Ny Kvinfo-chef: Kommuner fører an med kvindelige chefer

Nina Groes er imponeret over antallet af kvindelige mellemledere i kommunerne. Men den nye Kvinfo-direktør vil ikke afvise hverken kønskvoter eller mere lovgivning for at få flere kvindelige chefer

kvinfo

Af Peter Christian Nielsen | [email protected]

Iværksætteren Nina Groes lander som et forholdsvis ubeskrevet blad midt i kønsdebatten, når hun om kort tid sætter sig i direktørstolen hos Kvinfo. Den 35-årige sociolog vil ikke ud med store programerklæringer, før hun har sat sig grundigt ind i forskningen og rådført sig med eksperter, ngo’er og erhvervsliv. Hun er dog ikke i tvivl om, hvor meget der er sket i forhold til kvinders fremmarch på ledelsesfronten de seneste år.

- Kigger man på kommuner og regioner, så er der ligelig fordeling af mandlige og kvindelige mellemledere. Hvis man kigger på topcheferne, bliver tallet reduceret til 25 procent kvinder, så der kan stadig skabes resultater på den front, siger hun og tilføjer:

- Barriererne bliver allerede skabt, når vi er børn. Rigtig meget forskning i dag viser, at drengene ikke er lige så glade som pigerne for at gå i børnehave. Vi bliver stadig puttet i bås i forhold til, hvilke lege og roller, der passer til kønnene. I virkeligheden vil jeg gerne starte en debat, hvor vi tager udgangspunkt i den rollefordeling, vi har allerede fra barnsben. De faktorer er med til at skabe det kønsopdelte arbejdsmarked.

Mål fremfor midler
Hvordan skal vi som samfund sikre et mere lige arbejdsmarked? Er du til kønskvoter og lovgivning, eller skal det ske gennem debat?

- I forhold til at få flere kvindelige ledere, er det vigtigste for mig selve målet og ikke midlerne til, hvordan man når derhen.

Skal den offentlige sektor som sådan sætte standarden for ligestilling?

- Både den private og den offentlige sektor skal være progressive, men det er klart, at den offentlige sektor spiller en afgørende rolle, fordi den er med til at forme vores kønsroller helt fra børnehavealderen.

Mens Nina Groes er imponeret over, hvordan kvinderne er avanceret på mellemlederniveau i det offentlige, så er hun snarere mere skeptisk overfor den politiske repræsentation ude i kommunerne hos sit eget køn.

- I det politiske halter kommunerne efter. Vi har kun 12 kvindelige borgmestre i landets 98 kommuner, siger hun.

Det handler vel blandt andet om, at kvinderne skal stille op til politiske poster i lige så høj grad som mænd, og det er ikke tilfældet…

- Det her starter ikke den dag, hvor vi skal stemme. Det starter allerede i børnehaven. Da min datter skulle starte i børnehave, var der indrettet et drengehjørne og et pigehjørne. Drengehjørnet flød med Playmobil og Lego. Pigernes legetøj var dukker, men min datter havde vildt meget lyst til at lege med Playmobil. Jeg tænker, at det er rigtig vigtigt, at vi både kan være forskellige og alligevel have lige muligheder.

Knap så progressivt
S-SF-R-regeringen har effektivt sat en stopper for de store debatter om barselsrettigheder, da den bestemte sig for at droppe øremærket barsel til fædre og bagefter skrottede ideen om en barselsbonus på 100 kr. om dagen til mænd. Nina Groes er dog ikke meget for at gå ind i og låse sig fast på en bestemt løsning i forhold til barsel, før hun har været i jobbet nogen tid.

- Det er altid ærgerligt, når progressive skridt bliver taget af dagsordenen. I dag handler det om at se frem og ikke tilbage. Det kan være, vi skal ryste posen helt, siger hun.

I en artikel på Sjællandske Medier introduceres du med overskriften 'Magnus Heunickes kone skal være direktør for Kvinfo' - hvad siger det dig?

- Da jeg vågnede om morgenen og så det, lo jeg lidt. Men det siger mig, at vi stadig har behov for at diskutere ligestilling i 2014.

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet