Kommunestyret er i identitetskrise

Hvis de politiske ledere ikke træder i karakter, risikerer kommunerne en skæbne som amternes, lyder det til debat om den lokale magt.

afpolitisering

Af Sofie Flensburg | [email protected]

Grå leverpostejskonsensus, kastrerede hankatte, magtesløse enkeltsags-stormere. Det lyder næsten som en svada affyret af Egon Olsen, men ordene knytter sig til kommunalpolitik og faldt på et ganske sobert debatmøde om kommunalstyret anno 2013 afholdt i samarbejde mellem Djøf og Nordisk Administrativt Forbund.

Bag de hårde ord står blandt andet professor på Aarhus Universitet Jens Blom-Hansen. Han mener, at de kommunale politikere har byttet positionen som demokratisk forpost ud med en funktion som leverandører af den nationalt dikterede politik.

- Staten styrer, hvad der sker ude i kommunerne, og der sidder så en bestyrelse, der skal repræsentere en vis form for armslængde. Det er en velkendt model, som vi kender fra statslige institutionensbestyrelser som DR, universiteterne og Det Kongelige Teater. Og man kan spørge sig selv, om vi virkelig behøver vælge de bestyrelser, siger Jens Blom-Hansen.

Fra holdning til mening

Journalist og politisk kommentator Niels Krause-Kjær stiller samme diagnose.

- Hvordan ser det reelle kommunale selvstyre ud, spørger han ledende, klikker på sin computer, og op popper et billede af Margrethe Vestager (R).

- Nogenlunde sådan her, svarer han selv og konkluderer, at det kommunale selvstyre i dag er reduceret til at overholde budgetter og holde på magten.

Det har ifølge Niels Krause-Kjær gjort politikerne til rene forvaltere af den nationale politik og overladt det til embedsmændene at udstikke de lange perspektiver.

- Jeg kender flere borgmestre, som er gået fra at have holdninger til at have meninger. De lunter rundt som sådan nogle kastrerede hankatte, som forsøger at matche eller overmatche nabokommunen, eller bliver til enkeltsags-stormere, siger han og understreger sin overordnede pointe: At politikken skal tilbage til politikerne.

Amternes skrækeksempel

Kommunaldirektør i Grib-skov, Hugo Pedersen, mener, at der er behov for en opdatering af styreformen i kommunerne, som ikke er blevet ændret siden forrige kommunalreform og som regeringen havde lovet et opgør med. Det er dog netop blevet fejet af bordet.

- Der er ikke politisk vilje på Christiansborg til at ændre styringsgrundlaget i kommunerne, selvom vi har den samme fordeling mellem politik og administration som, da vi havde 1300 kommuner, siger han.

Forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch, mener dog ikke, at en sådan reform vil gøre underværker.

- Det vil løse nogle småproblemer, men skabe nogle andre. Det væsentligste problem er det svage politiske lederskab, siger han.

Roger Buch tilslutter sig dermed Jens Blom-Hansens og Niels Krause-Kjærs analyse af kommunernes tilstand, som de mener kan give kommunerne samme skæbne som de hedengangne amter.

- Det er jo skrækeksemplet på et politisk organ, man tager politikken ud af. Det bliver nedlagt, lyder det lakonisk.

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet