Under et halvtag på Aarhus Ø sidder et par ældre borgere sammen med et par yngre og nyder en kop kaffe i eftermiddagssolen. 

- Har jeg fortalt, at jeg vandt to sejlture til banko i fredags, spørger en af de ældre damer. 

- Ja, det sagde du også her til formiddag, svarer en yngre kvinde, og en fælles klukken udbryder. 

De sidder på en café, der ligger i nederste etage af det røde og grå syvetagers byggeri, Generationernes Hus. Med sine 100 plejeboliger, 100 ældreboliger, 40 familieboliger, 24 handicapboliger, 40 ungdomsboliger og daginstitution danner huset rammen for mange forskellige liv. 

- Projektet er båret af nysgerrigheden om, hvad der sker, når folk fra 0 til 100 år med vidt forskellige livssituationer bor i et hus sammen, fortæller plejehjemschef i Midtøst Gitte Krogh. 

Ambitionerne med projektet var også at skabe en sømløs overgang fra ældrebolig til plejebolig, så folk kunne forblive i samme fællesskab, selvom de fik brug for mere omfattende pleje. Og ved at sammensætte så mange forskellige aldre er der som regel altid “gang i gaden”. 

Tilbud og fællesskaber

En ung mand iført hættetrøje kommer traskende ind i foyeren med et skateboard under armen og en dunkende bas fra sine hørebøffer. 

Han hilser venligt på en ældre mand, der står foroverbøjet over sin rollator foran elevatoren, og som fluks sender et smil tilbage. 

Elevatoren kører i pendulfart mellem husets syvende og nederste etage med plejehjemspersonale, der er på tur rundt til husets plejeboliger, og mødre, der skal på gåtur med deres barnevogne. 

På nuværende tidspunkt står kun én plejebolig tom, ældreboligerne er næsten fyldt op, og alle ungdomsboligerne er besatte. 

Husets mangfoldige liv gør det  nemmere for ældre at deltage i hyggelige arrangementer, som kan afhjælpe potentiel ensomhed. Men der er også dem, der ikke har nemt ved at forlade deres bolig. 

- De, der ikke selv har ressourcerne til at gøre det, kan lige så let blive ensomme som dem, der bor på et ordinært plejehjem, siger Gitte Krogh. 

Derfor er husets nederste etage særligt værdsat. Her er daginstitutionen nemlig placeret, og børnene kommer gerne på besøg hos dem, der ikke selv kommer ud.  

- Her i huset er der lettere adgang til at få besøg af daginstitutionen. Det sker selvfølgelig også i andre plejeinstitutioner, men her er det bare lettere, fordi det er in-house, fortæller hun og tilføjer: 

- Børnene går ture med pædagogerne rundt i huset, og bare det lige at se børnene, der måske vinker lidt, kan få de ældre til at smile. 

Udover ældreboliger og daginstitution rummer Generationernes Hus også træværksted, musikrum og krearum. Foto: Niels Åge Skovbo

Regnbueplejehjem

Vender man blikket mod øst, finder man på Nørrebro i København et lidt andet take på, hvordan en boligløsning for ældre kan se ud. Her ligger profilplejehjemmet Slottet, som har en LGBT+-profil. 

- Slottet er et plejehjem, hvor dørene er åbne for alle, og hvor alle skal føle, at de er noget værd. Det er plejehjemmets motto, fortæller Kristina Tugsen, forstander på Slottet. 

Slottet har eksisteret som plejehjem siden 1901, men det var først i august 2015, at plejehjemmet fik sin regnbueprofil. Det skete på baggrund af mange henvendelser fra interesseorganisationer til daværende sundheds- og omsorgsborgmester, Ninna Thomsen (SF), omkring manglen på et sted, hvor LGBT+-personer kunne bo i et trygt miljø. 

- Målgruppen er vokset op i en tid med aids og en større følelse af eksklusion, og hvor de ikke så nemt kunne få børn. Så det handler om, at der her er et sted for dem nu, men også i fremtiden, hvor det er lige meget med seksualitet og køns-identitet. Man bor bare i nogle rammer, hvor der ikke er nogen, der peger eller bliver ekskluderet, fortæller Kristina Tugsen. 

- Vi ved også, at der er flere ude i samfundet, der kan have glæde af at bo hos os, fordi vi stadig ved, at der er en ensomhed blandt LGBT’ere i den her aldersgruppe. 

Kristina Tugsen fortæller, at Slottet egentlig ikke er anderledes i hverdagen end andre kommunale plejehjem – og dog. 

- Det er nok bare lidt mere farverigt at bo her end på et traditionelt plejehjem. Vi fester og har farver og har Pride-uge-profilen, som jo er noget helt specielt for Slottet, fortæller hun. 

Hun håber derfor også på, at andre kommuner kan finde inspiration i Slottet og andre profilplejehjem, som inkluderer specifikke målgrupper og danner rammerne for, at de kan være trygge. Især mener hun, at det kan forebygge den ensomhed, der kan være, når man kigger uden for storbyerne for minoritetsgrupper. 

