Forrige uge bød på en usædvanlig historie om den forkerte EL-kandidat, der havnede i byrådet i Norddjurs og først næsten et år efter fik valgbestyrelsens blå stempel på, at hun kan beholde sit mandat. Et stempel, der dog har mistet sin farve, for sagsforløbet er unægtelig noget plettet, hvilket en række uøvede partimedlemmer fra EL samt ansatte i forvaltningen må tage på deres kappe.

Første fadæse er evident: Det lille parti, der aldrig før havde været i kommunalbestyrelsen, blev op til KV13 fejlagtigt registreret med sideordnet opstillingsform. Det havde partiet også været i 2005 og 2009, hvor de ikke kom i nærheden af et mandat, men denne gang skulle det efter kandidatlisten være på partiliste, hvor medlemmerne på forhånd har bestemt, i hvilken rækkefølge kandidaterne kan bruge af listestemmerne – om de så får nok så få personlige stemmer.

Næste fejl er en noget rodet affære, og hvad der nøjagtigt blev aftalt og sagt, er der ifølge lokale medier delte meninger om. Men allerede før valgdagen var det i partiforeningen åbenbart på tale, at nummer to og tre på listen slet ikke ønskede at komme i byrådet, hvis liste Ø skulle få to ind.  Unægteligt en oplysning, det vel var rimeligt at melde ud til vælgerne.

Da valget blev gjort op, og listen overraskende fik hele to mandater, blev det så – tredje eklatante fejl – gjort op til, at udover Ulf Harbo med 341 stemmer skulle også Helle Plougmann med 98 stemmer ind. De to havde jo fået flest og næstflest personlige stemmer, og heller ikke her blev fejlen opdaget: At Inky Remy med bare 16 stemmer som nummer to på partilisten skulle drage fordel af de 421 listestemmer og dermed blive nummer to.

EL reagerede ikke

Den fjerde misere er udenfor enhver sammenligning, at flere EL-medlemmer anede, at noget var helt galt – uden at reagere. Der har i lokale medier været modsatrettede forklaringer på, hvad hvem i partiet vidste hvornår. Men tvivlen blev fejet til side, for det passede på det tidspunkt partiet glimrende, at det blev den tidligere SF’er og formand for LO Djursland Helle Plougmann, der kom ind som nummer to. Nogle troede åbenbart, resultatet var rigtigt, og andre orkede ikke bøvlet med at skulle søge om fritagelse for valget.

Femte fejl er dermed, at fejlen ikke blev erkendt og meldt i tide til valgbestyrelsen, der så havde stået med en sag, der efter alt at dømme var faldet anderledes ud, end det nu er endt.

Således gik månederne frem til august, hvor Plougmann valgte at melde sig ud af EL efter samarbejdsproblemer med partiet. Dermed brød hun med partivedtægten om at lade mandatet følge partiet, som dog intet kan stille op overfor den enkelte udbryder. Og så kom rodet med den forkerte opstilling pludselig for en dag - da det passede i partiets kram. Et element, der sig selv nok har svækket listens troværdighed mere, end de havde forestillet sig. Og dernæst at skyde skylden over på forvaltningen, når man selv er så rigeligt fedtet ind i problemerne, var ikke klogt.

Og ja, så var det en dum idé, da EL-medlemmer offentligt blandede konspirationsteorier og påstande ind i den i forvejen spegede sag: Om hemmelige alliancer – der omfattede politikere og embedsfolk.  Og ja, da valgbestyrelsen endelig lagde sig fast på at lade Plougmann blive i byrådet, lagde den i sine begrundelser særlig vægt på partiets fejl og overdrev ikke ligefrem sine egne fejl.

Til allersidst – medmindre da historien fortsætter – var det en god idé, at Enhedslisten centralt har valgt at strække våben og rådet kammeraterne lokalt til ikke at klage over valgbestyrelsens afgørelse, men indstille sig på, at nu har de en enkelt mand i byrådet, selvom de godt kunne have haft to. :