Kommunalpolitik kan koste civilkarrieren

Mange lokalpolitikere peger på, at det er svært at have en fuldtidskarriere ved siden af det politiske engagement. De lokale ildsjæles engagement sker derfor ofte på bekostning af civilkarrieren.

undersøgelse

Af Thea Storm Pedersen | [email protected]

Et tilvalg af politik er i mange tilfælde også et fravalg af karrieren. Mange kommunalpolitikere peger på, at de er gået ned i tid eller har vinket helt farvel til arbejdsmarkedet som direkte konsekvens af deres lokalpolitiske engagement. Det viser en ny undersøgelse, som er foretaget for Kommunen af sociolog Laila Lildballe. I Vejle viste kombinationen af et civilt arbejde, lokalpolitik og et familieliv med to små børn at være uholdbar i længden for Lone Myrhøj (SF). 

”Jeg har valgt at sige mit job op og starte med at læse videre. Så har jeg lidt bedre mulighed for at disponere over min tid i stedet for den konstante dårlige samvittighed over ikke at slå til nogen steder,” siger hun. 

Evig klemmelus

Og den erfaring står Lone Myrhøj ikke alene med. Især småbørnsforældre og privatansatte har svært ved at få kabalen til at gå op, og flere lokalpolitikere i Kommunens undersøgelse peger på, at det først er, når de går på pension eller efterløn, at de reelt har tid nok til engagementet i de kommunale bestyrelser.

I Lyng­by-Taarbæk er formand for børne- og ungdomsudvalget Trine Nebel Schou (R) frustreret over situationen. Hun fortæller, at ingen af kommunalbestyrelsesmedlemmerne i Lyngby-Taarbæk er i stand til at have et konventionelt 37-timers arbejde med faste arbejdstider ved siden af. 

”Der er ikke tid nok til kommunalpolitik, hvis du også skal have en civil karriere ved siden af. Du kommer til at leve som en evig klemmelus, for du har hele tiden dårlig samvittighed. Den hverdagsrygsæk, du slæber rundt på, er dårlig samvittighed med dårlig samvittighed ovenpå - fordi du mentalt er splittet mellem to jobs,” siger Trine Nebel Schou, som har en civilkarriere som taleskriver og retoriker. 

Tim Knudsen er professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, og han mener, at kommunalforfatningen har behov for et grundigt eftersyn.

”Man udelod helt at tage stilling til det i forbindelse med kommunalreformen. Det er jo klart, at der må blive meget mere arbejde for det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem, når der er blevet langt færre kommunalbestyrelsesmedlemmer samlet,” siger han.

 

Arbejdsmarked

Tilmeld dig nyhedsbrevet