Krisen får grækerne til at hjælpe naboer

- Sidste år bad en tysk tænketank mig skrive en artikel, der skulle beskrive 10 lyspunkter i det græske samfund. Det tog længere tid for mig at lokalisere lyspunkterne, end jeg havde regnet med, siger Nick Malkoutzis og føjer et galgenhumoristisk grin til udsagnet.

Nick Malkoutzis er af en af Grækenlands mest fremtrædende politiske kommentatorer. Han er redaktionschef på den engelsksprogede version af dagbladet Kathimerini, der udgives sammen med The International New York Times i Grækenland.

- En af de positive udviklinger, der trods alt er spiret frem af krisen, er, at grækerne i højere grad er begyndt at yde en frivillig indsats. Musiklærere tilbyder gratis undervisning til børn, der ikke har råd til det, en organisation, Boroume, samler madrester sammen og tilbereder måltider til fattige, og der er oprettet lægeklinikker, som udelukkende er baseret på frivillig arbejdskraft. Det er altsammen meget positive udviklinger, siger Nick Malkoutzis.

Grækernes interesse for at yde frivilligt arbejde er en ny tendens, der ikke er set før, mener Nick Malkoutzis.

- Grækenland er et meget familieorienteret samfund, hvor man traditionelt set har sørget for at hjælpe familiemedlemmerne, men det er, som om vi er ved at vågne op og forstå, at vi er nødt til at skabe netværk udover familien for at komme gennem denne krise.

Krisen i Grækenland begyndte i sidste halvdel af 2008, og landet var i afbrudt recession frem til begyndelsen af 2013, men nu ser man svage tegn på, at græsk økonomi er på vej frem med en vækst på en halv procent årlig.

Men grækerne skal bladre langt frem i kalenderen, før de kan finde en dato, hvor situationen tilnærmelsesvis vil minde om de fede år i begyndelsen af 00'erne.

- Grækenland har siden 2008 mistet en million job. At genetablere arbejdspladserne vil kræve en vækst på fire-fem procent i 20 år, konstaterer Nick Malkoutzis, der udover sit job som redaktionschef på Kathimerini også etablerede nyhedsbrevet MacroPolis sidste år. Mediets journalister og økonomer formidler analyser og nyheder om græsk økonomi og politik og bliver citeret i blandt andet BBC og CNN.

Kommunen møder Nick Malkoutzis på en tjekket café i centrum af Athen, der lige så godt kunne være placeret i Paris, Rom eller København. Her er ingen tegn på krise. Men rundtomkring i Athens gader og parker ser man hjemløse i gadebilledet. Grækenland har en arbejdsløshedsprocent på 27, og 34,6 procent af befolkningen lever ifølge de nationale græske statistikkers nyeste tal fra 2012 under fattigdomsgrænsen – det er det højeste tal blandt alle EU-landene.

- Man ser sjældent krisen på barer, på stranden og i restauranter. Den findes i stedet i dagligstuen, på kontorerne, i fabrikkerne, på hospitalerne og i de mørkeste krinkelkroge i grækernes sind, siger Nick Malkoutzis.

Mens der er forholdsvis roligt i gaderne i Athen i dag, så det anderledes ud i 2011, da de brutale spareplaner på de offentlige finanser med omfattende fyringer til følge blev gennemført. Dengang samledes arbejdsløse grækere på Syntagmapladsen foran parlamentet og blev mødt af politiet med knippelslag og tåregas. Besparelserne var direkte affødt af krav fra EU med den tyske kansler Angela Merkel i spidsen, der krævede reformer i landet til gengæld for milliardlån.

Merkel er den onde ånd

I dag er Merkel blevet symbolet på den ulykke, der har ramt Grækenland. På fagforeningskontorer hænger karikaturtegninger af den tyske kansler iført punkhår og militærlignende påklædning, og en samtale med en græker om landets krise er sjældent mange minutter gammel, før Merkel bliver hængt ud som skadevolderen. Et andet skældsord i Grækenland er trojka. Trojkaen er det triumvirat bestående af repræsentanter fra EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond, der med jævne mellemrum besøger Grækenland for at tjekke, om reformerne bliver gennemført – og som holder lånene tilbage, dersom der sker for lidt.

