Kommuner har svært ved kreativ klimatilpasning

Vanetænkning, sektor-opdeling og ikke mindst de regler, forsyningsselskaberne er underlagt, bremser kommunerne i at udnytte pligten til at klimasikre som en lejlighed til at skabe bedre byer, mener forsker. KL ønsker finansieringen af projekterne ændret.

spild

Af Susanne Sayers | [email protected]

De milliarddyre klimaprojekter, som skal beskytte Danmark mod skybrud og stormflod, udgør en enestående mulighed for at skabe bedre byer, men kommunerne udnytter den mulighed for lidt.

Det siger Birgitte Hoffmann, som er lektor og ph.d. ved Aalborg Universitet og med i ledelsesgruppen for innovationsnetværket Vand i Byer, som blandt andet samler kommuner, vandforsyning, virksomheder og vidensinstitutioner.

– Kommunerne skal tænke på, at de projekter er med til at bestemme, hvilke byer vi vil have om 50 år. Projekterne kan bruges til at byudvikle, så vi får sundere, mere spændende og mere aktive byer, de kan revitalisere forstæderne. Men flertallet af de projekter udnytter ikke mulighederne, siger Birgitte Hoffmann.

Hun mener, det er spild af penge at bruge mange milliarder på klimasikring uden samtidig at sikre merværdi for borgerne. Et eksempel på, at det ikke behøver at koste store summer ekstra, er Kilen i Solrød, et af de såkaldte Vandplus-projekter, hvor et skybrudsanlæg til 12 millioner kroner blev til et nyt aktivt byrum med plads til sport, leg og læring for 2 millioner kroner ekstra.

Næsten gået i stå

Birgitte Hoffmann mener, at vanetænkning og sektoropdeling står i vejen, men at forsyningsselskaberne og finansieringsreglerne er et selvstændigt problem, fordi fokus fra Folketingets side er på prisen. Forslagene om at privatisere dem vil forstærke den tendens, frygter hun.

”Kommunerne skal tænke på, at de projekter er med til at bestemme, hvilke byer vi vil have om 50 år.”

Jørn Pedersen, formand for Teknik- og Miljøudvalget i KL, er enig i, at en privatisering kan skade klimasikringen.

– Så bliver det de kortsigtede gevinster, der vægtes, og ikke de langsigtede investeringer, og det vil gøre kreativ klimasikring yderligere besværlig.

Han mener, at kommunerne gerne vil klimasikre kreativt, men at den nuværende finansieringsmodel er en alvorlig forhindring. Tidligere skulle forsyningsselskaberne betale 100 procent, men siden 2016 har kommunerne selv skullet betale en fjerdedel af beløbet, hvis der er tale om projekter, som rækker udover det traditionelle.

– Siden er klimasikringen nærmest gået i stå. Det kan være svært at finde politisk opbakning til kreative klimaprojekter, som skal fremtidssikre, når der står en skole, som har brug  for penge her og nu, siger han og håber, at Folketinget vil rulle ændringerne tilbage.

Til gengæld mener han, at kommuner, hvor der er politisk opbakning til løsningerne, bør kunne få forsyningsselskaberne med.

– Jeg minder om, at de fleste forsyningsselskaber er 100 procent ejet af kommunerne, siger han.

I Solrød er borgmester Niels Hörup  (V) mere direkte:

– Vil forsyningsselskaberne ikke samarbejde, kan kommunalbestyrelserne overveje, om det ikke var på tide at skifte ledelsen ud, konstaterer han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra energi-, klima- og forsyningsminister Lars Chr. Lilleholt (Venstre).

Klima

Tilmeld dig nyhedsbrevet