Billede
Roms tidligere borgmester Giovanni 'Gianni'Alemanno (til højre) er blandt de 37 anholdte ved optrævlingen af Mafia Capitale, et mafia-netværk, der blandt andet har tjent store summer på flygtninge.Foto: Polfoto

Når borgmesterkæden hænger på en mafioso

En række sager om mafiaforbund­ne og korrupte borgmestre har rokket yderligere ved troen på, at Italien for alvor kan vriste sig fri af fortidens gangsterspøgelse.

korruption

Af Peter Christian Nielsen | [email protected]

Sonny Corleone holder i sin Lincoln Continental Coupe ved et betalingsanlæg på Long Island. Han giver sin billet til kontrolløren, men den uniformsklædte mand forsvinder pludselig sammen med lugen, der går ned, uden at bommen går op. Corleone-klanens iltre tronarving er fanget i et baghold.

I Francis Ford Coppolas legendariske Godfather-film fra 1972 bliver storebroderen til filmens bærende karakter, Michael Corleone, gennemhullet af kuglerne fra maskinpistoler fra alle vinkler. Mordet er bestilt af Barzini-familien. Da den enøjede Massimo Carminati i december sidste år blev fanget i et baghold i udkanten af Rom, var der ikke samme mafiøse storhed over øjeblikket, som italienske politifolk, ‘carabinieri’, efterfølgende lagde på internettet. Carminati kører ad en smal vej i sin Smart-bil, men bliver stoppet af en modkørende politibil, mens en civil politibil lurer bag den 56-årige benzintank-chef. To svært bevæbnede betjente får hurtigt dirigeret en af Italiens mere ukendte mafiakonger ud af den kompakte og energirigtige bybil og lagt ham i håndjern.

Carminati, der angivelig kalder sig selv ‘Roms sidste konge’, bestyrer ifølge anklagerne det organiserede mafianetværk ‘Mafia Capitale’, der blandt andet er beskyldt for at have bestukket sig til en lang række kontrakter med Roms bystyre. Han kender som sine filmiske artsfæller også til kunsten at fore lommerne med skatteborgernes penge.

Carabinieri har anholdt 37 mennesker i sagen, mens 100 personer bliver efterforsket, herunder en lang række offentligt ansatte samt forretningsfolk, politikere og medlemmer af Italiens sikkerhedstjeneste. Mest markant er Roms tidligere borgmester, den afhoppede nyfascist Giovanni “Gianni” Alemanno. Carminati og medsammensvorne står anklaget for afpresning, hvidvask af penge, korruption og svindel med offentlige udbud.

“Gode formål”

Italiensk politi beslaglagde værdier for cirka 1,5 milliarder kroner efter at have ransaget Carminatis hus, hvor der blandt andet var 3,7 millioner kroner i kontanter i kuverter fra kommunen samt en notesbog over månedlige honorarer fra 1000 til 15.000 euro til navngivne politikere, embedsmænd og ledere i offentlige virksomheder.

Opdagelsen af Mafia Capitale er slående, da Rom i mange år ikke har været forbundet med så omfattende mafiavirksomhed, der typisk har bedre vilkår i det sydlige Italien. Roms chefanklager Giuseppe Pignatone konstaterede tørt, efter sagen begyndte at rulle:

- Med denne operation har vi besvaret spørgsmålet om, hvorvidt mafiaen eksisterer i Rom. Svaret er: I den grad.

Den nyoptrævlede Mafia Capitale har ifølge italiensk politi tjent mange af sine hundreder millioner euro på mafiosi classic a la affaldshåndtering og parkvedligeholdelse samt svindelnumre med penge til at hjælpe indvandrere og flygtninge. Aflytningsbånd afslører, at sidstnævnte er blevet et særdeles lukrativt forretningsområde for Carminati og hans kumpaner. Carminatis højre hånd, Salvatore Buzzi, der driver en socialøkonomisk virksomhed i Rom, siger i en aflyttet samtale med en forretningsforbindelse:

”Har du nogen idé om, hvor meget jeg tjener på immigranter? Narkohandel er mindre profitabelt. I år sluttede vi med en omsætning på 40 millioner euro (300 millioner kroner)... al vores profit kommer fra sigøjnerne og boligkrisen og immigranterne.”

