Billede
Poul Erik Tjørnfelt læser på elektroingeniøruddannelsen i Herning fra sit skrivebord hjemme på Nordfyn.
Privat

Kur mod hjerneflugt: Læs videre hvor som helst

Unge flytter fra yderkommuner til de store studiebyer, men sådan behøver det ikke være. Onlineuddannelser afprøves flere steder som en måde at holde på de unge.

afstand

Af Anne Sofie Feld | [email protected]

Når hans medstuderende slår laptoppen op på Aarhus Universitet i Herning, så tænder Poul Erik Tjørnfelt computeren i sit kælderværelse på Nordfyn. Ligesom cirka halvdelen af sine medstuderende tager han nemlig uddannelsen som elektroingeniør online.

 Poul Erik Tjørnfelt bor 200 meter uden for landsbyen Veflinge, 24 kilometer fra Odense. Selvom der ikke er så langt til en tilsvarende uddannelse i Fyns store studieby, så studerer han kun, fordi han kan tage sin uddannelse over nettet.

- Syddansk Universitet ville være et naturligt valg, men der går for få busser til Odense. Jeg er gammel nok til at styre min tid selv, så jeg gider ikke sidde godt halvanden time i en bus til og fra Odense hver dag, når jeg kan få en anden fleksibilitet, siger han.

Med sine 40 år er Poul Erik Tjørnfelt en del ældre end den gennemsnitlige universitetsstuderende, og fordi han og konen har bygget en tilværelse i Nordfyns Kommune, har han ingen planer om at flytte. Og landkommuner kan måske beholde flere beboere som ham med fjernuddannelse.

Mødested, mægler og motor

I Sverige har omkring 200 kommuner et kommunalt læringscenter, hvor kommunens studerende kan møde ind og læse en uddannelse uden at skulle flytte til universitetsbyerne Stockholm eller Lund.

Professionshøjskolen Absalon på Sjælland arbejder sammen med Holbæk Kommune på at etablere samme ordning i Danmark.

- Både yderkommuner og også alle de andre kommuner i Danmark, der har tabt slagsmålet om at få en uddannelsesinstitution i deres kommune, kan få glæde af den her model, siger Karsten Gynther, der er uddannelsesleder ved Absalon.  

   Hvis man ikke har uddannelse liggende i sin by, er det svært at få unge til at blive boende, tage en uddannelse og få et arbejde.

De kommunale læringscentre i Sverige er bygget op efter de tre m’er: Mødested, mægler og motor. Kommunen køber et fysisk mødested, hvor de studerende kan møde ind og modtage undervisning. Kommunen mægler også mellem de lokale virksomheder og institutioner for at finde ud af, hvilke uddannelser der er behov for, og laver så aftaler med uddannelsesinstitutioner om at udbyde de uddannelser over nettet.

Afkastet af at lave et kommunalt læringscenter skulle gerne være at have sikret en motor for vækst og udvikling i området, siger Karsten Gynther.

- Hvis man ikke har uddannelse liggende i sin by, er det svært at få unge til at blive boende, tage en uddannelse og få et arbejde, siger han.

På det kommunale mødested kan der være moderatorer, studiestøtter og bibliotekarer, men den faglige undervisning får de studerende, når de sætter sig foran en videokonference med en underviser fra et universitet i den anden ende.

Intet universitet ved marsken 

Bag Campus Tønders vinduer har elever fra handelsgymnasiet og erhvervsuddannelserne siden januar haft selskab af de første onlinestuderende hos Tønder Netstudier, der er et projekt under Tønder Kommune. Her arbejder man på at skabe et studiemiljø for dem, der studerer på afstand.

- Vi er godt klar over, at der ikke kommer et universitet til Tønder. Men hvis man tager et studium over nettet, så kan man tage ned til os, få sparring og være en del af et studiemiljø frem for at sidde hjemme ved køkkenbordet, siger Mikkel Carlsen, der er projektleder for Tønder Netstudier.

Indtil videre er der kun et par stykker, der kommer forbi i løbet af en måned, men Mikkel Carlsen håber, at flere får lyst til at tage en onlineuddannelse og at bruge tilbuddet om et campusmiljø.

- Vi håber på, at folk ikke vil se det at flytte til Tønder som en hindring for at tage en uddannelse. Hvis for eksempel manden har fået job på en lokal virksomhed, og konen mangler det sidste år på universitet, så kan hun følge med fra Tønder, siger han.

I den sønderjyske kommune håber man, at uddannelser over internettet kan gøre udfordringen med at få veluddannede folk til området mindre.

- Onlineuddannelserne giver mulighed for at opkvalificere, men også for at tiltrække nogle: Huspriserne i Tønder er jo en del lavere end både i Esbjerg og Sønderborg, så hvis man kan bo her, få en uddannelse og ovenikøbet et job i en lokal virksomhed, så ville det jo være fantastisk, siger Mikkel Carlsen.

