Det gik ikke stille for sig, da Rudersdal sidste år besluttede sig for at stoppe støtten til kunstmuseum Gl. Holtegaard, der i en lang årrække har kørt med underskud. 

Bestyrelsesformand for fonden bag Gl. Holtegaard, tidligere borgmester i kommunen Jens Ive (V), beklagede over for TV2 Kosmopol, at kunsthallen må lukke ved udgangen af 2024. 

- Det tager en nat at rive ned i et budgetforlig, men har taget ti år at bygge en kunsthal op, der er i toppen i hovedstadsområdet, sagde han dengang. 

Lukningen af Gl. Holtegaard udviklede sig til en diskussion i både medier og i kommunalbestyrelsen om, hvem der havde ansvaret for lukningen.

Også kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) meldte sig ind i sagen – først med en økonomisk håndsrækning på en mio. kr. til kommunen – dernæst med udtalt skuffelse over, at borgmester Ann Sofie Orth (K) ikke ville tage imod tilbuddet.  

“Din tavshed i sagen undrer og skuffer mig,” lød det i et brev fra ministeren til borgmesteren. 

Håndsrækningen fra kulturministeren rakte ingenlunde, forklarede borgmester Ann Sofie Orth til Politiken:

- Han må udleve sin drøm om at redde noget andet, der faktisk kan reddes for én mio. kr. i et enkelt år, siger hun.

Men mens der blev kastet med beskyldninger og det politiske blame-game stod på, forblev et principielt spørgsmål ubesvaret, mener formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Knud Skadborg (K). 

- Det er tankevækkende, at vi som kommune ender med at lade os styre af fondsmidler og håndsrækninger fra staten. Vi bliver som kommune spændt for en vogn og må løbe efter de lunser, der er til at få, siger han. 

Store midler på spil

Ifølge Knud Skadborg, bør man diskutere de private fondes rolle i kulturlivet og samfundsudviklingen.

Gl. Holtegaard har eksempelvis fået støtte fra 17 forskellige private og offentlige fonde, som fx. Augustinus Fonden, Statens Kunstfond, Nordea-fonden, Ny Carlsberg Fondet og Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond. 

I 2022 tildelte private fonde 2,6 mia. kr. til kulturelle formål, viser tal fra Fondenes Videnscenter. 

En gennemgang af fondenes tildeling til kulturområdet i perioden 2017-2021 viser, at offentlige institutioner i 2021 modtog godt halvdelen af de samlede bevillinger på 2,42 mia. kr.

Samme gennemgang viste, at kommunerne bevilligede 6,43 mia. kr. til kulturområdet i 2021, hvoraf otte pct. gik til anlæg og 92 pct. til aktiviteter. Blandt fondenes bevillinger gik 30 pct. af bevillinger til anlæg, mens de resterende 70 pct. gik til kulturelle aktiviteter. 

Dermed bevilger fondene kontinuerligt et større beløb end kommunerne til anlæg.

I perioden 2017-2021 har fondene bevilliget 4,26 mia. kr. til anlæg, mens kommunerne har bevilliget 2,03 mia. kr. 

Men mens fondene giver store bevillinger til anlægsfasen, er det kommunerne, der står for driften og vedligeholdelsen. Egon Noe, professor og leder for Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet, fremhæver Operahuset i København som skrækeksemplet på en stor fondsgave, som efterfølgende bliver en økonomisk byrde for det offentlige. 

Åbner nye døre

Formand for KL’s Kulturudvalg Johan Brødsgaard (R) mener dog ikke, at fondene spiller en for stor rolle i forhold til kulturlivet i kommunerne. 

- Grundlæggende synes jeg, at de spiller en positiv rolle, og at fondene enten spiller ind i en dagsorden, som kommunen allerede sidder med, eller at kommunen har en interesse i at spille ind i dagsordenen, som fondene sidder med, siger Johan Brødsgaard. 

I en rundspørge hos Kommunen.dk i efteråret 2022, svarede 42 af 66 kommuner, at man havde valgt at gennemføre besparelser på kulturområdet. 

Grundlæggende fremhæver Johan Brødsgaard, at fondene er med til at give kommunerne nogle frie midler, som man ellers ikke havde i forvejen, og som man kan bruge til udvikling, som kommunerne ellers ikke havde ressourcer til. Han ser det derfor ikke som et demokratisk problem, at en stor del af kulturmidlerne kommer fra fonde. 

