Der er langt fra 70ernes berygtede kollektiver med bollerum og fællesøkonomi til nutidens praktiske bofællesskaber, der i disse år skyder op over hele landet.
Foto: Zentropa / Nordisk Film
Der er langt fra 70'ernes berygtede kollektiver med bollerum og fællesøkonomi til nutidens praktiske bofællesskaber, der i disse år skyder op over hele landet. Foto: Zentropa / Nordisk Film

Kollektiver er det nye sort

Flere og flere borgere flytter i kollektiver. Især højtuddannede og ildsjæle er blandt de beboere, der flytter ud af lejligheder og parcelhuse for at få mere fællesskab.

deleøkonomi

Af Ronja Pilgaard | [email protected]

Hvis man tager et tværsnit af en lejlighedsopgang i en hvilken som helst større by i Danmark, kan man se små enheder af enkelte liv, der er stablet ovenpå hinanden. Hver især ved de måske knap nok, hvem der bor i lejligheden under eller over deres. Det er liv levet tæt, men fuldstændig separat.

Men drømmen om hver sin matrikel krakelerer for mange i disse år. De vil hellere fællesskabet og satser derfor på kollektiver og bofællesskaber, hvor man kommer hinanden ved. Aldrig har antallet af personer, som bor med flere familier i én husstand, været så højt, viser en ny rapport fra Ministeriet for Udlændinge, Integration og Boliger, som går under navnet ‘Deleby – Bofællesskaber som drivkraft for regional udvikling’.

”Indenfor de sidste 10-15 år er der en stigende tendens. Der er blevet etableret flere bofællesskaber, og der forsvinder jo ikke bofællesskaber. De udgør dog stadig en lille del af den samlede boligmasse.”

- Indenfor de sidste 10-15 år er der en stigende tendens. Der er blevet etableret flere bofællesskaber, og der forsvinder jo ikke bofællesskaber. De udgør dog stadig en lille del af den samlede boligmasse, lyder det fra Bella Mørch Marckmann, som er adjunkt på Sociologisk Institut, Københavns Universitet.

Og det skyldes nok, at deleøkonomien i disse år er en såkaldt megatrend på linje med bæredygtighed og globalisering, lyder det fra COO og partner i ejendomsmæglerfirmaet Colliers International Peter Lassen.

- Hvis man for eksempel ser på kulturhuset Absalon i København, så får folk her en mulighed for at mødes og være sammen. Folk bruger de her steder, fordi de gerne vil fællesskaberne. Absalon er et idealistisk projekt, men det lykkes kun, fordi folk gerne vil udvikle med hinanden, siger Peter Lassen, som ser en tydelig tendens til, at folk i højere grad end tidligere vil fællesskabet.

Hjælp med etableringen

Det er især i de kommuner, der ligger indenfor en times kørsel fra de store byer, at bofællesskaberne blomstrer op. Roskilde har således i årevis lagt land til nye kollektiver. Men dermed ikke sagt, at bofællesskaber bare er noget, som opstår. Der er brug for hjælp fra de kommuner, som bofællesskaberne forsøger at slå sig ned i, viser rapporterne.

- Initiativgrupper bag bofællesskaber afsøger typisk flere muligheder, når de skal finde en grund. I denne fase er god vejledning og støtte fra kommunen vigtig, lyder det i rapporten, som blandt andet anbefaler, at kommunerne tilbyder rådgivning og hjælp til at finde en grund og til etableringen, ligesom kommunerne ifølge rapporten tidligt i processen bør gå ind i en dialog om, hvordan de nye beboere kan indgå i lokalfællesskaber.

Derudover anbefaler rapporten, at kommunerne tænker i at blande erhvervs- og boligfællesskaber.

- Erhvervs- og bofællesskaber er uden tvivl en trend, der er oppe i tiden. I Københavns Kommune arbejdes der for eksempel en del med, at man kan have bolig og erhverv samme sted. Det synes jeg er en spændende tanke, for der er masser af potentiale. Og jeg tror på, at hvis København, hvor folk bor tæt, er med, så kan sådan noget her skaleres til andre steder, siger Peter Lassen.

Lang ventetid

Rapporten peger samtidig på, at kommunerne skal gå aktivt ind i opgaven med at lokke fællesskaberne til. Og det kræver nye tankegange i byplanlægningen, siger Christian Pagh, der er kulturdirektør i kulturdesign- og innovationsbureauet Urgent.Agency, som står bag rapporten:

– Der er en tradition for en kedsommelig udstykning af jord, som man så bygger et hav af parcelhuse på. Det giver ikke megen bykvalitet. Derfor ansporer vi til, at kommunerne tænker meget mere helhedsorienteret i byplanlægningen; de skal være åbent søgende, kreative og nysgerrige efter, hvordan de skaber merværdi. Altså spørge sig selv: 'Kunne vi bruge den gamle skole til noget særligt?' har han tidligere udtalt til netmediet dk-teknik.

Men det er ikke alle steder, det med at flytte i kollektiv er lige populært. Kigger man på Statens ejendomsselskabs, Freja Ejendomme, hjemmeside, vil man se, at man blandt andet i Gråsten kan købe 7000 m2 for 15.000.000. Men ingen er villig til at købe det, selvom der både er svømmehal og store rum - inddelingen ville være oplagt til et kollektiv.

Samtidig kan det tage meget lang tid at etablere et kollektiv eller et bofællesskab. Rundt regnet viser undersøgelser, at det tager 5-10 år at etablere sig. Og så længe, det ser sådan ud, er etableringen stadig for svær for mange børnefamilier, lyder det fra Peter Lassen:

- Der er ikke særlig mange yngre mennesker, som kan vente 5-10 år, før de kan flytte i bofællesskab. Da ser deres liv jo helt anderledes ud. Derfor kan man blive nødt til at skalere de store bofællesskabsprojekter med 150 indbyggere til mindre fællesskaber, siger han.

Land & by

Teknik & miljø

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet