Politik fra rødderne
Barndomslivet med arbejdsløshed og uvished har været en stærk motor for Johannes Lundsfryd (S), der føler, at han er kommet hjem og i havn som borgmester i Middelfart.
Foto: Middelfart Kommune

Når vi fik medister derhjemme, var det virkelig en stor dag

Han har mærket livets skyggesider på egen krop og ved, hvad det vil sige at være bange for dagen i morgen. Kom med bag om Middelfarts borgmester, Johannes Lundsfryd (S), der har omsat frygt til vilje og i dag både er forløst og afslappet og sætter pris på en god dyresteg.

 bagom borgmesteren

Af Hanne Korvig | [email protected]

Lige nu er der fri adgang til kommunen.dks artikler, blogs og kronikker i forbindelse med sommerferien.
God fornøjelse, vi håber, du sætter pris på det :)

- Hvem er det af jer, der er træls, var der altid én nede fra salen, der råbte, når revytruppen ‘Trip Trap Træls’ løb ind på scenen tilbage i 1990’erne.

Truppen bestod af Johannes Lundsfryd, hans bror Andreas og fætter Anders plus det løse - og det med at være den trælse delte de tre gutter imellem sig, fortæller Johannes Lundsfryd, mens han griner.

- Vi skrev det hele selv, og vi syntes selvfølgelig, at vi var sjove, siger manden, der kan falde i svime over originale og skæve sprog-rim som nu for eksempel ordet ‘methusalemserne’ fra revysangen ‘Såd’n var det ikke i halvfemserne’.

- ‘Methusalemserne’, tænk at finde på det ord! Det er jo fantastisk, siger Johannes Lundsfryd.

I dag spiller Johannes Lundsfryd ikke revy længere, for nu er han en travl borgmester - og det er også godt. Faktisk det bedste, når han selv skal sige det.

-  Jeg slapper meget mere af i jobbet som borgmester, end jeg nogensinde har gjort i mit tidligere arbejdsliv. Jeg har altid stræbt arbejdsmæssigt; hele tiden været på vej, opsøgt nye projekter, nye initiativer og situationer, men det her, borgmester-rollen, det føles som et kald for mig.

Med andre ord så føler 44-årige Johannes Lundsfryd, at han forløst; er ‘kommet hjem’. Og både det - følelsen af at være forløst (eller ikke) - og glæden ved revy trækker tråde til hans fædrene bagland.

Ufaglært og uforløst
Johannes Lundsfryd blev født i 1974 med borgmester-blod i årerne fra sin farfars bror, Herman Jensen, der var borgmester i Middelfart fra 1962 til 1986. Selvom Johannes Lundsfryd blev født på Middelfart Sygehus, skulle der dog gå 30 år, før han igen landede i byen.

   Jeg har set, hvad arbejdsløshed og uforløste drømme kan gøre ved mennesker, og det har fået betydning for mit politiske ståsted og min sociale indignation.

Først gik turen med forældrene til Ejby Kommune, til Sletterød Mark, fortæller Johannes Lundsfryd.

Det er ikke svært at forestille sig den blonde dreng, der ligner en karakter fra Lille Per-filmene med blå øjne og gavtyv-bredt smil, løbe gennem kornmarker i solskin - men sne var der i den grad også, så ingen kunne komme nogen vegne.

To brødre kom til, og siden flyttede familien til Hårslev på Nordfyn, hvor faderen havde fået job som kirkegårdsgraver.

Forældrene var begge ufaglærte, og deres arbejdsliv fyldte meget i det lille og til tider noget fattige hjem, fortæller Johannes Lundsfryd.

- Begge mine forældre var på kanten af arbejdsmarkedet. De var sæsonarbejdere, så det var hele tiden ind og ud af jobs. Vi havde mange snakke ved middagsbordet om det at have et arbejde; hvordan får man arbejde? Hvordan holder man fast i arbejde? Det var særligt svært om vinteren, hvor de begge gik ledige i perioder. Den der venten og dybe utilfredshed med ikke at være i arbejde, uvisheden og bekymringerne for økonomien ...

