Miljøkampagne er et hit på Facebook
Miljøkampagne er et hit på Facebook
HOVEDSTADEN: 'Brug en sjat mindre'. Det budskab er gået rent ind hos tusindvis af de danske Facebook-brugere, der har tilsluttet sig Lynettefællesskabets kampagne: Kampagnesitet har haft knap 40.000 besøgende og 6.167 likes og har til formål at gøre opmærksom på, at mindre brug af sæbe gavner vandmiljøet - og dermed også badevandet. Til trods for at kampagnen kun foregår i hovedstadsområdet, er tilslutningen på niveau med facebook-sites for Ungdommens Røde Kors og Danmarks Indsamlingen.
- Det er fantastisk, at interessen for kampagnen er så stor. Vi lavede en konkurrence for at skabe trafik på sitet, men det har vist sig slet ikke at være nødvendigt. Budskabet har i sig selv været motivationsfaktor og tiltrukket folk til sitet, idet vi har fået langt flere likes end konkurrencedeltagere. Flere brugere på Facebook har endda efterspurgt, at kampagnen blev landsdækkende, siger Torben Knudsen, direktør i Lynettefællesskabet. Han ser kampagnen som et eksempel på et vellykket samarbejde på tværs af kommuner.
Bag Lynettefællesskabet står Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Hvidovre, København, Lyngby-Taarbæk og Rødovre.
Lynettefællesskabet er Danmarks største miljøvirksomhed inden for spildevandsrensning og renser spildevand fra borgere og virksomheder i de otte ejerkommuner, hvilket svarer til forureningen fra 1,1 mio. mennesker.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.


























