Normalt plejer det at være en god idé for kandidater, der stiller op til kommunalvalgene, at navigere efter partiets form, når de tilrettelægger deres valgkampagner. For er moderpartiet i krise, er det fornuftigt at køre med et lille partilogo og et stort foto af kandidaten. Omvendt: Har partiet medvind på den landspolitiske scene, er det oplagt at forsøge at få et spillover af de positive strømninger ved at lave en brand-strategi, der lægger sig tæt opad moderpartiet.

For eksempel var Enhedslisten ved det sidste kommunalvalg dygtig til at bruge listens succes på Christiansborg til at høste stemmer ude omkring i kommunerne.

Den anden vej rundt var der flere af Venstres lokale kandidater, der forsøgte at lægge afstand til Lars Løkke Rasmussen og V-toppen, der på det tidspunkt var ramt af en række kriser og intern ballade.

Mindre rolle til landspolitisk faktor 

Til KV17 bliver det sværere for kandidaterne at vurdere, om det skal være stort logo eller foto, der skal satses på i kampagnematerialet. For den landspolitiske situation er usædvanlig, da stort set ingen af partierne kan betegnes som enten formstærke eller -svage.

Et blik udover det politiske landskab viser, at det næsten bugter sig med de samme kurver som ved folketingsvalget for to år siden.

Medmindre et af moderpartierne i de kommende måneder bliver ramt af ballade og skandaler, kommer “den landspolitiske faktor” til at spille en mindre rolle, end vi har set ved tidligere K-valg. Det betyder, at valgresultatet i højere grad, end det plejer, bliver afgjort af de enkelte kommunale kandidaters performance i valgkampen.

Erobrings-kommunikation

Men det er ikke kun den landspolitiske situation, der har indvirkning på, at der ved KV17 er mange løse vælgere at slås om for kandidaterne. En aktuel Momentum-analyse viser, at 20 procent af danskerne er ”nye vælgere” i de kommuner, de skal stemme i. De ”nye vælgere” består primært af unge førstegangsvælgere og af borgere, der er flyttet til en ny kommune.

En femtedel af vælgerkorpset skal altså orientere sig mod nye kandidater og partier, når de skal sætte deres kryds i november, og det gør det oplagt for kandidaterne at bygge deres kampagner mere op om erobrings-kommunikation end fastholdelses-kommunikation.

Vil man erobre vælgere, skal ens kampagne blandt andet være mere fokuseret på, hvad man vil gøre, fremfor på, hvad man har gjort. Den skal også rumme en stærkere personlig fortælling, da man ikke kan regne med, at de ”nye vælgere” har noget særlig godt kendskab til én. I erobrings-kommunikationen ligger der også et større element af angrebslyst og forandring rettet mod nye vælgergrupper, mens fastholdelses-kommunikation mere handler om at signalere tryghed og en sikker hånd på rattet til den faste vælgerbase.

Nyt politisk landskab 

Også det nye politiske landskab lægger op til interessante vælgervandringer til kommunalvalget. Kan Alternativet overføre den landspolitiske succes til kommunalvalget? Noget tyder på det; i hvert fald viser en meningsmåling fra før sommerferien, at Alternativet står til at få 10 procent af stemmerne i København. Ligeledes ser det også ud til, at Liberal Alliance kan materialisere sig til kommunalvalget - partiet har i hvert fald særlig godt fat i de unge vælgere.

Så den landspolitiske situation - hvor de gamle partier afgiver en del vælgere til de nye partier - vil også skinne igennem til KV17 og være med til at skabe endnu større uforudsigelighed end ved tidligere K-valg.

Kampagnen afgørende

Situationen med de mange løse vælgere, der er at slås om, må siges at være en drømmesituation for de politikere, der vil gøre noget ud af deres kampagner, og som har planer om at kaste energi og ressourcer ind i valgkampen. For den rigtige kampagne kan virkelig ”flytte” vælgere.

Men det er på ingen måde let at ramme plet i det oprørte vælgerhav. Vælgerne er langt mere troløse og kræsne end tidligere, og deres kryds på valgdagen er styret af rigtig mange faktorer, der handler om enkeltsager, ideologi, visioner, personen bag politikeren, taktiske overvejelser, tidligere meritter, resultater og meget, meget mere. Og ofte er det sådan, at prøver kandidaterne for meget at designe en kampagne efter vælgernes ønsker og behov, kommer de enten en postgang for sent eller  til at fremstå som kunstige og utroværdige.

Kunsten er at ramme de følelser, perspektiver og strømninger, der er hos vælgerne, samtidig med, at kandidaten bevarer den personlige integritet og troværdighed. Det er en svær opgave, men formår politikerne at blande den rigtige cocktail frem mod den 21. november, er der gode muligheder for at få et flot valg. For stemmerne sidder løst som aldrig før, og det er i højere grad op til de kommunale kandidater at vinde slaget!