Den hollandske landsby til ældre og unge 

Et tredje eksempel på nogen, der har tænkt ud af boksen, kan findes i den hollandske by Deventer. Her begyndte organisationen Humanitas at eksperimentere med nye boligløsninger for ensomme ældre i forrige årti. Her byggede man i 2012 et nyt projekt, Humanitas Retirement Village, der skulle danne basis for et nabolag, hvor ensomhed blev skiftet ud med meningsfulde relationer på tværs af generationer. 

Projektleder Jan Jaap Kolkman beskriver det som ”en social ramme imod ensomhed,” og det er netop, hvad det har udviklet sig til at blive. 

Her er unge studerende og ældre borgere naboer og mere end det. De studerende bor gratis i bytte for 30 timers frivilligt arbejde om måneden. Der bor i alt 150 ældre i bygningen, og der er over 200 frivillige tilknyttet til stedet. 

Jan Jaap Kolkman fortæller, at de studerende udvikler deres omsorgsevner løbende med, at de socialiserer med de ældre borgere. 

Fordelene går dog også den anden vej. Den ældre målgruppe har nemlig en “særlig kraft” og evne til at sænke tempoet i en travl verden, hvilket kan gavne den yngre generation, fortæller Jan Jaap Kolkman. 

- I en tid med sociale medier og præstationsfokus bliver livet stressende, og som resultat bliver de unge hårdt belastede. Derfor kan de ældres roligere gemyt og livserfaring berige og inspirere de unge mennesker til at tage den lidt med ro. 

Humanitas har med projektet  gentænkt begrebet omsorg.

- Det handler ikke om helbredelse, det handler ikke om omsorg, det handler om lykke og smil til en lavere pris, fortæller Jan Jaap Kolkman.

Og der er i den grad behov for flere boligløsninger som disse eksempler, mener fremtidsforsker Anne-Marie Dahl.

- Vi bliver flere og flere ældre, og vi bliver også ældre. Det betyder samtidig, at vi har flere ældre, der er friske i en højere alder. Så vi bliver nødt til at tænke ud af den berømte boks og finde anderledes løsninger, der imødekommer nye behov, siger hun.

Anne-Marie Dahl understreger, at behovet allerede er aktuelt. Ude i kommunerne er man begyndt at lege med tanken om nye og anderledes løsninger. Og det er i erkendelse af, at det er en af kommunernes allerstørste udfordringer i fremtiden. 

Selvom hun kan se idéudvikling i kommunerne, mener hun, at der er behov for at gå mere i dialog med målgruppen, så tiltag kan indrettes efter dens behov. For ifølge Anne-Marie Dahl er den nye generation af ældre anderledes end den tidligere. 

- Jeg tror ikke på, at fremtidens ældre er en one-size-fits-all. Den generation af ældre, der er på vej, er ikke, som ældre var engang. De er mindre autoritetstro og gider ikke bare sidde og vente pænt på, at kommunen kommer med en ydelse til dem, siger hun.

Hun forklarer, at fremtidige ældre er meget mere individualistiske og har forskellige ønsker. Nogle vil gerne bo i fællesskab med andre med samme interesser, fx profilplejehjem, og andre vil gerne prioritere at være mere uafhængige, fortæller hun.

- De ældre, der er på vej, er meget mere åbne over for teknologi. Nogle vil gerne have flere smarte løsninger i hjemmet, så de slipper for overhovedet at få service fra det offentlige. Det, der virkelig kommer til at rykke, er selvfølgelig ældreteknologi, så de ældre bliver mere selvhjulpne, siger hun. 

Mikrosamfundskontrakt

Men det handler ikke kun om at tænke i de ældres baner. Ud fra projektet i Holland forklarer Anne-Marie Dahl, at det kan være en god idé at kigge mere på det, hun kalder for mikrosamfundskontrakter, som giver forpligtelse og bonus på cv’et. 

Hun mener, at man bør tænke mere i retning af de unge, som de også gør i det hollandske projekt. Hun foreslår, at de unge i langt højere grad skal motiveres til at yde omsorg og pleje til ældre som fx hjælp til opsætning af digitale løsninger, rengøring eller madlavning. Og for at gøre det mere attraktivt kan de unge få lidt erfaring til cv’et. 

- De unge kunne få nogle dages undervisning oveni, og så kan de skrive det på cv’et som et slags mini-sosu-forløb, siger hun.

- Man laver jo på en måde en mikrosamfundskontrakt med nogle unge, der går på, at man  får noget, hvis man giver noget. Det er jo win-win. 

Anne-Marie Dahl fortæller, at der er mange gode og smarte løsninger rundt omkring i landet og i udlandet, som vi kan tage ved lære af. Men hun pointerer i samme ombæring, at det kræver, at nogen erkender udfordringens omfang og forpligter sig til at fikse det. 

- Spørgsmålet er: Hvem vil involvere sig, og hvem vil forpligte sig? Der er mange idéer, gode tanker og intentioner, men der skal være nogen, der tør forpligte sig.