[caption id="attachment_28332" align="aligncenter" width="830"]Massimo Carminate, der har en baggrund i flere nyfascistiske terrororganisationer, er det moderne mafia-netværks centrale figur. Som leder af netværket har Carminate udadtil levet en beskeden tilværelse, mens han i realiteten har forvaltet enorme summer til bestikkelse af politikere og embedsmænd. Foto: Polfoto Massimo Carminate, der har en baggrund i flere nyfascistiske terrororganisationer, er det moderne mafia-netværks centrale figur. Som leder af netværket har Carminate udadtil levet en beskeden tilværelse, mens han i realiteten har forvaltet enorme summer til bestikkelse af politikere og embedsmænd. Foto: Polfoto[/caption]

Det er blandt andet de hundredtusindvis af flygtninge og immigranter, der kommer til Italien og resten af Europa gennem støvlelandet, der er en særdeles lukrativ forretning for Mafia Capitale. Cirka 30.000 flygtninge huses på hoteller eller rettere modtagecentre på grund af boligmangel i Italien. Staten betaler 23 euro (171 kroner) per nat per flygtning, hvilket er en nem vej til penge for mafiaen. Så nem, at mafiaen i høj grad medvirker til at transportere flygtningene over Middelhavet blot for at indkvartere dem på egne centre, herunder Buzzis centre.

Mafia Capitale har ifølge anklagerne også svindlet med renovationsentrepriser for mindst 350 millioner kroner. Mafiaens greb om affaldet afspejles af renovationsafgifterne i Rom, der er de højeste i Italien.

Roms nuværende borgmester Ignazio Marino har bedt bystyret gennemgå alle kontrakter for at komme til bunds i sagen.

Fascist og bykonge

Gianni Alemanno, der er tidligere allieret med Italiens korruptionsdømte tidligere ministerpræsident Silvio Berlusconi, var borgmester i Rom indtil sommeren 2013. Mellem 2001 og 2006 var Alemanno landbrugsminister i Berlusconis anden og tredje regering. Det var Ignazio Marino, der var med til at optrævle Mafia Capitale-netværket og lede politiet på sporet af Alemanno og andre, idet Marino valgte at kontakte politiet, efter mafianetværket forgæves havde forsøgt at involvere ham i sine aktiviteter.

Alemanno var som ung med i det nyfascistiske parti ‘Movimento Sociale Italiano’ (MSI), men gik senere del over til det konservative ‘Alleanza Nazionale’, der opstod, da MSI blev opløst, og tog afstand fra dets fascistiske fortid. Mellem 2009 og 2013 var Alemanno medlem af Berlusconis 'Il Popolo della Libertà', der opstod efter en fusion mellem en række partier fra den italienske højrefløj.

”Men det er politikere og andre, der driver korruptionen. Politikerne har fundet et større råderum, hvor man beriger sig selv og begunstiger sit valggrundlag. Det er en form for klientelisme. De søger korruptionen.”

Carminati og Alemanno har den nyfascistiske løbebane til fælles. Carminati var del af den fascistiske terrorgruppe ‘Nuclei Armati Rivoluzionari’, der er mest berygtet for bombeattentatet på hovedbanegården i Bologna i 1980, hvor 85 mennesker blev dræbt. Den 56-årige var også med i mafiagruppen ‘Banda della Magliana’ (BDA), der var involveret i kidnapningen af og mordet på Italiens daværende ministerpræsident Aldo Moro. BDA huserede i Rom fra 1970’erne til starten af 1990’erne og blev også sat i forbindelse med mordet i 1979 på journalisten og afpresseren Carmine Pecorelli, der var kendt for at have fremragende kontakter til Italiens fascistiske højrefløj, terrorgrupper og landets militære sikkerhedstjeneste, SISMI. Carminati blev i 1990’erne frikendt for at have bestilt mordet på Pecorelli.

BDA adskilte sig fra den traditionelle mafia ved ikke at være opbygget hierarkisk omkring en familie, en landsby eller et territorium. Det samme kan siges om Mafia Capitale, der også er mere løs i organiseringen.

- Mafia Capitale har ikke så meget med den traditionelle mafia at gøre, siger Peter Søndergaard, forsker ved Roskilde Universitet og forfatter til flere bøger om den italienske mafia.

- Det her minder mere om moderne kriminalitet. Så kan det godt være, at man har en kuleskør idiot i spidsen. Men det minder om den normale korruption, hvor man udnytter fonde og statslige midler. Man så det eksempelvis efter jordskælvet i L’Aquila, hvor pengene forsvandt og aldrig blev brug til nye boliger til ofrene.

Der blev blandt andet afsat knap 500 millioner euro fra EU’s solidaritetsfond til genopbygningen i L’Aquila. En del af de midler menes at være havnet i mafiaens lommer. Således er blot 144 millioner euro af EU-midlerne gået til fastlagte formål.

Et mafiøst år

Mafia Capitale-sagen står som et deprimerende punktum på et år, hvor en række italienske politikere og embedsmænd er blevet taget i korruption. Roms antikorruptionschef Italo Walter Politano bliver således efterforsket for forbindelser til Mafia Capitale, mens Venedigs borgmester Giorgio Orsoni i juni 2014 blev sat i husarrest for at have deltaget i svindel med midler til det såkaldte Moses-projekt, der skal beskytte det italienske turistmekka mod oversvømmelse. Orsoni og 30 andre anholdte er desuden mistænkt for at have modtaget ulovlig partistøtte og manipuleret med regnskaber.