Samtidig havde faderen et talent for at skrive revytekster, og hans store drøm var at kunne leve af det, hvilket han gjorde alt for at opnå. Mens han og en makker skrev tekster til forskellige revyer - heriblandt lidt til revyskuespilleren Ulf Pilgaard - rejste de også selv rundt med deres egen lille revy.

Men desværre fik faderen aldrig helt forløst sin drøm.

- Min far var på mange måder vildt begavet. Når jeg kigger på hans tekster i dag, tænker jeg, at han var en af de bedste forfattere i sin samtid, men han fik aldrig nok fat. Han fik ikke udnyttet sit talent fuldt ud, siger Johannes Lundsfryd.

Chancer og krav
Trods uindfriede drømme og hårde arbejdsvilkår var der alligevel, for det meste, en god og kærlig stemning i barndomshjemmet, som flød over med humor, kreativitet og musik.

Der var både satire og politisk bid i faderens tekster og rundt om middagsbordet, når forældrene, som også var engagerede lokalt i partiforeninger, drillede hinanden i finurlige vendinger. Og fra stuen lød der sang og klaver - ikke mindst før søndagen, når forældrene skulle assistere som kirketjenere i både den ene og den anden kirke. Ofte lød det: ‘Hvordan er det nu, salme nummer 377 går i fjerde linje?’Men faderens dæmoner kunne ikke altid skrives eller synges væk - og det har præget Johannes Lundsfryds livssyn.

- Det, at jeg har set skyggesiderne, set hvad arbejdsløshed og uforløste drømme kan gøre ved mennesker, har fået betydning for mit politiske ståsted og min sociale indignation.

- Jeg ved, hvor meget det betyder, at man får de rigtige skub undervejs, og det kunne have været rart, hvis der havde været nogen omkring, der kunne have skubbet lidt mere til min far. Men det er jo nemmere sagt end gjort, siger Johannes Lundsfryd.

  Jeg har det fint med bøger, et par af dem har jeg endda selv skrevet, men jeg har det lige så fint med fodbold og gutterne, med mine unger - og med Zirkus Nemo.

Han tænker ofte over, hvad lykke egentlig består af? Hvad det er, der skal til for at lykkes i livet?

-  Man kan jo ikke sætte lykke på formel, men for mig handler lykke om at lykkes med det, man gerne vil, siger Johannes Lundsfryd, men understreger samtidig:

- Men man kan altså ikke bare tage sig sammen, hvis man har sine dæmoner at slås med, og der har vi, hver især og som samfund, et stort ansvar for at hjælpe hinanden … med at lykkes. Det er vigtigt, at alle mennesker får en chance mere.

Lige så vigtigt er det at stille krav. Til sig selv og til andre; det insisterer Johannes Lundsfryd på.

- Man må gøre det, man kan. Og folk, der kan noget, skal bruge deres talenter. Men man er ikke forpligtet ud over sit talent. Man skal stille krav til folk, der har det svært, men aldrig urimelige krav.

Har dine forældres kampe været en motor for dig personligt?

- I høj grad. Jeg stiller store krav til mig selv. Helt lavpraktisk, så kan jeg ikke sove længe om morgenen, for så får jeg dårlig samvittighed over at spilde tiden og dagen. Og når jeg motionsløber, kombinerer jeg det med at lytte til podcasts - jeg forsøger altid at udnytte hvert minut mest muligt.

Johannes Lundsfryds drive har helt sikkert også et indbygget økonomisk incitament.

- Jeg husker tydeligt, da jeg blev kærester med Heidi, min kone, i gymnasiet. Hun kom fra en landbrugsfamilie, hvor der ikke manglede noget. Så når jeg kom hjem til hende, var der disket op med fasaner, dyrestege og ost. Det var helt vildt luksus. Når vi fik medister derhjemme, var det virkelig en stor dag, griner Johannes Lundsfryd.

Livsforløb - også i Zirkus Nemo
Johannes Lundsfryds virkelyst begyndte tidligt. Allerede som 15-årig flyttede han et år til København for at arbejde frivilligt i interesseorganisationen Danmarks Elev Organisations sekretariat. Det blev hans første learning by doing periode, blandt andet som redaktør for organisationens blad.

Siden har han stort set altid arbejdet med udvikling, innovation, læring, involvering og politik. Som udviklingschef på Esbjerg Højskole, som selvstændig rådgiver og som innovationschef på IBC. Og han er ikke i tvivl om, hvad han er drevet af.

- Jeg har altid brændt for at hjælpe andre mennesker bedst muligt i de rammer og strukturer, de er omgivet af, hvilket jeg også fik mulighed for som ansat i uddannelsesverdenen. Dog var det som oftest i kortere faser og forløb, hvor folk kommer og går. Her gælder der noget andet som borgmester, siger han.

- Som borgmester har jeg at gøre med hele livsforløb og ikke kun fragmenter af menneskers liv, og det er jeg rigtig glad for. Jeg tror nemlig helt ind i knoglerne på, at tingene hænger sammen; at natur, miljø, arbejdsvilkår, sociale forhold og så videre spiller ind på hinanden.

- Og det er dér, jeg tror, jeg har en styrke. Jeg kan se sammenhænge og ujævnheder i delelementerne og kondensere det i nogle forløb, hvor vi tester, udvikler og designer nye tiltag til konkrete resultater og løsninger - i samarbejde med borgerne.

   Om det så er udfordringerne med naturens biodiversitet, med klima og skybrud eller omkring unge piger mellem 16 og 24 år, der har ondt i livet. Det skal løses!

Med andre ord og ifølge borgmesteren skal svarene på komplekse problemer udvikles fra neden og så skaleres derfra.

- Om det så er udfordringerne med naturens biodiversitet, med klima og skybrud eller omkring unge piger mellem 16 og 24 år, der har ondt i livet. Det skal løses!

Foreløbig har Johannes Lundsfryd været i gang med at sondere løsninger for borgerne i halvandet år nu -  og som sagt med en følelse af at være kommet i havn - også i eget hjem, der i øvrigt er fyldt med bøger. Men prædikatet intellektuel, det afviser han.

- Jeg har det fint med bøger, et par af dem har jeg endda selv skrevet, men jeg har det lige så fint med fodbold og gutterne, med mine unger - og med Zirkus Nemo: Tænk bare på  ‘faren der engang var grænsebom’, og ‘fyren, der kan forme store arkitektoniske værker med sit hår’. Fantastisk, afslutter borgmesteren og ordekvilibristen.

 

Foran borgmesteren – de fremadskuende spørgsmål:

 

Hvad kan du blive bedre til som chef?

At give feedback. Lige så snart noget er løst og ordnet, er jeg videre til det næste projekt - uden at havde fået givet feedback.

Hvad kan du blive bedre til i dit privatliv?

Ikke at få dårlig samvittighed over at lave noget, der ikke er nyttigt - for nu at bruge dronningens termer.

Hvad skal du have lært engang?

At spille på saxofon! Tænk at kunne fyre en fed saxofonsolo af … Men jeg har nok ikke tålmodighed til at lære det, når det kommer til stykket.

Hvad kommer du aldrig til at gøre/lære?

Jeg havde en drøm om at lære at dykke med mine børn, men jeg er bange for at gå i panik på 20 meters dybde - jeg tror aldrig, jeg når derned.

Hvad skal du, når du ikke skal være borgmester mere?

Sidste år fejrede Middelfart Kommune 100 års jubilæum med folkevalgte borgmestre 1918-2018, og på de 100 år er jeg kun nummer fem i rækken. Desuden var min farfars bror borgmester i 26 år i Middelfart, så det tænker jeg ikke så meget på her, halvandet år inde i min borgmester-periode.

Hvad vil du gerne huskes for i din kommune?

At have gjort Middelfart Kommune til frontløber for udviklingen af nye svar på store samfundsproblemer.

Hvad skal der stå på din gravsten?

‘Følg den mand, der leder efter sandheden, men flygt fra den mand, der påstår at have fundet den.’

Citat: Friedrich Schiller, tysk filosof

 

Blå bog 

Johannes Lundsfryd (S), 44 år.

Borgmester i Middelfart siden september 2017.

Uddannelse: Kandidat i idéhistorie, Aarhus Universitet (men ifølge Johannes Lundsfryd selv har han fået den virkelige uddannelse i foreningslivet).

Gift med Heidi. Har sammen tre børn på 14, 16 og 18 år.

 

Politikerliv


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57