Selvom grækerne har hårdt brug for pengene, så rejste Grækenlands konservative premiereminister Antonis Samaras i september på besøg hos Angela Merkel med klar besked om, at det nu gik fremad for grækerne, og at landet kunne klare sig uden den sidste økonomiske håndsrækning fra EU. Men den handling havde udelukkende et indenrigspolitisk formål, mener Nick Malkoutzis.

- Samaras vil gerne fremstå som den politiker, der viser, at vi er uafhængige af EU. Han har brug for at stå stærkt, hvis han vil undgå et valg til marts. I det græske system kan han fortsætte på posten, hvis han har 180 af parlamentets 300 medlemmer bag sig. I øjeblikket har han kun 155, siger Nick Malkoutzis.

Fyrede demonstrerer

Et af de få symboler i gadebilledet på de offentlige besparelser og grækernes afmagt overfor dem møder man få skridt fra Syntagmapladsen. Foran Finansministeriet hæn-ger store bannere, og tæt op ad indgangsdøren er telte stillet op. Rundtom et bord sidder en flok tålmodige kvinder, der tidligere havde job som rengøringsassistenter i ministeriet. Siden 17. september sidste år har de belejret indgangen til ministeriet i protest mod beslutningen om at outsource rengøringen, der betød, at samtlige 595 rengøringsassistenter blev fyret uden nogen form for fratrædelsesgodtgørelse.

Senere har en retssag afgjort, at fyringen var ulovlig, men ministeriet har ikke i sinde at følge retsafgørelsen – hvilket der har været flere lignende eksempler på i det kriseramte Grækenland.

Kvinderne bor nu på skift hver nat i teltene, fordi de frygter, at politiet vil fjerne deres manifest, hvis de forlader området. Situationen er fastlåst, som den er på mange andre områder i den græske krise.

Oveni den håbløse situation udstilles grækerne i andre EU-lande også som dovne og som et folkefærd, der går alt for tidligt på pension. De er ifølge fordommene selv årsag til deres hårde skæbne, og den beskyldning har ramt den græske folkesjæl hårdt.

Da krisen begyndte, blev Grækenland i stor stil opsøgt af den internationale presse. Mange journalister valgte i deres artikler og reportager at underbygge og bekræfte fordommene om den dovne græker.

Dovne Alex

Det blev for meget for den græske kommunikationsmand Mehran Khalili.

- Det gjorde kun ondt værre, at de internationale medier blev ved med at skrive historier om de dovne grækere med tidlig pensionsalder og korte arbejdsdage. Det satte jeg mig for at gøre noget ved, forklarer Mehran Khalili.

Han besluttede sig derfor, at udbrede de gode historier om grækerne i stedet.

Et af projekterne var at give et mere retvisende billede af den typiske græker – at vise resten af verden, at grækerne ikke er mere dovne end andre.

Derfor lavede han en sjov lille animationsfilm om ”Dovne Alex” rettet mod den internationale presse. Her blive alle fordommene pillet fra hinanden, og med tal og statistik bliver det påvist, at grækerne arbejder lige så meget som alle andre europæer (se den her: www.omikronproject.gr).

Selvom forholdet mellem Grækenland og resten af Europa i øjeblikket er stærkt belastet op, håber Nick Malkoutzis, at fronterne vil blive blødt op, for Grækenland har brug for EU for at komme videre. Og der er allerede gode eksempler på, hvordan det kan gøres.

- Lande som Danmark og Holland vil med deres erfaringer med at opbygge og køre en effektiv offentlig administration kunne hjælpe os med at gøre det samme. Vi har brug for den knowhow nu, inden den sociale og politiske situation bliver alt for desperat, siger Nick Malkoutzis med henvisning til, at det højreradikale parti Gyldent Daggry har stigende tilslutning i befolkningen – seneste meningsmåling viser en tilslutning på 7,5 procent.