Manglende overholdelse af lovkrav, overskredne lovfrister og manglende opfølgninger fylder i familieafdelingernes sagsbunker. Det viser en ny rapport fra Ankestyrelsen, der de seneste tre år har gennemgået 2.140 børnesager. 

På flere områder har kommunerne blot overholdt konkrete lovkrav i cirka halvdelen af de endevendte sager, der handler om anbringelser og familiebehandling. 

Særligt skidt står det til med at overholde lovfrister om børnefaglige undersøgelser, at orientere og inddrage børn i den planlagte foranstaltning og at følge op på foranstaltninger, fremgår det af rapporten. 

Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår, er frustreret over resultaterne i undersøgelsen. Ifølge ham ser det ud til, at overholdelsen af lovkrav og frister er lige så ringe, som den altid har været. 

- Jeg kan ikke forestille mig, at der er noget andet politikområde, hvor man ville acceptere, at myndighederne i så mange tilfælde ikke overholder lovgivningen, siger han. 

Forsker er bekymret for kvaliteten

Ankestyrelsen har hvert år samlet resultaterne af stikprøverne fra kommunerne i Børnesagsbarometret, som har til formål at sætte den juridiske kvalitet af kommunernes håndtering af børneområdet under lup. Undersøgelsen blev i sin tid bestilt af forligskredsen bag satspuljeaftalen for 2019.

De seneste tre år har styrelsen hvert år undersøgt omkring 750 sager fra en tredjedel af landets kommuner. Dermed har Ankestyrelsen været forbi alle landets kommuner og gennemgået i alt 2.140 sager om anbringelser og familiebehandling til udsatte børn og familier. 

Resultaterne af den samlede rapport for de tre årlige undersøgelser kan som udgangspunkt generaliseres til alle sager om familiebehandling og anbringelse i alle landets kommuner, skriver Ankestyrelsen. 

Christine Hemme, lektor på VIA, mener, at rapporten er udtryk for, at børneområdet ikke har rykket sig meget i løbet af de seneste tre år, og at der fortsat er en del mangler i sagsbehandlingen. 

- Det er bekymrende, at der bliver ved med at være problemer på området. Der er dog både sket forbedringer og forværringer. Overholdelsen af de her lovkrav burde være på plads, siger hun. 

Christine Hemme understreger, at børnesagsbarometret undersøger den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen og ikke nødvendigvis den socialfaglige kvalitet. Men det ene vil formodentligt afspejle sig i det andet. 

- Et er, om børnene er inddraget på papiret,  noget andet er, om børnene reelt føler sig inddraget. Meget forskning viser, at det sjældent er tilfældet. Den juridiske kvalitet skal sammenholdes med den socialfaglige kvalitet. 

- Det ser ikke ud til, at kommunerne overordnet er blevet bedre til at sagsbehandle. Det hænger nok sammen med manglen på socialrådgivere, som bliver afspejlet her i undersøgelsen. Manglen vil også afspejle sig i kvaliteten af sagsbehandlingen, og jeg er bekymret for, om kvaliteten er der. 

Manglende opfølgning og inddragelse

Kommunen.dk har tidligere beskrevet forholdene på to familieafdelinger i Holstebro og Næstved, der begge havde ulovligt lang sagsbehandling på børnefaglige undersøgelser. Flere eksperter frygtede dengang, at forholdene ville resultere i alvorlige konsekvenser for børn og unge. 

Netop overholdelsen af lovfristen for de børnefaglige undersøgelser er ifølge tal fra Ankestyrelsen et område, der giver kommunerne problemer. Her har kommunerne blot overholdt lovfristen på fire måneder i  44 pct. af de 981 sager om børnefaglige undersøgelser, styrelsen har gennemgået. 

Når kommunerne påtænker at træffe en afgørelse om en foranstaltning, er det et lovkrav at snakke med barnet om den planlagte foranstaltning. Det krav er blot overholdt i 57 pct. af 2.107 sager. 

I loven er der også konkrete frister for opfølgning på de afgørelser om hjælp til børn, som kommunerne træffer. De skal sikre, at kommunerne løbende følger op og vurderer, om den valgte indsats er den rigtige for barnet og familien. Men lovkravet om opfølgning efter tre måneder er blot overholdt i 50 pct. af 307 sager, og kravet om opfølgning efter seks måneder er overholdt i 48 pct. af 260 sager. 

Når et barn er anbragt uden for hjemmet, skal kommunen desuden holde to årlige tilsyn med anbringelsen. Det er overholdt i 68 pct. af 253 sager. 

Socialrådgiverne løber for hurtigt

Ditte Brøndum, der er næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, mener, at rapporten viser, at foreningens medlemmer er under et for stort pres. 

- Vores medlemmer på familieafdelingerne er under et stort pres, og samtidig skal de træffe utroligt svære beslutninger om udsatte børns fremtid. Det kan vi se med lang sagsbehandlingstid på børnefaglige undersøgelser. 

