Et udpluk af film og serier, som har modtaget kommunal støtte de sidste seks år.
Et udpluk af film og serier, som har modtaget kommunal støtte de sidste seks år.

Kommuner skal ses i biografen

Der er en stigende tendens til, at især jyske og fynske kommuner afsætter penge fra markedsførings- og kulturpuljer til at støtte film og tv-produktioner. Det brander kommuner og giver på flere måder et økonomisk afkast. Brandingekspert kalder det den rigtige vej at gå.

markedsføring

Af Søren Engelbrecht | [email protected]

- Hvad sker der klokken 10?

- Rema 1000 åbner …

- Hvad sker der ellers klokken 10?

I den fiktive by Norskov, skabt af TV2, diskuterer politibetjente supermarkeder, mens de opklarer provins-kriminalitet, som viser sig at have en spændingsgrad, der er Rejseholdet værdig. Bag Norskov gemmer sig den virkelige havneby Frederikshavn – og det er man ikke i tvivl om, når tv-serien ruller over skærmen hver mandag.

[caption id="attachment_35913" align="alignright" width="468"]Byens erhvervsliv er rigt repræsenteret under logoet, der i begyndelsen af hver udsendelse erklærer, at Frederikshavn er byen bag Norskov. Foto: Still fra tv-serien Norskov Byens erhvervsliv er rigt repræsenteret under logoet, der i begyndelsen af hver udsendelse erklærer, at Frederikshavn er byen bag Norskov. Foto: Still fra tv-serien Norskov[/caption]

”Frederikshavn - byen bag Norskov,” står der på et stort logo, før vi overhovedet møder karaktererne.

- Frederikshavn vil gerne være vært for film- og tv-produktioner, da vi ser det som en god investering og branding for kommunen og området. Så da SF Film Production og forfatteren Dunja Gry Jensen kontaktede os i forbindelse med deres research til serien, var vi meget åbne, siger Dorthe Iversen, der er konsulent i Frederikshavn Kommune.

For et år siden besluttede den nordjyske havnekommune at støtte produktionen af Norskov med 500.000 kroner, og det var en del af en helt klar markedsføringsstrategi, for ifølge Dorthe Iversen er det ikke bare en godhjertet donation, men i stedet en investering, hvor man regner med et godt afkast. Undersøgelser viser, at alene investeringen i film eller tv-serier kommer 3,9 gange tilbage, men det er ikke alt.

- Erhvervslivets yderligere investering i samarbejdet har ifølge tal fra TV2 en værdi i omegnen af 25 millioner kroner, siger hun.

Blomstrende tendens

Man kan finde eksempler på kommuner, der brander sig via filmtilskud, tilbage i nullerne - eksempelvis Viborg i “Kærestesorger” fra 2009 - men det er en blomstrende tendens i 2015, der stadig er i sin spæde fase. I hvert fald hvis man spørger Anette Christensen, indehaver af Koncept Marketing, der gennem flere år har hjulpet virksomheder med at styrke deres brand gennem strategisk markedsføring.

- Det er en markedsføringstendens, hvor filmmediet har sat sig i førersædet og overtaget pladsen efter andre gængse former for reklame, forklarer Anette Christensen.

- Brandingen sker jo ikke kun i de 50 minutter, serien kører på skærmen. Det er også dagen efter på arbejdspladsen, hvor serien ofte vil være et samtaleemne. At den kommunale branding er flyttet over på filmen, er altså helt naturligt i en tid, hvor urbanisering, digitalisering og storytelling er i højsædet og vi ønsker at udnytte den virale effekt, uddyber hun.

“Det handler jo fortsat om, at navnet Hedensted vil skabe en vis nysgerrighed og interesse. Og ja, så fik den måske en lidt hård medfart, men det har givet os lidt ekstra opmærksomhed. Man kan altid vende tingene.”

Og ser man på de sidste par års danske film- og tv-produktioner i provinsen, er det svært ikke at spotte den tendens. Haderslev Kommune støttede “9. april” med 1,5 million kroner, og “Tarok” fik 600.000 kroner af Skive, mens Hjørring Kommune har været aktiv indenfor både film- og tv-verdenen med de to TV2-julekalendere “Ludvig og Julemanden” (2011) og “Tvillingerne og Julemanden” (2013) samt den efterfølgende spillefilm.

