At man som borger har valgmuligheder er altafgørende, også når man bliver gammel og afhængig af andres hjælp. Så vil man stadig gerne have mulighed for selv at vælge den eller dem, man ønsker hjælpen af, hvilke mennesker der skal komme i ens eget hjem, og gerne de samme hvis muligt.

Derfor er det vigtigt, at borgeren får mulighed for det frie valg, altså at borgeren kan vælge mellem et kommunalt og et eller flere private tilbud, når borgeren visiteres til pleje i eget hjem. Denne mulighed skal vi holde godt fast i, men den skal kigges efter i sømmene.

Der skal stilles større krav til kommunerne, når de udarbejder et kommunalt udbud; det må aldrig kun være et spørgsmål om penge, og at man udelukkende vælger det billigste tilbud. Det er vigtigt, at kommunerne kigger på robusthed, om et firma har en egenkapital, om det er et nystartet firma, at der er et pengeinstitut, der kan og vil stille en bankgaranti, og om den pris, de har budt, er realistisk set i forhold til den service, der forventes i den pågældende kommune, og så videre.

Desværre ser vi alt for ofte, at private hjemmeplejefirmaer kaster håndklædet i ringen, enten ved at de drejer nøglen om eller går konkurs.

For det første går det ud over borgeren, der pludselig står uden hjælp. Det kan være livstruende eller meget utrygt for den enkelte, ofte svage borger, og det er helt uacceptabelt.

Dernæst kan det blive meget dyrt for kommunerne, som med kort varsel må ud og finde erstatningspleje til de berørte borgere, ofte til en langt højere timepris. Og de medarbejdere, der er ansat i de private plejefirmaer, står uden job fra den ene dag til den anden.

Derfor må udbud af plejen aldrig blive en spareøvelse for kommunerne, men skal ses som en god service- og samarbejdspartner for den kommunale hjemmepleje.

Vi har desværre set alt for mange konkurser eller firmaer, der måtte give op, inden for de seneste år. Det er helt uacceptabelt, og der må stilles større krav til det udbudsmateriale, der udarbejdes.

Vi kan konstatere, at nogle kommuner har sparet på budgetterne til ældreplejen, selvom området har fået tilført penge de seneste år både i form af ældremilliarden og værdighedsmilliarden, samtidig med, at antallet af borgere over 80 år stiger. Penge fra Christiansborg, der politisk er øremærket til at højne serviceniveauet for ældre.

De private plejefirmaer har selvfølgelig også et ansvar, når de byder på en plejeopgave. De skal kunne levere en kvalificeret service med veluddannet personale, være økonomiske ansvarlige og være sig deres opgave bevidst.

Men vi må holde fast i, at ansvaret for, at borgerne får den rette pleje, ligger hos kommunen. Det er også kommunen, der udarbejder udbudsmaterialet og dermed er ansvarlig for, at de firmaer, der byder ind på opgaven, er robuste og erfarne nok til at kunne varetage opgaven forsvarligt.

Det er godt, at der er en fritvalgsordning for borgerne. Den bakker jeg helt og fuldt op om. Men der skal findes et styringsværktøj, som kommunerne skal bruge for at sikre økonomiske sunde samarbejdspartnere for kommunen, der varetager de ældres hjemmehjælp og pleje. Og derved skaber tryghed for borgeren og økonomiske ansvarlige budgetter i kommunerne. Vi bliver alle gamle …