Kommunen.dk
MENU

Kontakt til virksomheder bør digitaliseres

Der er et stort uudnyttet potentiale for at øge digitaliseringen i forhold til virksomheder, vurderer offentlige chefer

Kontakt til virksomheder bør digitaliseres

Der er et stort uudnyttet potentiale for at øge digitaliseringen i forhold til virksomheder, vurderer offentlige chefer

Kommunikationen med virksomheder kan med fordel fungere langt mere digitalt, end den gør i dag. Sådan lyder vurderingen fra 56 procent af de offentlige myndigheder, når de skal pege på uudnyttede potentialer ved digitalisering. Det viser undersøgelsen ’It i praksis’ fra Dansk It.

- Tallene taler jo deres tydelige sprog. Det er et område, hvor der er meget at hente, siger afdelingschef Anders Sparre fra den politiske afdeling i Dansk It.

Som eksempler på områder hvor der er noget at hente, nævner han byggetilladelser, afgifter der skal betales, kortmateriale og opholdstilladelser til nye medarbejdere fra udlandet.

Anders Sparre mener, at det offentlige har prioriteret digitaliseringen til virksomheder for lavt, men peger samtidigt på kompleksiteten i den offentlige faktor som en væsentlig barriere.

Kan stille hårde krav
Digitaliseringschef i Odense Allan Bager mener også, at her er noget at komme efter.

- Jeg er enig i, at der er et potentiale, hvor vi kan gå videre. Også videre end vi kan med borgerne. I forhold til virksomheder mener jeg, at vi kan tillade os at være benhårde og sige, at det skal være digitalt, og det er ikke til diskussion, siger han.

Det er nu heller ikke de private virksomheder, men snarere det offentlige, som det halter med, mener Allan Bager.

Fra digital til manuel
Odense har ellers forsøgt at gå foran ved at digitalisere kommunikation med virksomheder. Men kommunen måtte efter lidt tid lukke ned for det igen, fordi løsningerne simpelthen ikke var gode nok.

- Du kan ikke stille krav med den ene hånd, og så med den anden ikke levere det, der skal bruges for at løse opgaven. Vi prøvede at løbe foran og tage nogle af de her ting i brug, men vi måtte bare konstatere, at det ikke var godt nok, og så måtte vi lukke det ned for at reparere på nogle af de værste unoder, forklarer Allan Bager.

Blandt de øvrige uudnyttede potentialer peger de offentlige myndigheder også særligt på processer internt i virksomheden, øget anvendelse af medbetjening og øget digitalisering af processer i forhold til borgerne.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

Til toppen
GDPR