Krisesamfundet gennemgår med præcision de dage, der kom til at danne rammerne for Danmarks corona-strategi,  også de interne kampe mellem Sundhedsstyrelsen og politikerne, skriver Emil Staulund Larsen i sin anmeldelse.
"Krisesamfundet" gennemgår med præcision de dage, der kom til at danne rammerne for Danmarks corona-strategi, også de interne kampe mellem Sundhedsstyrelsen og politikerne, skriver Emil Staulund Larsen i sin anmeldelse.
Foto: Martin Sylvest, Ritzau Scanpix

Krisesamfundet er the new normal

Underholdende og skarpt portræt af statsmagten under coronakrisen med paralleller til oldtidens Grækenland, Freuds kriser, Trumps kaos og zombiefilm.

boganmeldelse

Af Emil Staulund Larsen | [email protected]

For godt et år siden, 11. marts. 2020, indkaldte statsminister Mette Frederiksen (S) til et nu historisk pressemøde. Efter en årrække, hvor staten tilsyneladende har mistet en del af sin magt til mellemstatslige organisationer og til private aktører, viste Mette Frederiksen med ét, at staten stadig havde en stor, rød knap, som den kunne trykke på i en krisesituation. 

I Krisesamfundet stiller Mikkel Vedby Rasmussen, dekan ved samfundsvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet og tidligere seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier, skarpt på coronakrisen og krisen som fænomen og tilstand. Som Mikkel Vedby Rasmussen gør det klart i sin bog, er coronakrisen nok unik, men bestemt ikke en enlig svale eller krise. I nyere tid har Danmark således stået i IT-krisen, Muhammedkrisen, finanskrisen, flygtningekrisen, senest coronakrisen, imens klimakrisen truer i horrisonten. Medierne er da heller ikke blege for at blæse til gløderne, når det kommer til kriser enten i sportslig eller politiske sammenhænge. 

Krisen er derfor ikke en ny tilstand. Ikke desto mindre er den seneste krise måske netop derfor en oplagt mulighed for at kigge nærmere på krisens anatomi, historie og hvordan politikere skabes eller trives i krisen. 

  Den næste krise er altid om hjørnet, og Krisesamfundet kan derfor også med fordel læses til inspiration og forberedelse til, hvordan vi skal håndtere den næste.

I Krisesamfundet drager Mikkel Vedby Rasmussen således paralleller til krisen oprindelse i oldtidens Grækenland, hvordan det mellemstatslige arbejde lykkes i zombiefilmen World War Z og pandemifilmen Contagion, samfundsanalysens skaber Sigmund Freuds eller den østrisk-britiske økonom og filosof Friedrich August von Hayeks tanker om krisen, samt hvordan kaospiloten Donald Trump og krisens fornemmeste leder Winston Churchill på hver sin måde bruger krisen politisk. De mange skæve, men interessante perspektiveringer er med til at skabe en underholdende og underfundig analyse af krisen som fænomen og et moderne samfund der konstant har brug for en krise. 

I krisens øje

Foruden en dissekering af krisens anatomi gennemgår Krisesamfundet med præcision de dage, der kom til at danne rammerne for Danmarks corona-strategi, herunder både den eksterne kamp mod corona, men også de interne kampe mellem Sundhedsstyrelsen og politikerne, der alle stod i en situation uden fortilfælde. 

Mikkel Vedby Rasmussen introducerer eksempelvis “krisekraterne”, som en ny type embedsfolk, der med et erstattede “budgetbisserne fra Finansministeriet”. Krisekraterne skulle ikke regne men få tingene til at ske, skriver Mikkel Vedby Rasmussen. I løbet af krisen og coronaens forår var der ikke tid til at vente, til at forhandle eller til at regne. Det var nødvendigt at handle, hvilket samtidig blev et nybrud i forhold til Christiansborg-kutyme, og Krisestaten tromlede over inddragelse, forhandlinger og uenigheder.

Krisesamfundet giver interessante indblik i krisens hovedpersoner, valg og strategier. At samfundssind blev årets ord sidste år, har nok været den mindst overraskende corona-nyhed i 2020. Det var selvfølgeligt ikke tilfældigt, at statsministeren valgte at bruge netop dette udtryk. Samfundssind skulle give danskerne en aktiv rolle i krisehåndteringen, ikke blot en passiv bystander, der venter på at blive syg. Statsminister Mette Frederiksen viste med ét, at staten stadig havde en stor rød knap. Selv dronningen blev hevet ind som et kommunikations-es, der satte en tyk streg under behovet for at alle danskerne udviste samfundssind. 

Gå aldrig glip af en god krise

Krisesamfundet giver et overraskende og underholdende billede af krisen som fænomen og et konkret eksempel med coronapandemien. En lidt langtrukken introduktion til ordets græske oprindelse krisis gennem striden mellem Athen og Sparta og datidens lægers (manglende) diagnoser danner et pudsigt grundlag for den senere forståelse af krise, nemlig som et afgørende vendepunkt. 

Det giver derfor også mulighed for at forstå krisen i et andet lys, end den ofte bliver fremstillet. Lad aldrig en god krise gå til spilde, har politikere ofte sagt, mens det for Freud ikke handler  om at undgå krisen, men om at se krisen som mulighed for refleksion og selvudvikling. Refleksion er der masser af plads til i Krisesamfundet og spørgsmålet melder sig snart: Hvad har vi lært af krisen? 

Der er mange, der har forsøgt at skrive coronabogen. Det er i sin natur svært, da vi endnu ikke ved, hvordan corona-kapitlet i verdenshistorien skal se ud. Mikkel Vedby Rasmussen har dog givet et rigtig godt bud på, hvordan sådan en bog kan se ud på dansk og samtidig være både underholdende, interessant og reflekterende læsning. Den næste krise er altid om hjørnet, og Krisesamfundet kan derfor også med fordel læses til inspiration og forberedelse til, hvordan vi skal håndtere den næste. Man bør jo aldrig lade en god krise gå til spilde.

214 sider

Informations Forlag

Bøger

Klima

Kultur

Politikerliv

kv21-banner
Tilmeld dig nyhedsbrevet