- Vi ved, hvor vigtigt det er at sætte tidligt ind. Derfor er det trist at se, at det stadig halter, siger hun. 

Omvendt er det positivt, at det går bedre med kommunernes håndtering af underretninger og inddragelse af børnene i de børnefaglige undersøgelser. Hun håber på, at den kommende Barnets Lov kan frigive tid til socialrådgiverne. 

- Det handler i høj grad om retssikkerhed. Det er ikke hensigtsmæssigt, at man som familie kan være i tvivl om, hvorvidt man får den rigtige hjælp, når man kan se, at tidsfrister ikke bliver overholdt. Dage og måneder kan være lange for børn, der ikke trives. 

Minister: Klart behov for at sikre rettigheder

I en pressemeddelelse udsendt fra Social- og Ældreministeriet hæfter ministeren Astrid Krag (S) sig blandt andet ved, at kommunerne i 92 pct. af sagerne har overholdt lovens krav om at vurdere alle underretninger inden for 24 timer. 

- Samlet set er antallet af underretninger steget markant over en årrække. Det tager jeg som udtryk for, at fagpersoner i skoler, dagtilbud og sundhedsvæsenet er mere opmærksomme på, at der skal underrettes, når der er tegn på, at et barn er i mistrivsel. Underretninger er et vigtigt værktøj til at opdage omsorgssvigt af børn. I ni ud af ti sager om anbringelse af 3-17 årige har der forinden foreligget en underretning, siger hun. 

Men ministeriet medgiver, at der også er udfordringer med at overholde andre lovkrav. 

- Rapporten viser et klart behov for at sikre børnenes rettigheder og give dem en langt stærkere stemme i deres egen sag. Derfor er jeg også glad for, at vi med Børnene Først og den kommende Barnets Lov nu for alvor får taget hånd om problemerne med den mangelfulde inddragelse af børnene, så det i højere grad bliver børnenes perspektiv, der bliver styrende i sagsbehandlingen, siger ministeren. 

“Retssikkerheden er ringe”

Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår, mener at undersøgelsen viser, at der, trods meget debat om området og mange indsatser, stadig er stor afstand mellem intentionerne med loven og den praksis, som kommunerne reelt magter at gennemføre. 

Han mener, at den juridiske kvalitet hænger nøje sammen med kvaliteten i sagsbehandlingen. Det betyder reelt noget for kvaliteten af kommunernes afgørelser i børnesager, når loven overholdes. 

- Lovgivningen giver en række rettigheder til de udsatte borgere og er der for at sikre, at borgernes behov bliver mødt. Rapporten er en stærk indikation på, at det socialfaglige arbejde lider skade. 

Rasmus Kjeldahl mener, at rapporten er udtryk for, at der er børn, der ikke får den støtte og hjælp, som de har behov for. 

- I realiteten er retssikkerheden for børnene og de udsatte familier meget ringe. De, der bliver ramt af fejl, står i forvejen svagt. I modsætning til andre grupper i samfundet har de få ressourcer til at råbe op, siger han. 

KL: Kommunerne skal blive bedre

Kommunen.dk har spurgt KL's socialudvalgsformand Ulrik Wilbek (V), hvordan KL forholder sig til den manglende overholdelse af lovkravene, og hvad der forudsager det. I en skriftlig kommentar skriver han, kommunerne har flere områder, man skal lykkes langt bedre med.

- Tallene taler for sig selv – vi skal gøre det bedre. Kommunerne skal overholde lovgivningen, og børnene, de unge og deres familier skal have tillid til, at de får den bedst mulige støtte og hjælp. Det er helt tydeligt, at vi skal blive langt bedre til at få talt med børnene, inden afgørelsen træffes, så barnets egen opfattelse bliver tænkt ind i afgørelsen. Dog er det vigtigt at påpege, at vi ifølge undersøgelsen i 95 pct. af sagerne har talt med barnet eller den unge i forbindelse med de børnefaglige undersøgelser. Men det er klart, at vi skal sende et klart signal til kommunerne om, at der ligger en vigtig opgave, som vi skal lykkes langt bedre med, skriver han.

Derudover forventer Ulrik Wilbek meget af den kommende lov fra regeringen, der lægger op til løsne op for kravene i sagsbehandlingen.

- Vi har i flere år talt om at de mange proceskrav, hvor loven angiver præcise tidspunkter og frister for, hvornår vi fx skal tale med barnet, og hvor lang tid en undersøgelse må tage osv., giver store udfordringer for kommunerne. Det kan jeg se, at der politisk er blevet lyttet til. Jeg forventer mig derfor meget af Barnets lov, der lægger op til færre proceskrav og langt mere tid til det socialfaglige arbejde med mere dialog med børnene, de unge og deres familier. For mig er det vigtigste, at vi får lyttet til børnene og de unges perspektiver, ønsker og behov, og at det er de rigtige indsatser, der sættes i værk, skriver han.

Lovforslaget om Barnets Lov forventes at blive fremsat i oktober i 2022.