Marianne Bredal (V) er født i 1985. Hun voksede op i Humlum nord for Struer sammen med sin storebror, lillesøster og en plejesøster.

Faren var mink- og planteavler og moren plejeforælder.

Butiksuddannet i Humlum Kjoleforretning, som hun ejer og driver i dag. Forretningen har været familiedrevet gennem fire generationer. 

Driftsleder på sin fars minkfarm fra 2009 til 2015 med egen mindre minkproduktion.

Bor i dag i et parcelhus i Struer.

I sin fritid prioriterer Marianne Bredal at få dyrket motion, se venner og familie og holde hus og have.

Valgt til byrådet første gang ved valget i 2005.

Borgmester fra februar 2024, inden da fungerende borgmester et halvt år under Mads Jakobsens sygdom.

Marianne Bredal - professionelt

Du er den første kvindelige borgmester i Struer – var det tiltrængt?

Jeg tror, at det har været godt for Struer at få ny energi. En ny person har jo altid noget nyt at bidrage med, og jeg har generelt bare meget energi og en enorm lyst til at være synlig og nærværende. Det tror jeg, at borgerne kan mærke. Jeg er meget til stede og interesseret i andre mennesker og deres fortællinger, og jeg får altid noget med mig hjem, som jeg kan reflektere over og bruge videre i forskellige sammenhænge.

Så det kvindelige …

Jeg skal ikke gøre mig til dommer over køn, mænd og kvinder, men noget, der virkelig har overrasket mig, er fx, hvor meget det har optaget små piger i byen, at de har fået en kvindelig borgmester. Jeg har modtaget håndskrevne breve fra piger, som identificerer sig med mig, og som har politiske ønsker. Jeg får beskeder fra mødre, hvor de skriver, at de sammen med deres døtre har set mig til et eller andet arrangement, og nu vil døtrene være borgmester. Altså, hvis vi kan inspirere små piger og vise dem, at verden er større end billedet af de mange mænd i habitter, så er vi da virkelig med til at udvide deres verdensbillede. Det er så flot, når børn agerer velovervejet som aktive medborgere og sætter sig ned og skriver et brev til borgmesteren. Det, synes jeg, er sejt.

Din forgænger Mads Jakobsen (V) var som borgmester optaget af Struer som Lydens by og kvaliteterne ved god lyd i byrummet og alle mulige andre steder - er lyd også dit interessefelt?

Personligt har jeg ikke så meget forstand på lyd, på detaljen og på grej og den slags, som Mads gik meget op i. Jeg ser mere lyd som et strategisk redskab, som vi arbejder professionelt med i forhold til branding af vores kommune og i forhold til at få en sammenhængskraft, som kan gøre os attraktive i forhold til omverdenen. Og efter at jeg er kommet ind på borgmesterkontoret, kan jeg konstatere, at det igen og igen er det, som udefrakommende interessenter italesætter som årsagen til, at Struer kunne være interessant at gå ind i for dem. Så jeg har fået en meget større forståelse for, hvor vigtig denne branding er for Struer Kommune.  

Hvad er dit politiske con amore-område i og for Struer?

Det, jeg har brugt absolut mest tid på, er vores store havne-udviklingsprojekt, hvor vi skal skabe en hel ny bydel, som er i udbud netop nu i første etape. Jeg ser det projekt som den helt store mulighed for en gamechanger i Struer i forhold til befolkningstilvækst og øget udvikling. Det at få eksterne investorer ind og investere i attraktive boliger på vores gamle nedslidte industrihavn og give det et løft, men også få sat gang i en nødvendig boligrotation, som vil frigive nogle gode boliger, der forhåbentlig vil kunne tiltrække børnefamilier.

Du er indehaver af Humlum Kjoleforretning. Hvilke talenter som kjolesælger kan du drage nytte af i jobbet som borgmester?

Evnen til at aflæse andre menneskers behov og finde løsninger. I min forretning er vi specialiseret i festtøj og brudekjoler, som folk ikke nødvendigvis har den store erfaring med, så det kræver virkelig rådgivning. Kunsten er at kunne aflæse, hvad det er for en type, der kommer ind, højde og drøjde, men også hvad hun drømmer om, som hun måske ikke selv ved. De, der ikke lykkes med det, det er dem, der kun kan sælge det, de selv kan lide. Så; at kunne sætte sig ud over sig selv, forstå kundens behov, men også udfordre kunden i vedkommendes ønsker, stille spørgsmål og finde den rigtige løsning – alt det bruger jeg hver eneste dag i mit job som borgmester.

