Almen praksis fungerer i høj grad som tovholder for patienter, som har kontakt med forskellige dele af sundhedsvæsenet. Som dørvogtere ind til sundhedsvæsenet spiller de praktiserende læger en fundamental rolle i det samlede sundhedssystem, og står det til Danske Regioner, skal almen praksis påtage sig et endnu større ansvar for det samlede patientforløb, end tilfældet er i dag.

Sådan lød budskabet fra Danske Regioners formand og næstformand i et indlæg i Jyllands-Posten midt i februar.

- Vi har styrket hospitalerne med specialister, vi skal have styrket generalistrollen, siger formand for Danske regioner Anders Kühnau (S).

Tovholderrollen bliver vigtigere, fordi mange opgaver skal løses lokalt de næste år. Almen praksis skal aflaste hospitalerne og afholde folk fra at blive indlagt eller genindlagt, lyder ambitionen. 

Kræver bedre rådgivning

Skal det lykkes, kræver det bedre rådgivning af de praktiserende læger. Der skal være flere direkte linjer mellem almen praksis og specialister på hospitaler, ligesom fælles konferencer for patienter, specialister og praktiserende læger kan være med til at sikre, at almen praksis kan håndtere flere kronikere og multisyge, mener Anders Kühnau.

- De praktiserende læger skal ikke nødvendigvis afslutte flere patienter, men de kan påbegynde udredningsforløb og henvise til det rigtige sted og sikre, at patienterne får taget hånd om de forskellige sygdomme de har, siger han.

Samtidig skal et bedre overblik over patienternes samlede sygdomsbillede bidrage til, at færre ender med at frekventere flere forskellige afdelinger på hospitalerne. 

Flere praktiserende læger

De praktiserende læger har travlt. Fra 2013 til 2021 steg det gennemsnitlige antal patienter pr. læge fra 1.581 til 1.649. To ud af tre klinikker havde per august sidste år lukket for tilgang, viser tal fra Praktiserende Lægers Organisation, PLO. Dermed steg antallet af lægeklinikker, der ikke tager nye patienter ind, for andet år i træk. 

Med sundhedsreformen blev der sidste år indgået en bred aftale om at øge antallet af praktiserende læger til 5.000 frem mod 2035, svarende til ca. 1.500 flere end i dag. Efterhånden som aftalen får effekt, og der bliver uddannet flere læger, bliver der plads til, at de kan tage det større ansvar, forsikrer Anders Kühnau. 

Det er formand for Praktiserende Lægers Organisation, PLO, Jørgen Skadborg enig i. Han deler Danske Regioners ambition om, at almen praksis skal tage et større ansvar de kommende år.

I 2020 blev parterne enige om, at rollerne i sundhedsvæsenet i nogen grad skal vendes om. Sygehusene skal rådgive og understøtte almen praksis og levere det, de har brug for, for at kunne håndtere patienterne, lød det i Danske Regioner og PLO’s Vision for Almen Praksis i 2030. 

- Jeg tror faktisk, at hvis vi lander på de 5.000 læger, så er vi et bedre sted, siger Jørgen Skadborg. 

Fjern administrativt bureaukrati 

Man vil dog stadig opleve, at lægerne har travlt og må prioritere blandt patienter, mener PLO-formanden.

Med den udvidede tovholderrolle følger mere koordineringsarbejde, ligesom flere patienter med komplekse sygdomsbilleder givetvis vil medføre længere samtaler, vurderer Jørgen Skadborg. Og det tager tid. Men det er både meningsfuldt og nødvendigt, mener han. 

- Koordination med fagpersoner om patienter skaber værdi. Det er med til at sikre et godt patientforløb, siger han.

Omvendt kan andre opgaver, der ligger uden for den direkte patientkontakt, helt fjernes fra sektoren, mener PLO-formanden.

- Vi kunne udvikle et helt katalog over administrativt bureaukrati, siger han.

Alternativ adgangsbegrænsning

Især opgaver som at skrive attester på det, han kalder, banale hjælpemidler, eller at lave henvisninger til fysioterapi. 

- Behøver man en attest fra lægen for at få støttestrømper? Hvorfor kan folk ikke bare gå til fysioterapi? 

For at få støtte fra kommunen til et hjælpemiddel, kræver det ifølge Serviceloven, at borgeren har en varig nedsat funktionsevne. Har man eksempelvis vandladningsproblemer, kræver det derfor en tur forbi lægen, inden der kan bevilges bleer. Det behøver man ikke at bruge lægen til, mener Jørgen Skadborg.

- Man beder ikke om ble, hvis man ikke har brug for det, siger han.

En del af det ligger i den såkaldte gatekeeper-rolle, som almen praksis varetager, men den bør i højere grad handle om at bevogte folks adgang til sygehusene, mener Jørgen Skadborg. I andre tilfælde kunne man bruge andre former for adgangsbegrænsning end et besøg hos den praktiserende læge. For eksempel at lade borgerne skrive under på tro og love.