   Hvis kommunerne ikke skaffer kvalificeret arbejdskraft til de private virksomheder, så er de der ikke om fem eller ti år.

Med Bornholms geografi midt i Østersøen kender de i kommunen i den grad også til udfordringerne med at få de rigtige medarbejdere til virksomhederne. Borgmester Winni Grosbøll (S) ser også muligheder I at udbyde flere uddannelser online.

- Kommunerne skal være bedre til at tage ansvar for at uddanne sine borgere og til at knytte bånd til uddannelsesinstitutioner, der ikke er til stede i kommunen.

- Hvis kommunerne ikke skaffer kvalificeret arbejdskraft til de private virksomheder, så er de der ikke om fem eller ti år. Virksomhederne planlægger ikke nødvendigvis så langt, så kommunen skal sørge for, at der er uddannelser, og at borgerne bliver guidet i retning af dem, så der hele tiden er velkvalificerede medarbejdere, siger hun.

I Rønne bygger håndværkere lige nu et nyt samlet campus for alle øens uddannelser, og her skal studerende på onlineuddannelser også tænkes ind, så de kan blive en del af studiemiljøet, mener Winni Grosbøll. Hun ser digitale uddannelser som et supplement, der ikke kan erstatte de fysiske uddannelsesinstitutioner.

Lige så skarpe studerende

Men kan man få lige så god en uddannelse over nettet, som hvis man sætter sig klar foran whiteboardet i forelæsningslokalet? Det er der ingen tvivl om, hvis man spørger Thomas Ryberg, der er professor i digital læring ved Aalborg Universitet.

- Universitetet er bygget meget op omkring forelæsninger, og det er jo egentlig ikke en særligt god læringsform. Jeg tror faktisk ikke, de studerende får så meget ud af at komme til forelæsningerne, men de er en del af et ritual, hvor man møder hinanden og føler, at man hører til. Og det er de mekanismer, man ligesom skal have flyttet over til onlineundervisningen, siger han.

På Professionshøjskolen Absalon er man også sikre på, at de fjernstuderende bliver lige så dygtige som dem, der møder op. Det sikrer professionshøjskolen ved, at de studerende går til de samme eksamener, og ved at arbejde med en digital pædagogik for dem, der følger studiet på afstand, fortæller uddannelsesleder Karsten Gynther.

Frafaldet blandt de traditionelle og de digitale studerende er nogenlunde det samme på professionshøjskolens uddannelser. Absalons studerende skal dog også møde op på en af skolens lokaliteter på Sjælland et par gange om måneden. Det har den funktion, at det knytter dem til studiet.

Dropouts og campusmisundelse

Undersøgelser viser, at onlineuddannelses manglende studiemiljø kan få mange til at falde fra. Ifølge professor Thomas Ryberg er der et ord for det: campus envy eller på godt dansk; campusmisundelse. Han mener onlineuddannelser kan komme ud over det høje frafald, hvis de får inkluderet de studerende i studiet på andre måder.

På elektroingeniøruddannelsen i Herning har uddannelsesleder og lektor Per Lysgaard også sloges med en grim omgang campusmisundelse og et højt frafald. Da diplomingeniøruddannelsen blev udbudt som en netuddannelse i 2015, steg antallet af studerende til det dobbelte. Til gengæld faldt de hurtigt fra igen. 11 ud af 14 onlinestuderende droppede ud og gav en frafaldsprocent på 79. Det krævede ændringer.

- Vi har studerende både på Fyn, i Shanghai og Panama, så vi prøver at knytte dem til studiet ved, at de skal lave projektarbejde med studerende, der følger undervisningen fysisk på campus, siger Per Lysgaard.

Derudover holder Per Lysgaard og en af hans kolleger nu også studiestartssamtaler med de studerende for at forklare dem om de krav, studiet stiller, blandt andet at man ikke kan have et fuldtidsarbejde ved siden af et fuldtidsstudie.

Ændringerne har betydet, at årgangen 2016 indtil videre har et frafald på 43 procent af de onlinestuderende. Det er markant højere end 12 procent blandt de andre studerende, men alligevel mener Per Lysgaard, det er et acceptabelt niveau. Han er også i gang med at undersøge, om AU Herning kan tilbyde flere uddannelser online.

Selvom Poul Erik Tjørnfelt ikke er i Herning, men på Nordfyn når han studerer, har det aldrig knebet med motivationen. Han er glad for, at han kan studere, hvor og hvornår det passer ham.

- Jeg synes, det ville give rigtigt god mening at lave flere onlineuddannelser for os herude på landet. Og så ville færre studerende også være nødt til at sove på en sofa i de store byer ved studiestart, siger han.

Arbejdsmarked

HR & uddannelse

Kultur

Land & by

Tilmeld dig nyhedsbrevet