Det er ikke et ukendt statement, at det er sundt for sjæl og krop at dyrke motion og få en masse frisk luft. Gennem de seneste år er der set flere kommunale projekter med at få sygdomsramte mennesker ud i naturen for at sætte fokus på sundhed, fællesskab og bevægelse. 

I starten af 2018 blev pilotprojektet ‘Naturtræning’ sat i gang i Favrskov, Odder, Syddjurs og Aarhus kommuner. Projektet skal få mennesker med stress, angst og depression til at deltage i udendørs træning på åbne hold og dermed få dem ud i foreningslivets fællesskab. Her er kommunernes opgave at agere brobygger og få de psykisk sårbare borgere over i foreningslivet. 

Bag projektet står DGI, Psykiatrifonden og forskningsenheden Mindhood, Aarhus Universitet, med støtte fra Trygfonden, og  det løber til marts 2019. Naturtræning er ikke tænkt som en erstatning for et behandlingstilbud, men som et supplement, som deltagerne selv vælger til.

DGI og Psykiatrifonden har fået uddannet 18 instruktører i naturtræning, som har fået kendskab til at inkludere og tage hensyn til mennesker, der har eller har haft stress, angst og depression, uden at de får følelsen af at have ‘sygdoms-kasketten’ på. 

Og det mål er lykkedes, mener Lene Gissel, projektleder for Naturtræning hos DGI. Til gengæld arbejder kommunerne fortsat med at engagere målgruppen, påpeger hun. 

- Det har været ambitiøst at arbejde med rekruttering af en målgruppe, som man ikke har arbejdet med på den her måde før. Og især når projektet kun strækker sig over to sæsoner i foreningerne - altså i foråret og efteråret 2018, siger Lene Gissel. 

Svær at engagere
Både i Favrskov og Syddjurs kan de nikke genkendende til udfordringen. 

- Det har været en svær målgruppe at engagere, og umiddelbart er det ikke lykkedes tilstrækkeligt at få dem fra de kommunale tilbud og over i foreningerne, siger Gitte Laursen, som er projektleder i Favrskov. 

I Syddjurs Kommune er man glade for, at samarbejdet med foreningerne er kommet op at køre. Ifølge projektleder Marie Kolind Laurstrup har udfordringen mest ligget internt i det kommunale arbejde.

- Det handler om, at vi i kommunen skal informere vores kolleger om tilbuddet, så vi på den måde kan rekruttere målgruppen og derved finde de rette personer, der kan og har lyst til at indgå på holdene, fortæller hun. 

Lene Gissel mener også, at internt samarbejde og kommunikation er vigtig for at få fat i målgruppen. Både inden for den enkelte forvaltning, men også på tværs af forvaltninger. 

- Den ønskede målgruppe kan jo netop befinde sig i sundhedsforvaltningen, men også i beskæftigelsesforvaltningen. Der er således også ofte en intern brobygning, der skal lykkes for at kunne bygge bro videre ud i civilsamfundet og foreningslivet, forklarer hun. 

Økonomi og geografi 
Ifølge Lene Gissel kan der være forskellige årsager til, hvorfor mennesker, der kæmper med stress, angst eller depression, er en svær målgruppe at få ud i foreningslivet.  

- En af grundene kan være, at nogle kommer fra et tilbud i kommunen, som har været betalt, og så skal de selv til at betale for et foreningstilbud. Det kan godt være en barriere, eller man har ikke midlerne til at prioritere det, forklarer hun. 

Samtidig peger Lene Gissel også på, at idrætsforeningernes beliggenhed kan spille en rolle for, om målgruppen vælger at tage imod tilbuddet om naturtræning. 

- I projektet har vi haft to-tre foreninger i hver kommune, som tilbyder Naturtræning, og det dækker ofte ikke hele det geografiske område. For eksempel i Favrskov har det været i Hammel og Thorsø, som ligger relativt tæt på hinanden. Så hvis man bor i den anden ende af kommunen, så synes nogle måske, det er for langt væk fra ens bopæl, forklarer hun. 

Tage personen i hånden
I Aarhus har kommunen ansat en såkaldt foreningsbrobygger, der hjælper personer i genoptræningsforløb med at få en lettere overgang fra det kommunale til foreningerne. Ifølge Lene Gissel er Aarhus Kommune et fint eksempel på, hvordan man har forsøgt at få fat i de psykisk sårbare og få dem over i foreningslivet. 

- Foreningsbrobyggeren snakker for eksempel med vedkommende og spørger om, hvad personen kunne have lyst til af aktivitet. Så tager de på foreningsbesøg og får en smagsprøve på, hvad træningen indebærer og så videre, forklarer Lene Gissel. 

Her bliver den psykiske sårbare taget i hånden, hvilket for nogle kan være rart, da det ikke altid er let at otage det første skridt selv, påpeger hun. 

Dog påpeger Lene Gissel også, at selvom brobygningen fra kommunen til forening fungerer godt i Aarhus, har hun ikke opfattelsen af, at det ‘er væltet ind’ med folk fra målgruppen i foreningerne. 

Evaluering på vej
Selvom det har været en udfordring at rekruttere den ønskede målgruppe, er det vigtigt at understrege, hvor stort potentiale projektet har, mener Lene Gissel. 

- Der er rigtig positive erfaringer med især selve aktivitetsdelen og de frivillige instruktører i naturtræning. Det er et nyt foreningstilbud, som kan noget andet, fordi træningen tilpasser sig efter deltagerne, så alle kan være med. Der synes også at være kommet nye ansigter ind i foreningerne, som ikke har været der før, siger hun. 

Man er endnu ikke klar over, hvor mange af de nye ansigter, der indgår i den ønskede målgruppe. Til marts kommer Aarhus Universitet med en evaluering på projektet, der vil opsummere, hvor mange fra målgruppen der har deltaget.

- Om ikke andet har foreningerne tilbudt hensyntagende træning i naturen, som flere deltagere har haft glæde af. Og så håber jeg da, at vi også har formået at invitere og fastholde målgruppen af borgere med psykisk sårbarhed ud i naturen og ind i foreningslivets fællesskab, lyder det fra Lene Gissel. 

Hun understreger, at et projekt som Naturtræning tager lang tid at implementere, og at de fire kommuner fortsat arbejder med at få projektet til at spire.

Du kan læse mere om Naturtræningsprojektet her.