Kollektiver er det nye sort

Flere og flere borgere flytter i kollektiver. Især højtuddannede og ildsjæle er blandt de beboere, der flytter ud af lejligheder og parcelhuse for at få mere fællesskab.

Kollektiver er det nye sort

Flere og flere borgere flytter i kollektiver. Især højtuddannede og ildsjæle er blandt de beboere, der flytter ud af lejligheder og parcelhuse for at få mere fællesskab.

Der er langt fra 70'ernes berygtede kollektiver med bollerum og fællesøkonomi til nutidens praktiske bofællesskaber, der i disse år skyder op over hele landet. Foto: Zentropa / Nordisk Film

KLIMA, TEKNIK & MILJØ

14. aug. 2016

Det kræver abonnement at læse denne artikel

Interesseret i et abonnement? - klik her

eller:

Prøv Kommunen.dk gratis i 14 dage.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

Kollektiver er det nye sort

Kollektiver er det nye sort

Interesseret i et abonnement? - klik her

Prøv Kommunen.dk gratis i 14 dage.

Civilsamfund til kommuner: Sådan bekæmper vi børnefattigdom sammen

Lone bestyrer svingkommunen med is i maven

Pas på, at byudviklingen ikke alene bliver til infrastruktur

I Odense øremærker de millioner til børnefattigdom: “Der ligger en opgave, som man har pligt til at løse”

Holger fik mellemørebetændelse og styrtede på motorcykel - det banede vej for borgmesterkarrieren

Borgmestre om børnefattigdom: Vi kan ikke løse problemet alene, selvom vi gerne ville

Hjælpemiddelformidling: Rette faglighed er en god investering

Hvordan lærer vi at bruge kunstig intelligens, så det faktisk virker i den kommunale hverdag?

Sundhedsøkonom om afklaringspladser: Man skal passe på med primært at have håb som strategi

Børnefattigdom er et samfundsproblem - kommunerne kan bidrage til løsningen

Grænserne for fattigdom har altid været til debat: "Det vigtige er at identificere de børn, der har det sværest"

Der er brug for specialisering snarere end holdepladser i socialpsykiatrien

Michael fylder kløfter ud med kærlighed, kaffe og farhumor

Borgmestercitater fra de første 100 Bagom Borgmesteren

Giv sundhedsrådene faglig rygrad

Lægerne kommer - heldigvis

Hvis udligningen var en bil stod den til udskiftning snarere end et eftersyn

Kommunerne mangler rammer for underretninger og det skaber usikkerhed

Debatten er kørt af sporet: Nyt initiativ skal genetablere nysgerrighed og den gode tone i valgkampen

Kulturen ud af kulturinstitutionerne

Rådmand om indsats for ytringsfrihed: Åbenhed er en muskel der skal trænes og styrkes

Frisættelsen skaber ikke automatisk mere indflydelse – lokalpolitikere skal selv sætte sig på magten

APN-sygeplejersker er en nøgle til fremtidens sundhedsvæsen

Opdræt af fisk i havbrug – en bæredygtig løsning eller en katastrofe for havmiljøet?

Udligningsekspert: Der er ingen troværdighed i systemet, hvis det ikke følger med udviklingen

Lad os tage debatten om lortekunst, men også diskutere kommunens rolle i kultur