I Aarhus er det især TV2-serien “Dicte”, der bliver investeret i. Produktionen af sæson 3 er netop gået i gang, og samlet har Aarhus støttet sæson 1, 2 og 3 af serien med fire millioner kroner.

Infomedia har lavet en analyse, der blandt andet viser, at den samlede omtale af Aarhus i forbindelse med tv-seriens sæson 1 havde en estimeret annonceværdi på 15 millioner kroner. Det havde altså kostet Aarhus Kommune 15 millioner kroner at få den samme omtale via almindelige reklamer til forskel fra den ene million kroner, de spyttede i sæson 1 af “Dicte”.

Soap i Hedensted

Hedensted Kommune har ligesom Frederikshavn skudt penge i en tv-serie, der har haft premiere i 2015, men på flere parametre adskiller de sig. For det første sendes serien ikke i flow-tv, men i stedet på den meget unge streamingtjeneste DPlay, og dernæst er byen ikke blevet omdøbt til formålet. Serien hedder Hedensted High, og det er en af grundene til, at de har måttet slippe tre gange så meget i støtte som Frederikshavn, nemlig 1,5 million.

Borgmester i kommunen, Kirsten Terkilsen (V), fortæller, at de egentlig ikke havde leget med tanken om at lave film, men da Deluca Film, der producerer serien, fremlagde projektet for dem, så de en god mulighed for at bruge den afsatte markedsføringspulje bedst muligt. Ifølge borgmesteren har seriens 120 minutter i sig selv en estimeret reklameværdi på fem millioner kroner for kommunen, men derudover har det også været vigtigt for dem at få navnet med.

- Vi synes, det er væsentligt at få kommunenavnet Hedensted fortalt mange steder. Det kunne skabe en nysgerrighed om, hvor vi befinder os henne på landkortet, siger hun.

Serien har dog fået en hård medfart. Politikens Henrik Palle kalder den mislykket og klichéfyldt, mens Soundvenue heller ikke vil give mere end én stjerne i deres anmeldelse. Men det betyder ikke noget for Kirsten Terkilsen, som ikke vil agere smagsdommer og i stedet går mere op i seernes vurdering og likes på Facebook. Samtidig mener hun i øvrigt ikke, at dårlige anmeldelser får betydning for kommunens branding.

- Det handler jo fortsat om, at navnet Hedensted vil skabe en vis nysgerrighed og interesse. Og ja, så fik den måske en lidt hård medfart, men det har givet os lidt ekstra opmærksomhed. Man kan altid vende tingene, siger hun.

Men her er brandingekspert Anette Christensen uenig. I hendes optik er kvalitet afgørende, da meningsdannernes dom og seriens popularitet betyder noget for seerens interesse og sympati. Og seeren, der kan trykke på slukknappen, er enevældig.

- Hedensted opbygger måske nok kendskabsgrad, men kendskabsgraden er jo kun en lille del af brandingdisciplinen. Anmeldelserne er vigtige, fordi de hjælper med til at tillægge serien eller filmen den ønskede værdi hos befolkningen. En ting er at være kendt. Men man skal jo helst være kendt for det rigtige, forklarer hun.

Filmfonde hjælper

De eksempler, hvor kommuner direkte støtter produktioner, skal primært findes i Jylland, men alligevel må Fyn ikke glemmes i regnestykket. Her bruger otte kommuner også markedsføringskroner på film og tv-produktioner, men de gør det gennem det fælles organ FilmFyn, der forsøger at hive optagelser til øen. FilmFyn ejes af seks af kommunerne, og de betaler hver 44 kroner per borger om året til aktieselskabet, der udkæmper en samlet markedsføringskamp på tværs af kommunegrænserne.

- Man får mest muligt ud af pengene ved at stå skulder ved skulder og skabe synergi, for ellers bliver det vanskeligt at skabe et godt miljø, siger Bo Damgaard, der er direktør for FilmFyn.

