NYHEDER Det gav anledning til debat, da Dansk Folkeparti store bededag lancerede en video på sociale medier, der viste statsminister Mette Frederiksen (S) forbyde både jul, påske og pinse.

Videoen var lavet ved hjælp af kunstig intelligens og var varedeklareret som sådan, med "AI-generet" skrevet i højre hjørne.

Alligevel skabte det debat.

En af kritikerne, kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), vil nu ifølge DR og Jyllands-Posten have undersøgt, om man kan forbyde den slags videoer.

- Med hjemmel i ophavsretten er jeg sammen med mit ministerium ved at undersøge, om vi kan gøre det ulovligt.

- Det er jeg positiv omkring. Men det er vigtigt for mig at sige, at det er et arbejde, jeg vil se på i bredere forstand, siger ministeren til DR.

Tillidsødelæggende eller satire?

Andre kritikere mener, at brugen af AI er ødelæggende for tilliden til politikerne.

Omvendt fremhæver Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, som delte videoen på det sociale medie X, at det er tydeligt, at det er satire.

NYHEDER 

Også Liberal Alliance har benyttet sig af kunstig intelligens i en satirevideo med statsministeren og flere andre af regeringens toppolitikere.

Ifølge professor Sten Schaumburg-Müller fra Juridisk Institut ved Syddansk Universitet er der allerede i dag lovgivning, der betyder, at man ikke bare kan lave deepfake-videoer af andre personer uden deres samtykke.

For to år siden vedtog politikerne en paragraf i straffeloven om identitetstyveri, der gør det ulovligt at manipulere billeder og tale, så man tror, at det er den rigtige person.

- Men der står i bestemmelserne, at man ikke må gøre det uberettiget. Det betyder jo så, at der kan være nogle situationer, hvor det er ok.

- Det kan for eksempel være, hvis man laver grin med en anden politiker, og det er tydeligt, at det er satire, siger han.

Svært at håndhæve ophavsret

Ifølge Morten Rosenmeier, der er professor ved Center for Informations- og Innovationsret på Københavns Universitet, er det lige nu tvivlsomt, om de ophavsretlige regler beskytter mod deepfakes.

- De beskytter værker og udøvende kunstneres fremførelser, men de beskytter jo ikke den måde, mennesker ser ud og opfører sig på, siger Morten Rosenmeier, der blandt andet også er formand for Dansk Selskab for Ophavsret, men som i denne sammenhæng udtaler sig som professor.

Ifølge professoren er der i forvejen en lang række regelsæt, der forbyder deepfakes på forskellig vis.

- Hvis man laver deepfakes, der efterligner folk i reklamer, er det i strid med markedsføringsloven. Hvis man laver deepfakes med folk, der har seksuelt eller på anden måde privatlivskrænkende indhold, er det i strid med straffeloven.

- Deepfakes på sociale medier kan godt krænke persondataret, men lige præcis sådan noget som politiske deepfakes kan sommetider falde uden for de kategorier, fordi den slags har et politisk budskab, siger han.

Sten Schaumburg-Müller har svært ved at forestille sig, at Danmark kan gå enegang og lade ansigt og stemme være beskyttet af ophavsretten, da det er EU-lovgivning.

- Men man er jo allerede beskyttet i et eller andet omfang mod, at ens ansigt og stemme misbruges, for eksempel i GDPR-lovgivningen.