Lunken støtte til populær rådgiver

Travlheden er stor hos landets borgerrådgivere. En ordning, som alle kommuner skulle have råd til, mente S og SF tre uger før folketingsvalget. I dag taler de med anderledes uld i mund.

sagsbehandling

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Trækker en sag ud i unødigt lang tid, eller viser sagsbehandleren sig at være en ekskæreste, så kan borgerne i 20 kommuner gå til en uvildig borgerrådgiver for at få hjælp.

Og det tilbud benytter mange borgere sig af.

Blandt andet i Norddjurs og Skanderborg, der ved årsskiftet har indgået et samarbejde med Randers. I løbet af de første fire måneder har 75 borgere i Norddjurs og 60 indbyggere i Skanderborg henvendt sig.

”Vi har faktisk været overraskede over, hvor mange der er kommet her i de to nye kommuner, fordi borgerne endnu ikke har hørt ret meget om, at vi er her,” fortæller borgerrådgiver Karin Lambert.

Landets borgerrådgivere kan bedst beskrives som kommunale ombudsmænd, der guider borgerne og sikrer, at kommunerne overholder god forvaltningsskik.

København indførte som den første tilbuddet i 2004, og her er behovet kun steget. Sammenlignet med for seks år siden afsluttede borgerrådgiveren 400 klagesager mere i beretningen for 2011.

Forståeligt sure

Borgerrådgiver Johan Busse i København tror, at krisen spiller ind på de flere klager.

”For det første fordi kommunen strammer ind på nogle områder, hvor der kommer forringelser, og det reagerer folk på. Men så er det nok også, fordi flere er udsat for økonomisk pres og bliver afhængig af kommunen, hvis de for eksempel har mistet deres arbejde,” siger han.

Samme udvikling ses i Høje-Taastrup. I beretningsåret 2008 modtog borgerrådgiveren 186 klager mod 540 klager sidste år.

Noget tyder på, at borgerne ikke er sure uden grund. I København fandt borgerrådgiveren i sidste periode fejl i 64 procent af de undersøgte sager, og i Viborg fik borgerne sidste år medhold i 67 procent af de påklagede forhold. Faxe modtog sidste år 27 færre nye klager i forhold til året før, men alligevel udtalte borgerrådgiveren kritik i 51 flere sager.

Intet klart svar

I august sidste år proklamerede S og SF, at alle kommuner skulle have råd til en borgerrådgiver, hvis de to partier vandt valget. Det gjorde de tre uger senere, men nu er tonen anderledes gådefuld.

”Nu forhandler vi med kommunerne, og der må man tage de ting op, som både kommunerne er interesserede i, og som regeringen kan se, at der er råd til at lave,” siger Simon Kollerup, kommunalordfører for Socialdemokraterne.

Dengang revsede daværende kommunalordfører Rasmus Prehn ellers på avisen.dk den borgerlige regering for at have ”sparet så meget væk, at det er forbandet svært for kommunerne at finde penge til at beskytte borgernes rettigheder”.

Stråhatten koges

Udmeldingen blev kaldt ”noget fis” af daværende formand for kommunaludvalget Hans Kristian Skibby (DF), og han føler sig kun bekræftet i dag.

”Det er jo en sædvanlig taktisk manøvre, når man siger, at noget måske bliver en del af nogle forhandlinger. Det er lige før, at jeg både vil stege og koge min stråhat, hvis der kommer penge til det her,” siger han.

Selv hvis der ikke findes flere midler efter denne økonomiaftale, mener Simon Kollerup ikke, der er tale om løftebrud.

”Det kan man ikke sige på den måde. Denne her stærke danske tradition om, at vi forhandler med kommunerne, er heldigvis tilbagevendende, og det vil sige, at vi også har mulighed for at drøfte vigtige emner i årene, der kommer,” siger han.

Trods snævre økonomiske rammer prioriterer stadigt flere kommuner at finde pengene. Inden for det seneste halvandet år gælder det blandt andre Viborg, Egedal, Kolding, Randers, Norddjurs, Skanderborg, Slagelse, Lyngby-Taarbæk og Hillerød.

Kommunikation

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet