Nødråb: Oaser i asylsystemet er under pres

Vestlig musik fra 50’erne strømmer ud af to højttalere ved væggen, men overdøves af stemmer på arabisk, amharisk og engelsk. Rundtom bordtennisbordet og bordfodboldbordet, i sofaerne og i gangen ud mod gården går snakken, der grines og drikkes kaffe, og det er svært at forestille sig, at de fleste her har set død og ødelæggelse på nærmeste hold og er flygtet på tværs af kontinenter.

Trampolinhuset ligger i Københavns nordvestkvarter og er en oase for flygtninge og asylsøgere. Siden 2010 har mere end 2000 flygtninge og asylsøgere været engageret i huset, der ud over tre fuldtidsansatte primært fungerer i kraft af et stort netværk af fri-villige.

Asylsøgere har mulig--hed for at komme i praktik i huset. Her indgår man i de daglige pligter med rengøring, oprydning og tilberedning af det daglige aftensmåltid, der er gratis for alle, der bor på asylcentre. Praktikken er populær, og for tiden er der over en måneds venteliste for at få en af de 80 praktikpladser.

En af dem, der har været gennem et praktikforløb, er Bashir Birty. Den 31-årige kurder flygtede fra Syrien og kom til Danmark for fem år siden. De sidste tre år er han kommet i Trampolinhuset flere gange om ugen.

- Jeg plejede at spille bordfodbold og drikke kaffe her, men nu laver jeg mest bare sjov, og jeg har fået en masse venner her, så jeg er altid meget glad for at komme her, fortæller Bashir Birty på et dansk, der for tiden forbedres på et sprogcenter i Hellerup.

Efter et praktikforløb på et bageri fik Bashir Birty for tre måneder siden en fuldtidsstilling, ligesom han har fået sin egen lejlighed, og han er ikke i tvivl om, at Trampolinhuset har gjort det nemmere for ham at skabe sig en god tilværelse i Danmark.

- Jeg har fået et netværk af både danskere, arabere, afrikanere og mange andre mennesker, der har hjulpet mig rigtig meget med at falde til, siger han.

Mere end en trædesten

Klokken har rundet 16, og som hver tirsdag eftermiddag betyder det, at der er husmøde. Her bliver de vigtigste punkter i kalenderen diskuteret, nye forslag præsenteret og nye frivillige og brugere introduceret. Dagens hovedpunkter er, at FCK har givet en stor portion fribilletter, der er demonstration mod regeringens integrationsydelse, og der skal nedsættes en gruppe til at lave fundraising. For bordenden – men stadig tilbagetrukket – sidder husets daglige leder, Morten Goll, og lader diskussionen flyde. Det er et mål i sig selv.

- De bliver trænet i at tage ordet, bruge deres ytringsfrihed og opleve at blive taget alvorligt og får praktisk erfaring med at samarbejde, fortæller han efterfølgende.

Den demokratiske dannelse er et af formålene med huset, men vigtigst af alt er at give asylansøgerne et frirum og hjælpe dem til at genvinde værdigheden og optimismen.

- Et af de store problemer ved asylcentrene er, at afgrunden overfor samfundet bare bliver dybere.

Det, der virker, er, at folk kommer et sted hen, hvor de er accepterede. Den inklusion får folk til at rejse sig, siger Morten Goll, og indsatsen er livsvigtig i et asylsystem, der efter hans mening er en decideret klientfabrik.

- Traumatiseringen ved at sidde i centrene er oftere værre end den traumatisering, som krig og flugt har skabt. De mister kontrollen over deres eget liv, og det skaber isolation, handlingslammelse og fattigdom. De bliver brudt ned af at sidde på asylcentrene, siger Morten Goll.

En støtte og et håb

Husmødet afsluttes som sædvanlig med et varmt måltid mad, og i en af de bløde sofaer sidder en ung mand i en grøn hættetrøje og spiser aftenens menu: ris, sammenkogte grøntsager og en frisk salat. For et år siden arbejdede 25-årige Dejene Daba som advokat i Etiopiens hovedstad Addis Ababa. Men problemer med regeringen tvang ham til at flygte. For fem måneder siden kom han til Danmark, og de sidste to måneder har han været fast gæst i Trampolinhuset et par gange om ugen.

- Jeg har været med til mange aktiviteter - alt fra rengøring til madlavning og at spille spil. Det har været meget godt for mig, siger Dejene Daba.

I huset får han hjælp til kontakt med myndighederne, og billetterne til og fra asylcentret betaler de også. Det vigtigste for Dejene Daba har dog været den sociale kontakt.

- Da jeg kom hertil, kendte jeg ingen, men nu har jeg venner og et netværk, siger han.

Frygt for ny regering

De fleste dage lukker Trampolinhuset ved syvtiden, og i dag skal en gruppe en tur i Cinemateket, der har givet en håndfuld fribilletter til en arabisk filmforevisning, så opbrudsstemningen afløser hurtigt aftensmåltidet. Hos Morten Goll, der har været i spidsen for projektet fra starten, giver den nytilkomne regering panderynker.

Med den nye integrationsydelse bliver det sværere for brugerne at få råd til at benytte huset; samtidig risikerer husets midler at blive beskåret, ligesom asylsøgernes udgang fra centrene kan blive indskrænket. Og integrationsopgaven vokser, hvis de mange frivillige tiltag bliver sværere at benytte, frygter Morten Goll.

- Når de kommer hertil, har de lige været på flugt, og flugten udtrykker handlekraft, og det har faktisk en helbredende effekt. Men på asylcentrene rådner de op i kviksand, og hvis integrationen skal lykkes, skal vi meget tidligere i gang, end vi kommer i dag, siger han. Derfor har vi som samfund ikke råd til at gøre flygtningenes og asylsøgernes mulighed for at deltage i samfundet dårligere, end de er i dag, mener Morten Goll.

- Det vil være en katastrofe for det her projekt, og det vil være enormt dumt i forhold til at udnytte det integrationspotentiale, som folk kommer til landet med, siger han.

Han er ikke i tvivl om, at de fleste brugere af Trampolinhuset bliver bedre stillet, end de ellers ville have været.

- Vi har simpelthen så mange eksempler på mennesker, som det går godt for. De får håb fremfor håbløshed, de får et netværk, der både kan hjælpe dem socialt og i jagten på arbejde, og så får de en helt grundlæggende forståelse for demokratiet, siger Morten Goll.