I din kjoleforretning ”værner I om den uformelle stemning, hvor der er plads til både børn og utålmodige mænd”. Gælder det samme for dig i politik?

Ha ha, ja, der er rigtig meget plads til børn. Man har altid godt af at få deres helt fantastiske og umiddelbare tilbagemeldinger. Og utålmodige mænd, dem møder jeg masser af hver eneste dag. Det er både mine politiske kolleger og andre, der vil have noget til at ske i kommunen, der helst skulle være sket i går. Jeg tror på, at en sund, men rimelig utålmodighed driver hele værket i forhold til vækst og udvikling. Og det kendetegner forhåbentlig også mig selv.

Du var folketingsmedlem i et barselsvikariat fra oktober 2017 til marts 2018. Hvordan var det at snuse til verdenen på Christiansborg og så vende tilbage til den vestjyske muld igen?

Jeg blev fuldstændig afklaret med, at jeg befinder mig bedst i kommunalpolitik. På det tidspunkt, jeg var på borgen, var der i øvrigt også et klima, som jeg overhovedet ikke havde lyst til at bruge mit liv på. Jeg blev meget bevidst om, at det at sidde på bagerste række ikke var noget for mig. Jeg følte, at jeg gik rundt i en osteklokke. Jeg tror aldrig, jeg har været i politik, hvor jeg har følt, at jeg kunne få så lidt indflydelse holdt op imod, hvor meget og hvor hurtigt jeg oplevede, at jeg kunne få ting til at ske i Struer. Og når jeg er færdig med et møde på rådhuset, kan jeg godt lide at træde ud på rådhus-trappen og stå ansigt til ansigt med de borgere, som vi har truffet beslutninger på vegne af. Det der med at blive konfronteret med virkeligheden hver dag, det tror jeg er sundt.

Så du så dig ikke tilbage?

Nej. Rigtig mange i kommunalpolitik har en drøm om at komme på Christiansborg, og det havde jeg også selv, men i dag ser jeg det som en kæmpe gave, at jeg i en relativt ung alder fik sat punktum for den drøm. Det har gjort, at jeg som kommunalpolitiker har kunnet være meget mere fokuseret på at gøre en forskel i Struer. Jeg kender mange politikere, som tror, at lykken er at komme fremad og opad, men det er det ikke nødvendigvis. Den ro har jeg fået med mig.

Mads Jakobsen fik stress og måtte stoppe på posten. Er stress noget, du har erfaringer med?

Jeg tror, at mange, der har travlt, har prøvet at snuse til kanten af stress. Jeg har ikke selv decideret været nede med stress, men jeg har været meget hårdt ramt af corona-senfølger. Jeg fik corona meget tidligt, længe før der overhovedet var noget, der hed vacciner, og de senfølger, jeg fik, er på mange måder sammenlignelige med stress. Jeg har haft nogle rigtig barske år, hvor jeg på den hårde måde har måttet lære at indse mine egne begrænsninger og tage hensyn til mig selv. Det var sindssygt hårde lærepenge, men i dag er det en gave, især i det her job, at jeg har lært at passe på mig selv og mit velbefindende.

Lars Møller Pedersen (S) bliver din modkandidat til kommunalvalget i 2025. Er du typen, der i bedste amerikanske valgkampsstil kunne benytte dig af at minde vælgerne om hans tidligere uheldige trafikforseelser?

Nej. Det med at blive personlig og gå efter noget, der tangerer at være under bæltestedet, det er ikke min måde at drive kampagne på. Jeg plejer at bruge det gode, gamle ordsprog om at sigte højere, hvis de andre sigter lavt. Det har aldrig skadet nogen. Man kan selvfølgelig aldrig vide, hvor hård en valgkamp bliver, og om man selv bliver presset ud over kanten, men som udgangspunkt interesserer den slags mig ikke. Dybest set handler det om, tænker jeg, at jo bedre jeg leverer på daglig basis frem til valget, desto mindre kommer den kommende valgkampagne forhåbentligt til at betyde noget.

I kjoleforretningen er mantraet ”Vi når altid det, vi skal”. Er du sådan over hele linjen, gesjæftig og virksom, får alting fra hånden?

Nej, mit ukrudt kan også godt gro fra mig derhjemme. Men som selvstændig er jeg vant til, at hvis en brud kommer ind og skal have en kjole syet til om 14 dage, så når vi det, så skal den være færdig. Sådan spiller det ikke altid helt i det kommunale, og det kan godt udfordre min tålmodighed lidt. I privat sammenhæng har jeg arbejdet hårdt på, at min egen perfektionisme ikke skulle tage livet af mig. Faktisk er jeg, både med min forretning og som borgmester nået dertil, at jeg godt kan sige: Jeg nåede det ikke. Og jeg er blevet overrasket over, hvor positivt andre tager imod den ærlighed og respekterer, at man har travlt. Der er jo ingen, der gider latterlige undskyldninger. Man skal lære at give sig selv lidt elastik og bare være ærlig.

