Pres på kommunernes økonomi, uklar lovgivning og forskellig fortolkning af reglerne, kan måske spænde ben for, at alle sager om overgreb mod børn bliver sendt til landets børnehuse og håndteret korrekt. 

Sådan lyder bekymringen fra de fem landsdækkende børnehuse, der er specialiserede i at udrede børn for seksuelle eller voldelig overgreb i en rapport fra Ankestyrelsen fra juni. 

Undersøgelsens resultater har fået socialministeren til at udsende et brev om kommunernes pligt i sager om overgreb på børn, der understreger, at økonomi ikke må stå i vejen for, at børn for den rette hjælp.

De mulige årsager til, at nogle kommuner har få sager hos børnehuset, tegner desuden et bekymrende billede, mener Børns Vilkår. Anne Kappelgaard Bove, specialkonsulent i Børns Vilkår, mener, at rapporten tegner et bekymrende billede.

- Det strider mod alle hensigter, at der er så store forskelle i behandlingen af børn udsat for overgreb. Det er alvorlige sager, og det går ikke, at der kan være så ulige retssikkerhed for børn. Børn skal ikke betale prisen for, at kommunen har dårlig økonomi, eller at der ikke er styr på lovgivningen, siger hun. 

Økonomi i overgrebssager 

Det er et krav, at kommunerne henviser børn til et børnehus, når der blandt andet er mistanke eller viden om overgreb. Tidligere i år viste statistik fra Socialstyrelsen “betydelige” forskelle mellem kommunerne. Kommunen.dk talte dengang med Anne Kappelgaard Bove, der vurderede, at forskellene var “påfaldende”. 

- Overgreb sker i alle lag af samfundet. Det er påfaldende, at der er så store forskelle blandt kommunerne. Det er en grov overtrædelse af barnets ret til beskyttelse, når der ikke gribes ind i overgrebssager, sagde hun. 

Statistikken gav anledning til en ny undersøgelse, der skulle pege på mulige årsager. I juni i år resulterede det i en rapport fra Ankestyrelsen. Her peges der på, at dårlig kommunal økonomi, uklar lovgivning og forskellig fortolkning af kriterier samt forskellig vurdering af alvorligheden af sager muligvis kan spænde ben for, at alle børn udsat for overgreb får adgang til børnehusenes specialiserede hjælp.

“Ved interviewene udtrykker børnehusene bekymring for, at kommunens økonomiske situation kan have en betydning for kommunens brug af børnehuset - at de har set tilfælde, hvor der er sammenhæng mellem færre sager hos dem i børnehuset fra kommuner, som de har oplevelsen af er pressede økonomisk,” lyder det blandt andet i rapporten.

Det, mener Anne Kappelgaard Bove, er problematisk. Socialrådgivere i kommunerne har i tidligere undersøgelser peget på, at økonomi ofte kan være styrende i socialsager. 

- Derfor er det ikke hen i vejret, når børnehusene er bekymrede. Men uanset hvordan vi vender og drejer det, må det aldrig være et argument for, at børn ikke får hjælp. Jeg tvivler på, at kommunerne bruger det som argument, men det kan jo ligge bagved. 

Kommunerne mener dog ikke, at økonomi er årsag til færre henviste forløb, lyder det i rapporten.

I et svar til Kommunen.dk skriver sociaminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at økonomien ikke må være afgørende for, om sager ender hos børnehusene.

- Når et barn bliver udsat for vold eller overgreb, må det aldrig være kommunens økonomi, der er afgørende for, om barnet kan få den rette hjælp. Børnehusene har til formål at sikre en tværfaglig indsats i børnevenlige rammer. Derfor er det væsentligt, at børnehusene benyttes i alle sager, hvor et barn har været udsat for overgreb eller vold, og hvor politiet eller sundhedsvæsenet er involveret. Derfor har mit ministerium, på baggrund af resultaterne i Ankestyrelsens undersøgelse, udsendt et brev til alle landets kommuner, hvori reglerne og pligten til brug af børnehuse præciseres og tydeliggøres.

Derudover bliver der som følge af aftalen om Børnene Først hvert år fulgt op på de kommuner, der benytter børnehusene mindst, hvor de bl.a. bliver tilbudt råd og vejledning fra Social- og Boligstyrelsens Videnscenter for sociale indsatser ved vold og seksuelle overgreb mod børn. Der vil også på baggrund af Børnene Først blive justeret på kommunernes finansieringsmodel inden for den eksisterende økonomiske ramme, siger ministeren.

Uklar lovgivning og alvorlige sager

Der kan være uklar lovgivning og kriterier for, hvornår kommunerne skal henvise en sag. Eksempelvis er det et krav, at politiet skal være involveret, før kommunen kan henvise til børnehuset. 

Men kommunerne er ikke altid enige i vurderingen af, hvorvidt politiet er involveret. Det bekymrer børnehusene, lyder det i rapporten.

- Det kan godt ske, at politiet ikke retsligt har grundlag for at gå videre med en sag. Men derfor kan barnet godt have lidt overlast eller være udsat for overgreb. Der skal kommunerne ikke holde sig tilbage fra at sætte hjælp i værk, siger Anne Kappelgaard Bove. 

