I en propfyldt retssal i Retten på Frederiksberg blev fire døve mænd den 10. marts kendt skyldige og idømt flere års fængselsstraf for at have svindlet med tolkemidler. 

Bedraget, der foregik over en årrække, var på op mod 25,3 mio. kr. De fire døve havde snydt ti kommuner og misbrugt loven om tilskud til tolke for at kunne hive millioner op af kommunekasserne og ned i egne lommer.

Svindlen startede allerede i 2013 og fortsatte indtil 2017, hvor sagen kom under efterforskning. Dommen er nu blevet anket. Svindlerne har dog efterladt sig dybe spor i døvemiljøet og i de kommuner, der er blevet snydt. 

Det fortæller formanden for Danske Døves Landsforbund, Lars Ahlburg, der forklarer, at sagen har skabt mistro og bureaukrati i flere kommuner, og det rammer de døve hårdt. 

- Sagen har skadet hele døvemiljøet. Døve har sværere ved at få bevilliget tolk og dermed passe deres arbejde, fordi kommunerne er mere mistroiske, siger han. 

Timelang domsafsigelse

Retssagen har haft stor opmærksomhed i døvemiljøet.  På gangen i Retten på Frederiksberg var omkring 25 personer, størstedelen af dem døve, mødt op for at vente på domsafsigelsen i byretten. Endnu flere personer dukkede op efter klokken 16, hvor retsmødet gik i gang.

Da dørene åbnede, blev det tydeligt, at der ikke var stole nok til de mange tilhørere, der var mødt op for at følge sagen, og flere endte med at skulle stå op. 

De fire døve, der var tiltalt for millionsvindlen, dukkede til gengæld  ikke op. I stedet var deres fire forsvarsadvokater til stede. Derfor kunne fire rets-tolke koncentrere sig om på skift at oversætte dommerens timelange domsafsigelse og begrundelse for straffen til tegnsprog. 

Flere gange måtte dommeren sætte tempoet ned, da beløbene, som de fire døve havde fået bevilliget i tilskud, skulle læses op. 

Under retsmødet gennemgik dommeren rettens vurdering af skyldsspørgsmålet i det mere end 351 sider lange anklageskrift, hvor 600 forhold om bedrageri var noteret. 

- Simon Bak skal straffes med fængsel i to år. Anders Witt Gadkjær skal straffes med fængsel i halvandet år. Jannick Jakobsen skal straffes med tre et halvt år år. Jeppe Winther Vestenaa skal straffes med fire år, lød det i retten. 

Et spindelvæv af virksomheder

Retten lagde i sin begrundelse for dommen vægt på antallet af bedragerier og den systematiske karakter, samt at bedragerierne var begået i adskillige selskaber og involverede “udnyttelse af adskillige hørehæmmede og tegnsprogstolke”. 

Retten kaldte de fire mænds forbrydelser for “omfattende bedragerier af særligt grov beskaffenhed,” lød det fra dommeren. 

De fire mænd havde udført svindlen ved at oprette, hvad specialanklager Mads Schönning Frandsen til døvemediet Døvefilm har kaldt et “spindelvæv” af virksomheder. De fire mænd havde ansat døve, så de havde mulighed for at kunne få udbetalt tilskud til tegnsprogs-tolk fra kommuner.

Loven om kompensation til handicappede i erhverv sikrer, at døve kan få tilskud til en tegnsprogstolk, så de har samme vilkår som alle andre til at udføre et arbejde. 

Men de fire valgte at misbruge loven på grov vis. 

Det gjorde de ved at søge om tilskud til tolkning, der ikke fandt sted, de løj og indgav ukorrekte oplysninger for bevidst at snyde kommunerne til at udbetale tilskud til tolkning, og de indgav regninger med beløb, der var for høje. 

Retten fandt, at man havde faktureret for al den tid, som en tolk stod til rådighed for tolkning, uanset om tolkning fandt sted. 

I retten fremgik det, at flere af de virksomheder, som de fire døve mænd havde oprettet, havde meget få indtægter, som ikke stammede fra kommunale tilskud. I et firma udgjorde indtægterne fra tolkning 96 pct. af hele firmaets omsætning. 

Bedragerierne udgjorde hhv. 2, 4, 5, 18, 4 og 25,3 mio. kr. 

Retten fandt, at Jannick Jakobsen og Jeppe Winther Vestenaa kunne anses for at være bagmændene bag bedrageriet. De to fik desuden frakendt retten til at deltage i ledelsen af erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. 