Hvor kommer din perfektionisme fra?

Den kommer hjemmefra. Jeg ligner begge mine forældre rigtig meget i forhold til det. Min far har altid været optaget af, at alt skulle være og se perfekt ud udenfor, mens min mor har været optaget af, at alt skulle være perfekt indenfor. Mine søskende og jeg er vokset op i et hjem, som har været båret af, at arbejde kommer før noget andet, og vi har alle sammen hjulpet til, fra vi var gamle nok. Vi er vokset op med, at landbrugssæsonerne overrulede familiens behov – på godt og ondt.

Hvad siger din far til, at du er blevet god til at give dig selv mere elastik?

På trods af at det er ham, der har opdraget mig til den hårde perfektionisme, tror jeg ikke, nogen bakker mig mere op i min nye linje end ham. Han er også blevet klogere.

Hvordan er du påvirket af minknedlukningen i Danmark?

Økonomisk har jeg ikke haft noget i klemme, men minkavl har været hele min families fundament, hele vores omgangskreds’ liv, vores venner og kolleger. Det har været en meget stor livsomvæltning for os alle sammen.  

Du er meget tæt på din familie?

Ja. Jeg er et meget stort familiemenneske. Jeg er tæt på mine forældre, mine fastre og onkler, fætre og kusiner og farfar. Jeg har altid været meget sammen med min familie. Som børn gik vi ikke så meget i SFO, vi gik ned i butikken til min mormor og morfar, som havde butikken dengang, og hvor min mor også arbejdede. Og når vi ikke var der, blev vi ofte passet hos min farmor og farfar, som boede på den gård, som mine forældre har i dag. Det har været et stort sammensurium af arbejdsliv og familieliv i generationer. Jeg har som voksen været beriget med at have været kollega med både min morfar og min farfar. Det giver nogle dimensioner og forståelse af, hvorfor de er de mennesker, som de er. Jeg er meget interesseret i andre menneskers livsbaner, interesseret i historie og samfundsmæssige ting. Både hvad angår byen og også i familien. Hvad er baggrunden for de valg, der er blevet truffet?

Du er nysgerrig på mennesker og er et stort familiemenneske. Hvordan kan det være, at du bor og er alene?

Det er ikke noget, jeg har valgt. Det er bare sådan, det er blevet. Livet er gået sådan, at jeg ikke har mødt ham, jeg kunne elske, som også kunne elske mig på samme tid. Desværre. Timingen har altid været forkert. Men som jeg altid har sagt: Jeg vil hellere være alene end være sammen med den forkerte. Jeg har aldrig følt desperation for at slå mig ned med en. Og jeg har aldrig drømt om at blive enlig mor. Jeg vil gerne have min egen familie, men ikke for enhver pris.

Hvad kan få dig op i det røde felt?

Uretfærdighed. Ikke så meget i politisk sammenhæng, det tager jeg faktisk helt roligt.

Hvad griner du af?

Når folk tager pis på mig.

Hvad græder du over?

Jeg er meget blød hvad angår min familie. Særligt hvad angår mine søskendes børn. Jeg bliver let rørt over dem, hvis de er søde, eller hvis der er et eller andet, der bekymrer mig omkring dem.

Du sælger drømme i satin, tyl og blonder. Hvad er din egen store drøm i livet? Udlever du den nu?

Ha ha, nu skal du ikke romantisere det med kjolerne for meget. Det paradoksale er nemlig, at jeg er temmelig uromantisk selv. Jeg kan sagtens opfylde andres drømme, men jeg ser det mere som en ret hård business, jeg forsøger at drive. Det er en hård branche. Udlever jeg min drøm? Faktisk så har hele mit liv været et stort virvar af tilfældigheder og chancer, som jeg har grebet, når de opstod. Det gælder også min situation lige nu. Jeg synes, at jeg er kommunens heldigste menneske; tænk alle de fantastiske oplevelser, jeg får lov til at få, og beslutninger jeg får lov til at være med til at træffe. Jeg kan faktisk ikke sætte ord på, hvor privilegeret jeg er, og jeg skal bare have det optimale ud af den tid, jeg får lov til at sidde her. Og forhåbentlig sætte en masse gode aftryk for Struer. Den skal have fuld gas, det, synes jeg, er det mindste, man kan gøre, når man bliver betroet sådan en post.