På papiret ligner det en katastrofe for breddefodbolden: EU forbyder gummigranulater på kunststofbaner med virkning fra 2031, og potentielt kan det betyde, at cirka 400 kommunalt anlagte kunststofbaner bliver ubrugelige, hvilket både indebærer en milliardafskrivning for kommunerne og kaos for breddefodbolden, som over hele landet er afhængige af at kunne bruge kunststofbanerne.

Men så galt behøver det langtfra at gå. 

Jakob Ludvigsen, specialkonsulent i kultur- og fritidsfaciliteter hos KL, mener ikke, EU-Kommissionens opbakning til totalforbuddet i sidste uge, nødvendigvis kommer til at ramme fodbolden i almindelighed og breddefodbolden i særdeles hårdt. Blandt andet fordi det lykkedes Danmark at forlænge fristen med yderligere to år, så skæringsdatoen ligger otte år frem i tiden.

- Teknologien kan åbne for andre løsninger. Man har allerede længe været igang med at finde erstatninger for gummigranulaterne, og nu vil arbejdet blive intensiveret yderligere, fortæller han.

- Der arbejdes med en række alternativer uden at man har fundet den ideelle løsning, men meget kan altså ændre sig over otte år, siger Jakob Ludvigsen.

Forbuddet mod gummigranulaterne, der fortrinsvis er fremstillet af gamle bildæk, har været længe undervejs og bunder i miljøhensyn.

Derfor kommer afgørelsen - som skal konfirmeres i EU-Parlamentet i løbet af de kommende tre måneder - ikke just som et chok for hverken DBU eller kommunerne, som for langt flertallets vedkommende har betalt for og driver kunststofbanerne.

Alene i Danmark spredes der mellem 10.000-15.000 tons gummigranulater årligt fortrinsvis til kunstgræsbaner, men også på legepladser, atletikbaner og lignende. En nyanlagt kunststofbane kræver 100-120 tons gummigranulat til infill. Dertil kommer løbende tilførsel som erstatning for næsten 1.000 tons mikroplast som spredes fra banerne hvert år.

Kork kan blive et alternativ

Siden årtusindeskiftet har kunststofbanerne omtrent revolutioneret træningsfaciliteterne for breddefodbolden, som har fået brugbare baner til perioder med uvenligt vejrlig. Samtidig er sliddet på kunststof væsentlig mindre end på græs. Som tommelfingerregel klarer en kunststofbane 1.500 træningstimer på et år, tre gange mere end en tilsvarende bane med naturligt græs.

Granulaterne er nødvendige for at få kunststoffet til at minde så meget som muligt om græsbaner, og derfor vil de kommende år blive brugt til at finde naturlige alternativer til gummiresterne. 

Sand, skal fra kokosnødder, olivensten og/eller kork kan give svaret, selv om temperaturudsving og nedbør fortsat giver udfordringer. En DTU-rapport om alternativer til gummigranulater fra 2018 anslår, at det vil udløse en merudgift på mellem 400.000 og 800.000 kr. at anlægge en bane med kork. Hertil kommer et hurtigere slid. Til gengæld vil der ifølge rapporten ikke være problemer med hverken leverance eller bæredygtighed, da kork produceres i stort omfang i Sydeuropa uden miljøbelastning. Og den traditionelle afsætning til korkpropper i vinindustrien, hvor skruelåg vinder frem, er stærkt aftagende.

De første baner med kork istedet for gummislagger blev taget i brug i 2019, men tæller stadig kun nogle ganske få.