Ulla Wedege Penning var indtil for nylig leder af Børnehus Nord. En stilling, hun hun haft, siden børnehuset blev oprettet i 2013. Hun kan genkende flere problemstillinger fra rapporten. Hun mener, at det er et problem, at kriterierne for involvering af børnehusene kan fortolkes så forskelligt. 

- Det er både godt og skidt, at loven er fleksibel. Men man kan sige at yderste konsekvens er, at vi ikke behandler børn udsat for overgreb ens i landet, fordi der er så meget rum til fortolkning. 

Hun oplever desuden, at politikredsene kan arbejde i forskellig hastighed og have forskellige vurderinger af sagerne. Det bliver et problem, når kommuner i nogle tilfælde venter med at henvise eller lave en børnefaglig undersøgelse af barnets forhold, indtil politiet beslutter sig for at gå videre med sagen.

- Jeg har gentagne gange gjort opmærksom på, at det er en forkert praksis. En socialsag skal jo ikke afhænge af, om politiet kan løfte bevisbyrden. Jeg tror, at 70-75 pct. af sagerne ikke fører til en retssag, men det betyder jo ikke, at børnene ikke skal have hjælp. 

Børnehusene og kommunernes sagsbehandlere kan desuden have forskellige vurderinger af, hvor alvorlig en sag er. Her ser de danske børnehuse sager, hvor nogle kommuner ikke følger børnehusenes anbefaling om at lave en henvisning til et forløb eller iværksætte den hjælp, som børnehusene anbefaler. 

- Vi er udråbt til at være eksperter i overgreb. Vi har specialiseret viden om traume-reaktioner og ved, hvad børn gør og ikke gør, når de er i klemme og evt. traumatiserede. Omvendt er der i kommunerne stor udskiftning. De har mange dygtige medarbejdere, men der er sager, som socialrådgiverne i kommunernes myndighedsafdeling har brug for hjælp til at vurdere. Den hjælp har politikerne på Christiansborg besluttet, at de skal have ved hjælp af en udredning af barnet i et børnehus.

- Vi oplever sager, hvor børn, der eksempelvis i forbindelse med en videoafhøring efter børnehusets vurdering ikke bør komme hjem til far og mor, men hvor en kommune  alligevel siger, at de skal. Der har været otte tilfælde i alt fra de fem børnehuse, hvor bekymringen over kommunens beslutning har været så alvorlig, at Ankestyrelsen er underrettet.

Ulla Wedege Penning forklarer, at hun ikke kan udtale sig om, hvorfor der nationalt er så store forskelle på antallet af forløb relativt i kommunerne, og hvorvidt det har noget med økonomi at gøre.

- Selvfølgelig spiller økonomien en rolle i et presset samfund, hvor kommunerne er max presset på økonomi. Men jeg tror ikke, at kommunerne sidder og tæller kroner og ører og lader være med at henvise til os. 

Hun finder det dog påfaldende, at mange børn videoafhøres hos politiet og dermed opfylder kriterierne for henvisning, men alligevel ikke bliver det. Hun fortæller, at det er forholdsvis sjældent, at Børnehus Nord får en forklaring på, at en sag ikke henvises, selvom målgruppekriterierne er opfyldt.  

Afstand og dilemma

Christine June Röpke Quast er teamleder i familieafdelingen i Sønderborg. Her er hun med til at sende sager til Børnehus Syd. Kommunen ligger med 2,7 forløb pr. tusinde børn et stykke over landsgennemsnittet på 1,6. 

Hun afviser, at økonomi påvirker beslutningerne i Sønderborg. Til gengæld har kommunen oplevet andre problematikker: For nylig åbnede en børnehus-afdeling i Aabenraa, men før det måtte børnene tage helt til Esbjerg for at blive videoafhørt og komme i et forløb hos et børnehus. 

- Det var næsten to timer i bil hver vej. Det var hårdt mentalt for børnene. Og hvis forældrene var under mistanke i sagerne, stod vi for transporten, og det krævede mange ressourcer. 

Det er også en problematik, som gør sig gældende i andre kommuner, hvor store afstande kan være en barriere for forløb. 

Samtidig oplever man i Sønderborg dilemmaer i situationer, hvor kommunen skal igangsætte socialfaglig hjælp, men hvor politiet stadig er i gang med deres efterforskning af sagen. 

- En ting er, om politiet kan løfte bevisbyrden, men det er ikke det, som skal afgøre, om vi igangsætter hjælp. Når vi sætter ind, skal vi kunne forklare det over for forældrene. Det kan nogle gange komme på tværs af, at man ikke skal forpurre efterforskningen. Det er et stort dilemma. Det kræver god dialog og samarbejde med politiet. 

Anne Kappelgaard Bove mener, at der skal handles politisk for at rette op på området, så alle børn, hvor der er mistanke eller viden om overgreb, bliver henvist til et børnehus. 

- Lovgivningen skal reguleres, så rammerne er klare for, hvornår en sag skal sendes til børnehuset. Man bør også stille flere krav til kommunerne om, at de skal følge en anbefaling fra børnehuset.