I sommeren 2017 spurgte vi lokalpolitikerne om, hvilke hensyn der er vigtigst, når de tager svære beslutninger, og for første gang nogensinde undersøgte vi også lokalpolitikernes personlighedstræk. Derfor kan vi nu belyse sammenhængen mellem politikernes personlighed og deres opfattelse af, hvad der skal veje tungest, når de tager svære beslutninger.
Spørgsmålene er formuleret som dilemmaer, altså konfliktende hensyn, politikere ofte skal prioritere imellem.

Den venlige fløj og den udadvendte

Lokalpolitikeres personlighedstræk er forskellige i rød og blå blok. Åbenhed og venlighed er mere udbredt på venstrefløjen, mens højrefløjens politikere typisk er mere ekstroverte og samvittighedsfulde. Men på begge fløje er politikerne, som folk flest; forskellige. 

Personligheden har betydning, når det gælder fordelingen af politiske poster. Man kan mene, at posterne skal fordeles bredt, men man kan også mene, at politikernes faglige kvalifikationer bør være afgørende. Omkring halvdelen af lokalpolitikerne mener, at de to hensyn skal bøjes mod hinanden. Men der er også mange, som mener, at kvalifikationerne er vigtigst. Det er især de mest målorienterede og pligtopfyldende (samvittighedsfuldhed), og de mest udadvendte, dominerende og energiske (ekstroversion), som lægger vægt på, at politiske poster skal gå til de bedst kvalificerede. Da disse personlighedstræk er mest udbredte på højrefløjen, kan vi konkludere, at især lokalpolitikere i blå blok mener, vigtige poster skal gå til de bedst kvalificerede.



Diskussion eller hurtige beslutninger

Når der skal tages vigtige beslutninger, kan man mene, at beslutningerne skal tages hurtigt og uden udsættelse, selvom det betyder, at ikke alle synspunkter bliver diskuteret. Man kan også lægge mere vægt på, at alle synspunkter skal debatteres.

Her kan vi se, at de mest åbne, kreative og tænksomme politikere i højere grad ønsker, at alle synspunkter diskuteres (åbenhed), og det gør de mest omhyggelige, målrettede og pligtopfyldende også (samvittighedsfuldhed). De, der lægger vægt på et tillidsfuldt samarbejde præget af en høflig omgangstone (venlighed), vægter også diskussionen højest. De mest emotionelt stabile og køligt kontrollerede politikere mener derimod, at vigtige beslutninger skal træffes uden udsættelse. Selv om det betyder, at ikke alle synspunkter bliver hørt.

Politikeres personlighed betyder ikke altid noget for, hvilke hensyn politikerne lægger vægt på. Ofte er der ganske bred enighed om, hvilke hensyn der er vigtige.

Selv om lokalpolitik ofte ses som konsensuspolitik, er det kun ganske få, som mener, at enighed er vigtigere end at træffe de rigtige beslutninger. Formuleret som konfliktende hensyn, mener to tredjedele, at det er vigtigere at træffe de rigtige beslutninger end at sikre enighed. Den sidste tredjedel mener, at de to hensyn skal balanceres, mens kun ganske få vægter enigheden højest. Personlighed og politisk overbevisning spiller ikke nogen rolle.

Personlighed og politiske prioriteringer
Det er også en udbredt forestilling, at lokalpolitikere især tænker på deres eget lokalområde, når der skal træffes beslutninger. Men når man spørger politikerne selv, er forestillingen forkert. Under 10 procent mener, at geografiske hensyn er vigtigere end at træffe de optimale beslutninger for kommunen. Knap halvdelen mener, at de to hensyn skal balanceres, mens cirka 40 procent mener at saglige hensyn er vigtigere.

Mange lokalpolitikere svarer, at det må være et 'både-og', når modsatrettede hensyn skal balanceres. Men politikeres personlighed præger, hvad de lægger vægt på. For nogle politikere er det vigtigere at diskutere alle synspunkter end at træffe hurtige beslutninger. For andre er det modsat.

Når tre ud af fire vælgere stemmer personligt til kommunalvalg, er det altså ikke uden betydning. Politiske beslutninger tages af mennesker, der prioriterer forskelligt. Blandt andet fordi de har forskellige personligheder.