Der snakkes allerede om det i krogene i regionerne og alle steder, hvor fremtidens sundhedsvæsen er i fokus: Der kommer mange læger i fremtiden. Rigtig mange læger. Ja i følge finansministeriet analyse “Rekruttering af velfærdsmedarbejdere nu og i fremtiden”  fra 2023 vil der i 2035 være et voldsomt stort udbud af læger - og en mildest talt begrænset efterspørgsel.

Ja med mindre vi selvfølgelig ændrer vores sundhedssystem, for selvfølgelig skal disse helt friske lægekræfter ud at arbejde i vores sundhedsvæsen - med lægearbejde vel at mærke.

Og heldigvis er stort set hele folketinget enige om, at sundhedssystemet skal flyttes ud fra de efterhånden meget få højtspecialiserede hospitaler, vi har, så de sundhedsydelser, der ikke er svære og behøver højt specialiseret hospitalsbehandling, kan flyttes ud i det nære.

Ja, der er næppe mange partier, som ikke  har forslag til nærhospitaler. Sundhedsministeriet har i 2021 defineret hvad nærhospitalerne skal - nemlig flytte sygehusfunktioner, som kan leveres uden for akutsygehusene tættere på borgerne. Det kan fx være opfølgningsforløb for mennesker med kronisk sygdom eller ukompliceret diagnostik såsom røntgenbilleder og blodprøver. Derudover kan kommunale sundhedstilbud og sundhedspersoner i praksissektoren, fx alment praktiserende læger, specialpraktiserende læger og fysioterapeuter, også have lokaler i tilknytning til nærhospitalet.

Hospitalets læger rykker med andre ord ud til patienterne.

Siden da er er der løbet en sundhedsstrukturreform i åen som omdefinerer, hvad der fremadrettet skal være kommunalt og regionalt - men tættere på skal sundhedssystemet nok komme. Der er brug for mere lægekraft på plejecentrene og de specialiserede botilbud – ikke mindst for at forebygge at svigtende helbred bliver værre og resulterer i hospitalsindlæggelse.

Flere attraktive job på hospitalerne

Også i den private del af sundhedssystemet – i almen praksis – kommer der flere læger. Og det er der brug for!

Mange steder i udkanten af landet skal man kigge langt efter en læge – Det er her hvor regions – og udbudsklinikker  driver almen praksis – fordi ingen privat praktiserende læge har ønsket at drive klinik og servicere  patienterne.

Fra ministeriets ekspertgrupper rumler det i denne tid med beregninger for, hvor mange patienter der skal være i de forskellige klinikker. For I dag er der voldsomt mange læger i områder, hvor helbredstilstanden er ganske god og ikke så mange læger i de områder, hvor helbredstilstanden generelt ikke er helt så god. Og lige mange patienter i begge områder har de i dag.

I fremtidens private lægeklinikker i almen praksis skal der være færre patienter og mere tid til patienten i områder, hvor helbredstilstanden generelt ikke er så god, og selvfølgelig flere patienter og mindre tid eller færre konsultationer til den enkelt patient i områder, hvor helbredstilstanden er ganske god. Det giver jo rigtig god mening.

Og tænker man som læge, at det lyder ganske træls at skulle have flere patienter – så vil situationen i fremtiden være den, at man glad kan sælge sin private klinik, for der står friske nye lægekræfter klar til at overtage den.

Endelig vil de mange nye lægekræfter også gøre gavn på hospitalerne, hvor det fremtidigt vil være attraktivt at sige ja tak til den faste stilling også udenfor de fire største byer i stedet for at stikke snablen ned i det økonomisk lukrative lægevikararbejdet, hvor hospitalerne – skatteyderne -  i dag betaler dyrt for, at der er mangel på læger.

Velkommen til lægerne.