Mink forsinker klimaplan for landbruget
Mink forsinker klimaplan for landbruget
Efter minkballaden er regeringen blevet så nervøs for at tirre landbruget, at et ellers færdigt klimaudspil for erhvervet vil blive liggende i fødevareminister Rasmus Prehns (S) skuffe.
Det lader Rasmus Prehn forstå i Avisen Danmark. Avisen har spurgt, om minksagen spiller ind i beslutningen om ikke at præsentere udspillet fra 2020, fordi forløbet kan have skabt vrede i landbruget.
- Det siger sig selv. Da jeg kom til som ny minister, var det på en dagsorden om at genskabe tilliden. En dagsorden om at være ydmyg og lyttende, siger Prehn.
Udspillet om at nedbringe landbrugets udledning af drivhusgas lå klar allerede i Mogens Jensens (S) tid som fødevareminister, inden han måtte trække sig i november. Rasmus Prehn vil nu i stedet "indbyde til dialog" med landbruget og klima- og miljøorganisationer.
Regeringens tre støttepartier er uforstående.
SF: Vi er målløse
Danmark har med klimaloven besluttet at skære CO2-udledningen med 70 procent inden 2030. Landbruget står alene for næsten en fjerdedel - 22,4 procent - ifølge en rapport fra Aarhus Universitet.
I SF er man "målløs", siger klimaordfører Signe Munk.
- Landbruget står med kæmpeudfordringer med for mange drivhusgasser og for meget kvælstof, og der skal handling til nu, ikke dialogkaffe. Det er helt tydeligt, at man bare trækker tiden, når regeringen i stedet for at fremlægge et klimaudspil og præsentere forslag indkalder til dialog, siger Signe Munk.
Også Enhedslisten og De Radikale er uforstående. Den radikale ordfører, Zenia Stampe, er "trist" over, at planen ikke lægges frem.
Landbruget står med kæmpeudfordringer med for mange drivhusgasser og for meget kvælstof, og der skal handling til nu, ikke dialogkaffe.
- Det bekymrer os allermest, om det er tegn på, at de slækker på ambitionerne, siger Zenia Stampe.
Hun er bange for, at opgavens størrelse skræmmer regeringen.
Enhedslisten savner åbenhed om regeringens planer og vil have den ud af starthullerne, siger klimaordfører Mai Villadsen.
- Landbruget har været involveret massivt gennem klimapartnerskaberne. Jeg forstår ikke, hvad regeringen venter på, siger hun.
Har ventet i halvandet år
Også i Danmarks Naturfredningsforening ryster præsident Maria Reumert Gjerding på hovedet.
- Vi har ventet på udspillet i halvandet år. Hvis det her er en øvelse i ikke at ville træde nogen over tæerne, så kommer vi ingen vegne. Vi har brug for mod, ambition og lederskab og en regering, der tør ranke ryggen og stå på mål for, at landbruget også skal reagere, siger hun.
Ifølge Rasmus Prehn er planen ikke skrottet, men kan fungere som "intern rettesnor".
Han vil indkalde til en konference om fremtidens landbrug, der skal danne grundlag for forhandlinger. Rasmus Prehn peger på, at hver landmand i snit skylder 27 millioner kroner.
- Der er mange af dem, der sidder og ryster i bukserne over, hvad vi finder på inde på Christiansborg, siger han til Avisen Danmark.
Landbrug & Fødevarer ser frem til at komme med input, siger formand Søren Søndergaard.
- Det er ingen hemmelighed, at vi i landbruget har været alvorligt bekymrede over, hvad et nyt regeringsudspil ville indeholde. Derfor kan vi kun hilse det meget velkomment, at regeringen nu inddrager interessenter, før de spiller ud. Og inddragelse forpligter, siger han.
Nyt studie: Mulig CO2-reduktion i landbrug
- Dansk landbrug kan ifølge et nyt studie, som en forsker fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet har deltaget i, skære udledningen af drivhusgasser hele 86 procent inden 2030.
- Det er mere, end lignende analyser fra FN's klimapanel (IPCC) indikerer.
- Landbruget udleder 23 millioner ton CO2-ækvivalenter om året. Herunder udslip fra lavbundsjord og import af sojafoder.
- Den store CO2-reduktion kræver i givet fald ifølge studiet, at antallet af landbrugsdyr begrænses drastisk. Produktionen kan omlægges efter Fødevarestyrelsens nye kostråd: Skær ned på bøffer og spis flere planter.
- Studiet anslår, at landbruget hvert år opdrætter 19 millioner slagtesvin og søer og 1 million stykker kød- og malkekvæg.
- Slagtesvin og søer skal reduceres til 4 millioner - godt en femtedel af i dag, hvis målet skal nås.
- Antallet af kvæg skal i givet fald ned på omkring 640.000 fra det nuværende antal.
- Kyllinger skal reduceres til godt 142 millioner - eller 89 procent af det antal, der opdrættes nu.
- Antallet af æglæggende høns nedbringes til 54 procent af det nuværende, så der er cirka 2,5 millioner.
Kilde: Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, tidsskriftet Sustainability (i Videnskab.dk).
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