Selvom kommuner i Jylland hiver kontanter op af kommunekassen eksplicit til film og tv-serier, så har de også en lobbyorganisation. Den Vestdanske Filmpulje består af ti jyske kommuner fra nord til syd på halvøen, og her bliver markedsføringsbidrag fra kommunerne ligeledes kanaliseret ud i film og tv-serier med interesser på tværs af kommunegrænserne, mens sekretariatet samtidig hjælper de medlemskommuner, der vælger at støtte produktioner yderligere.

[caption id="attachment_35915" align="aligncenter" width="830"]Et udpluk af film og serier, som har modtaget kommunal støtte de sidste seks år. Et udpluk af film og serier, som har modtaget kommunal støtte de sidste seks år.[/caption]

Sekretariatets leder, Carsten Holst, som også er leder af Filmby Aarhus, forklarer, at det ikke kun er brandingværdi, kommunerne får for deres penge. For hver krone, man har brugt, ryger der knap fire tilbage, og Carsten Holst uddyber, at det ligeledes skyldes de praktiske ting, en produktion fører med sig.

- Det er hoteller, billeje, lønninger til håndværkere og film-arbejdere; det er kost, benzin og så videre. Pengene bliver simpelthen fire gange mere værd, siger han.

Af den grund så Carsten Holst helst, at Den Vestdanske Filmpulje havde samme struktur som FilmFyn. Han glæder sig over, at kommunerne selv kan finde ekstra midler til produktioner, men han mener samtidig, at pengene er bedst brugt i fællesskab.

- Hvis du samler pengene i et sekretariat af eksperter med erfaring på området, så får du givetvis også mere ud af pengene, så det vil da være bedst, hvis man lagde alle pengene ind under organisationen, siger Carsten Holst.

Selvom både Bo Damgaard og Carsten Holst gerne ser, at en Oscar-vinder er optaget i deres baggård, så er der mere samarbejde end konkurrence de to imellem. Mens landets tredje fond, Copenhagen Film Fund, primært arbejder på at få internationale produktioner til hovedstaden, så har de to herrer og deres medlemmer en fælles interesse i at få flere film og tv-serier over Storebæltsbroen.

- Vi samarbejder mest af alt, fordi vi har en idé om, at Danmark skal være mere mangfoldigt. Hvis vi skal have et Danmark i bedre balance, og det vil man jo gerne, så handler det også om et Danmark i bedre filmbalance, siger Carsten Holst.

Vigtigt for selvforståelsen

Branding af kommunerne strækker sig også udover landets grænser. De fleste serier bliver solgt til andre lande, og fortællingerne handler derfor ligeledes om at vise, hvad deres smukke egn har at byde på. I Aarhus har de lavet en Dicte-app, som fortæller dig, når du er et sted i byen, hvor et klip fra serien er optaget, i Hjørring sørger de for at få Børglum Kloster, deres kulturdarling, vist, mens de i Frederikshavn har taget skridtet videre og tænkt over logistikken. TV2 har nemlig solgt Norskov til Norge og Sverige, og da der er færgeforbindelse dertil fra Frederikshavn, er det en ekstra gevinst.

Men for Dorthe Iversen handler det ikke kun om brandingværdi og afledte økonomiske gevinster. Det er også lokal stolthed.

- Serien har jo givet Frederikshavn en del omtale, og det betyder meget for vores selvforståelse, siger hun.

Kommunale filmfællesskaber

FilmFyn

  • FilmFyn
  • Faaborg-Midtfyn Kommune
  • Langeland Kommune
  • Nordfyns Kommune
  • Nyborg Kommune
  • Svendborg Kommune
  • Ærø Kommune
Associeret
  • Assens Kommune
  • Odense Kommune

Den Vestdanske Filmpulje

  • Frederikshavn Kommune
  • Hjørring Kommune
  • Holstebro Kommune
  • Randers Kommune
  • Silkeborg Kommune
  • Syddjurs Kommune
  • Vejle Kommune
  • Viborg Kommune
  • Aalborg Kommune
  • Aarhus Kommune

Kommunikation

Kultur

Tilmeld dig nyhedsbrevet