Under retssagen havde de fire tiltalte nægtet sig skyldige. Men forsvarets forklaringer om, at rodet med bevillinger skyldtes fejl og forglemmelser, fandt retten utroværdige. 

Mistro og kontrol

Specialanklager Mads Schönning Frandsen fortæller til Kommunen.dk, at han er tilfreds med sagens udfald.

- Vi er tilfredse med dommen, og at de er fundet skyldige. I døveverdenen har sagen betydet meget. Sagen har også sat fokus på kommunernes praksis, hvor loven også er blevet ændret.

At sagen har haft stor betydning for både døvemiljøet og kommunernes praksis, kan formanden for De Døves Landsforbund nikke genkendende til. 

- Sagen har været med til, at kommunerne har strammet op på deres kontrol med bevillinger. Der er stor mistro til døve, og det er simpelthen blevet sværere at få bevilliget tolk, siger formanden Lars Ahlburg. 

Flere kommuner har ifølge ham indført mere bureaukrati, og døve skal nu udfylde langt flere skemaer, angive det præcise timetal og nøje argumentere for, hvorfor der skal bruges tolk til en given arbejdsopgave. 

- Det er blevet en ekstra byrde og forhindring. Det har givet stor frustration og vrede hos mange døve, at sagen har forværret rettighederne for os, siger han. 

Er det ikke rimeligt, at flere kommuner skruer op for kontrollen i lyset af, at loven blev misbrugt til at svindle for flere millioner?

- Det er jeg meget enig i. Der skal være kontrol og tilsyn med bevillingerne. Men der skal også være en rimelig balance, så kontrollen ikke går ud over døve, der bare gerne vil passe deres arbejde.  Langt de fleste døve er jo lovlydige borgere. 

- Den store mistro og lange sagsbehandling betyder konkret, at der er døve, der skal vente længe eller ikke får bevilget tolk. Det betyder, at man ikke på lige fod med andre kan passe sit arbejde. 

Den ultimative guide til ekstra penge

Selvom sagen er spektakulær, er svindel med tegnsprogstolke ikke noget ubeskrevet blad. I et ungdomsmagasin for døve, “Visualis”, kunne man i 2012 finde en artikel, der nøje beskrev problemet med, at døve kunne misbruge loven til at fylde lommerne med tilskud fra kommuner. 

Artiklen med overskriften ”Den ultimative guide til ekstra penge” var en opskrift på, hvordan døve kunne bedrage kommuner. 

Til TV2 Lorry har Troels Madsen, der var redaktør for bladet i 2012, forklaret, at artiklen blev skrevet for at sætte fokus på, at loven kunne misbruges. 

Året efter begyndte svindlen, som de fire døve nu er dømt for. 

Tilliden skal genoprettes 

Ved strafudmålingen lagde retten vægt på, at efterforskningen havde taget så lang tid, at den havde krænket de dømtes menneskerettigheder. De to bagmænd, Jannick Jakobsen og Jeppe Winther Vestenaa, fik ikke en nedsættelse af straffen, men de to andre tiltalte fik et halvt års reduktion hver. 

Specialanklager Mads Schönning Frandsen fortæller, at han tager det til efterretning. 

- Sagen har været meget kompleks, hvor der har skullet indhentes skatteoplysninger, regnskaber, tolkeskemaer, tolkebevillinger og korrespondancer, og hvor hvert forhold har skullet identificeres og vurderes for, om der findes beviser for svindel.  Efterforskningen har været enormt tung, siger han. 

Efter at ankefristen er udløbet har to af de dømte valgt at modtage straffen. Jannick Jakobsen og Jeppe Winther Vestenaa anker fortsat og sagen skal videre i landsretten. Det kan døvemediet Døvefilm fortælle. 

De fire døves forsvarsadvokater havde ingen kommentarer til dommen eller bruddet på menneskerettighederne. 

Lars Ahlburg håber ikke, at dommen får flere negative konsekvenser for døve. Vilkårene er i forvejen ikke gode nok, mener han. 

- Dommen har for langt de fleste døve været en lettelse. Nu er der et foreløbigt punktum, og vi kan komme videre. Men jeg håber ikke, at kommuner strammer endnu mere op for kontrollen på grund af dommen. 

- Jeg vil igen sige, at det er jo de få, der har gjort det her. Tilliden skal genoprettes mellem kommunerne og de døve. Loven er jo lavet, så vi døve kan deltage på arbejdsmarkedet på lige fod med alle andre. Derfor skal vi ikke kæmpe om at få bevilliget tolk, når vi er på arbejde, siger Lars Ahlburg.  :