- Det er jo helt op til den enkelte kommune, om man vil arbejde med fondene eller ej. Jeg tror også, at udviklingen er et udtryk for, at kommunerne er blevet mere opmærksomme på, hvordan man kan involvere og samarbejde med fondene omkring en række relevante projekter, siger Johan Brødsgaard. 

I takt med at kommunerne er blevet mere opmærksomme på fondenes økonomiske potentiale, har flere kommuner også opprioriteret arbejdet med at søge fondsmidler, fortæller Egon Noe. 

- Vi ser en øget professionalisering i kommunerne, når det kommer til ansøgningsprocessen til fondsmidler, og at kommunerne nu har dedikerede medarbejdere til at arbejde med at tiltrække fondsmidler. 

Her er det som bekendt dyrt at være fattig, og Johan Brødsgaard er da også opmærksom på, at nogle af de kommuner, der har været nødsaget til at skære mest ned på kulturområdet for at få budgetterne til at hænge sammen, også typisk har sværest ved at sætte ressourcer af til at tiltrække fondsmidler. 

- Vi skal selvfølgelig være opmærksomme på, at der ikke er kommuner, som ender endnu længere bag i køen, end de i forvejen er. Derfor er det også vigtigt, at der hos fondene er  fokus på, at der er 98 vidt forskellige kommuner, hvor ikke alle formår at række ud på samme vilkår, siger Johan Brødsgaard. 

Han oplever dog, at fondene allerede er opmærksomme på denne udfordring og fremhæver, at fondene oftest har et filantropisk sigte med sine bevillinger. 

Samlet set mener Johan Brødsgaard derfor, at fondenes voksende indflydelse er noget, man bør acceptere og udnytte til egen fordel lokalt. 

- Fondene har fået en større indflydelse, fordi de kommer med en økonomi, som giver muligheder, vi ellers ikke ville have haft. Det er selvsagt i kommunens egen interesse at få del i den økonomi, og kommunerne er blevet bedre til at involvere fondene til at realisere egne projekter. Det er klart, at fondene har også noget at skulle have sagt, men vi vender os jo ikke 180 grader på et projekt for at gøre en fond glad. Det skal spille ind i kommunens eksisterende strategi. 

Mangler nationalt fokus

Knud Skadborg ønsker ikke at pege fingre ad fondene, men opfordrer i stedet til en fælles og mere langsigtet diskussion i staten og i kommunerne om, hvordan kulturlivet skal udvikle sig på tværs af landet. 

Trods Jakob Engel-Schmidts kritik af kommunen roser Knud Skadborg ministeren for hans engagement for kulturområdet og for at være med til, at området er blevet opprioriteret og netop at strukturere dele af kulturområdet: 

- Den nye museumsreform er et godt eksempel på, at man er gået grundigt til værks og har kigget på, hvorfor nogle museer får meget i støtte og andre kun får lidt, og har spurgthvilken fordeling og udvikling vi ønsker nationalt. Det skal kulturministeren have ros for. 

Ikke desto mindre peger Knud Skadborg på, at en for stor del af kulturlivet er afhængig af fonde i stedet for demokratiske institutioner som fx byrådet. 

- Man kan jo spørge sig selv om, hvor demokratiske fonde er. De har hver især deres ambitioner og fokusområde for deres bevillinger, men der er jo ikke nogen form for demokratisk kontrol med de midler, siger han. 

Dermed ender en stor del af kulturlivet med at være afhængig af fondenes gunst med stor forskel på, hvor let forskellige landsdele tiltrækker fondsmidler, mener Knud Skadborg. 

- I dag ender de lidt tilfældigt i forskellige kommuner. Det bliver lidt et lotteri, hvor nogen er inde i varmen, mens andre bliver overset. Pengene skal derhen, hvor de skaber mest værdi for samfundet. 

På årets finanslov blev der udelt 75 mio. kr. til 38 lokale initiatver, heriblandt en række kulturprojekter. Efter afslaget fra kommunalbestyrelsen i Rudersdal, er Gl. Holtegaard ikke at finde blandt de lokale støtte modtagere. 

Til gengæld har kulturministeren fundet en ny kulturinstitution i Hovedstadsområdet at give 1 mio. kr., nemlig det ellers lukningstruede spillested Jazzhus Montmartre i København. Støtten var dog betinget af, at Københavns Kommune øgede den årlige bevilling med 1,5 mio. kr. i fire år, hvilket kultur- og fritidsudvalget vedtog i September. 

- Jeg er ekstremt glad for, at vi har kastet en redningskrans til Jazzhus Montmartre, siger kulturministeren i en pressemeddelelse.