Minister: Angste børn får allerede hjælp
Der kommer ikke nye tiltag til børn med angst. Hver anden kommune har ikke et tilbud, men social- og indenrigsministeren henviser til private og andre tilbud. Angstforeningen kalder det et tyndt svar og indsatsen utilstrækkelig.
Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) vil ikke komme med nye tiltag, så flere børn kan få hjælp til deres angstlidelse på trods af gode resultater med kognitiv adfærdsterapi. Det er meldingen fra hende, efter at Socialdemokraternes psykiatriordfører Yildiz Akdogan har spurgt ministeren, hvad hun agter at gøre ved, at cirka halvdelen af kommunerne ikke har et specifikt behandlingstilbud til børn med angst. Det viste Kommunens undersøgelse i avis nummer 23.
I sit svar henviser ministeren til, at kommunerne allerede er forpligtet til at være opmærksomme på og iværksætte den fornødne støtte til børn med angst og deres familier i henhold til serviceloven.
Samtidig understreger hun, at kommunerne ikke er forpligtede til selv at have tilbud, men at de kan benytte både egne, andre kommuners, regionale eller private tilbud.
”Når det kommer til fysiske sygdomme som kræft, er der altid penge til behandlingen, men det er der åbenbart ikke til de psykiske lidelser hos børn.”
Det afgørende er ifølge ministeren, at kommunerne sikrer sig, at der er et relevant tilbud at henvise til, som kan opfylde det enkelte barns eller den enkelte unges behov for støtte. Det er ikke afgørende, om kommunerne selv driver tilbuddene.
- Det er således ikke i sig selv problematisk, at en kommune svarer, at kommunen ikke har et tilbud i den forstand, at kommunen ikke selv driver et tilbud til denne målgruppe, svarer ministeren og henviser til, at kommunerne jo også kan søge rådgivning hos VISO, der er den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation på det sociale område og specialundervisningsområdet.
Brug for kognitiv terapi
Den melding giver psykolog og formand for Angstforeningen Pia Callesen ikke meget for:
- Jeg synes, det er et tyndt svar. Ministeren henviser især til de eksisterende ordninger, men der er ikke noget kognitivt i dem. Blandt andet siger Karen Ellemann, at kommunerne kan få hjælp hos VISO. Men VISO må jo ikke yde terapi. Det er bare råd og vejledning.
Hun fortæller, at meget få børn får tilbudt hjælp i det offentlige regi. De eksisterende tilbud i både VISO og PPR, som er pædagogisk psykologisk rådgivning, er ifølge Pia Callesen ikke tilfredsstillende.
I stedet er det ifølge Angstforeningen vigtigt, at det tilbud, angste børn får, indeholder kognitiv eller meta-kognitiv terapi som for eksempel Cool Kids. Både fordi resultaterne er så gode, at man kan konkludere, at man har en metode, der virker, men også fordi det ikke er lige meget, hvilken metode man bruger til de angste børn.
Ikke ét samlet tilbud
Karen Ellemann får opbakning fra formanden for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, Thomas Adelskov (S).
- Der findes flere forskellige tilbud i kommunerne, som efter konkrete vurderinger kan gives børn og unge med for eksempel angst. For eksempel arbejder kommuner både i PPR og familieafdelingerne på at hjælpe børn med lettere psykiatriske lidelser som eksempelvis angst. I kommunerne gør vi os megen umage med at tage afsæt i den enkelte borgers konkrete behov og har ikke på den måde standardvarer på hylderne, siger Adelskov.
KL har derfor heller ikke nogen faste anbefalinger målrettet børn med angst. Men i 2013 kom de med det socialpolitiske udspil ’Investér før det sker’ og i foråret i år udspillet ’De udsatte børn – fremtiden er deres’. Begge udspil har fokus på den tidlige og forebyggende indsats og peger på vigtigheden af at arbejde med metoder, der virker, fortæller Adelskov.
”I kommunerne gør vi os megen umage med at tage afsæt i den enkelte borgers konkrete behov og har ikke på den måde standardvarer på hylderne.”
Men PPR-tilbuddene er langtfra gode nok, siger Pia Callesen.
- Det er så forskelligt, hvad PPR er for en størrelse, og det er langtfra sikkert, at de kan give kognitiv terapi. Oftest er der tale om familieterapi eller individuelle samtaler. Børn, som er rigtig dårlige, kan få hjælp fra psykiatrien, men moderat ramte er der ikke noget ordentligt tilbud til, siger Pia Callesen.
- Det skal være kognitiv eller meta-kognitiv terapi, fordi det er det, der virker. Det er ikke lige meget, hvilken metode man bruger. Vi er i Angstforeningen meget bekymrede for, at børn ikke får den rette hjælp, for den findes jo og er så effektiv. Når det kommer til fysiske sygdomme som kræft, er der altid penge til behandlingen, men det er der åbenbart ikke til de psykiske lidelser hos børn.