Entreprenørerne bag projektet står anklaget for at have oprettet en fond på cirka 190 millioner kroner til at bestikke de politikere, der fører tilsyn med byggeriet. Giancarlo Galan, der er tidligere guvernør i Veneto-regionen og nuværende senator, er anklaget for at have taget imod bestikkelse fra en af entreprenørerne. Moses-projektet til en værdi af 40 milliarder kroner skal stå færdigt i 2016.

[caption id="attachment_28325" align="aligncenter" width="830"]Attentatet på undersøgelsesdommer Giovanni Falcone i 1992 markerede     en optrapning i den såkaldte Tangetopoli-affære, der sendte store dele af den politiske klasse i fængsel og efterlod et dybt desillusioneret Italien. Læs også boksen herunder. Foto: Polfoto Attentatet på undersøgelsesdommer Giovanni Falcone i 1992 markerede en optrapning i den såkaldte Tangetopoli-affære, der sendte store dele af den politiske klasse i fængsel og efterlod et dybt desillusioneret Italien. Læs også boksen herunder. Foto: Polfoto[/caption]

Efterforskningen af Moses-projektet indgår i en langvarig politioperation, der også har ført til anklager for korruption i forbindelse med Milanos kommende værtskab for verdensudstillingen Expo 2015 samt værtskabet for G8-topmødet i 2009 og Roms afholdelse af verdensmesterskaberne i svømning samme år. Expo-efterforskningen har blandt andet ført til anholdelse af direktøren for arrangementet, Antonio Acerbo. Han bliver beskyldt for at have taget imod bestikkelse for at sikre, at en 700 millioner kroners ordre ville lande i hænderne på byggemagnaten Enrico Maltauro.

Ny eller dårlig start?

Italiens ministerpræsident Matteo Renzi har udtalt, at Expo-udstillingen ”er nøglen til at få gang i Italien igen”. De mange sager har fået Renzi til at foreslå at hæve minimumsstraffen for korruption fra fire til seks år. Samtidig bliver det nemmere at konfiskere ejendomme og værdier fra korruptionsdømte.

Det tyder dog på, at det halter med at ”få gang” i Italien. Landets aldrende præsident Georgio Napolitano har således annonceret sin afgang midt i stor furore om en mafiaretssag, hvor han beskyldes for at have kendt til forhandlinger mellem topministre og Cosa Nostra-bossen Salvatore Riina i starten af 1990’erne. Forhandlingerne var angivelig et forsøg på at forhindre flere drab på embedsmænd i Tangentopoli-efterforskningen (Rene Hænder), der optrævlede omfattende forbindelser mellem ledende italienske politikere og mafiaen. Efterforskningen gav anledning til mordene på dommerne Giovanni Falcone og Paolo Borsellino i 1992 og endte med, at en hel generation af italienske politikere forlod den politiske scene.

Den italienske arbejdsgiverorganisation ‘Confindustria’ anslår, at hvis den antikorruptionslovgivning, der blev indført efter Tangentopoli-skandalen, havde bragt Italien på højde med Frankrig i Verdensbankens korruptionsindeks, ville Italiens BNP være vokset med cirka 2200 milliarder i løbet af de sidste 22 år. Italien er nummer 90 på korruptionsindekset, mens Frankrig er nummer 26.

Peter Søndergaard mener, at mafiaen i dag står svagere end i starthalvfemserne, men korruptionen er ikke blevet mindre.

- Den del af mafiaen, der hedder Cosa Nostra, har fået nogle hårde slag, og der er sådan set kun én gammel capo tilbage, siger han.

- Men det er politikere og andre, der driver korruptionen. Politikerne har fundet et større råderum, hvor man beriger sig selv og begunstiger sit valggrundlag. Det er en form for klientelisme. De søger korruptionen.

Tangentopoli-affæren

POLFOTO_623904

  • Særlig én sag spøger, som optrævlingen af Mafia Capitale fortsætter: Tangentopoli-affæren, der udspillede sig i begyndelsen af halvfemserne. Cirka 5.000 mennesker, herunder politikere, dommere, erhvervsfolk, mafiosi og ledere af store interesseorganisationer var mistænkt i sagen.
  • En overgang var over halvdelen af medlemmerne af Italiens parlament sigtet. Tangentopoli rullede, da socialisten Mario Chiesa begyndte at "synge" om andre politikeres korruption, efter at han selv var blevet knaldet for at have taget imod bestikkelse fra et milanesisk rengøringsfirma. Andre partier blev hurtigt inddraget i sagen, der primært handlede om firmaers og mafiaens bestikkelse af politikere.
  • Som følge af sagen blev cirka 400 byråd opløst på grund af korruptionsanklager. Mordet på de to dommere Giovanni Falcone og Paolo Borsellino (på billedet herover) samt en lang række selvmord fulgte i sagens kølvand. En hel generation af italienske toppolitikere forsvandt desuden fra scenen på grund af Tangentopoli.

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet