Han er en af Danmarks grand old men, når man taler om klimaaktivister- og formidler. Hans kamp for klimaet og miljøet startede for 50 år siden, “sikkert før du blev født,” bemærker den mangeårige journalist hos Dagbladet Information i telefonen. 

Det var ‘den lille krig om øldåserne’ i 1972, som markerede overgangen fra almindelig fuglekigger og naturentusiast til miljøaktivist. Samme år blev den første FN Conference on the Human Environment afholdt i Stockholm med overskriften “Kun én jord”. Det kunne lyde som om, at det kunne være foregået i dag. 

Jørgen Steen Nielsen var som aktivist med til formidle konferencen og diskussionerne til danskerne. Senere var han med til at stifte Organisationen til Oplysning om Atomkraft, som blev kendt som Atomkraft? Nej tak.

Nu er han aktuel med en ny bog, Vejen hjem til Jorden, hvor han gør status på et halvt århundredes kamp både for og imod naturen – og ikke mindst de mange sejre, der kan inspirere til kampene i dag. 

- Særligt unge mennesker er meget bekymret og på grænsen til at være angste for, hvad der sker med klimaet og biodiversiteten. Det er også med god grund, men der er også behov for at vi husker, at vi har også vundet mange sejre og opnået rigtig meget, siger Jørgen Steen Nielsen. 

- Det er vigtigt, at vi husker os selv på de sejre, vi har haft, når det hele ser lidt mørkt ud. Det nytter noget, at vi har blandet os, siger Jørgen Steen Nielsen. 

Fra farlig forurening til folkelig frihed

Det er særligt i det nære, at borgere og aktivister har vundet mange kampe mod såkaldte punktkilder, fx fabrikker der udleder farlige stoffer og forurener. Det gælder fx på Islands Brygge, som tidligere har huset produktion, der forurenende både havnen og luften med kviksølv og klorgas. På et tidspunkt udledte den daværende Sojakagefabrik mere end 20.000 tons klor om året under udledningen af op til 25 kg kviksølv til havnen.

“Når vi alle ligger døde, får fabrikken så en bøde?” spurgte frustrerede borgere myndighederne og ejerne. 

Det skulle vise sig at være en lang kamp – godt og vel 20 år tog det, før fabrikken lukkede, efter sagen havde været forbi både kommunen, Miljøankenævnet, Folketinget og daværende miljøminister Lone Dybkjærs (R) bord. Men det lykkedes. 

- Det endte med, at vi fik fabrikken væk, og vi har i dag et efterhånden verdensberømt havnebad på Islands Brygge, hvor man kan springe direkte, fordi vandet er så rent. Det viser, at det, der for 35-40 år siden var grunden for en af de mest forurenende virksomheder i København, nu huser et grønt område, som kommer borgerne til glæde, siger Jørgen Steen Nielsen. 

- Det er stort set altid drevet af mennesker, der har engageret sig, siger Jørgen Steen Nielsen. 

Deri ligger dog også en del af udfordringen i dag. Det er nemlig sjældent, at de globale udfordringer om biodiversitetskrise eller nødvendigheden af CO₂-reduktioner kan reduceres til en enkelt punktkilde. 

- Det er globale problemer. Man kan derfor sige, at der ikke er nogen, der har det konkrete ansvar, men vi er alle sammen med til at bidrage til problemet. Ansvaret blæser lidt i vinden, og det er derfor, at vi ikke er nået længere, end vi er i dag, siger Jørgen Steen Nielsen.  

Alle niveauer skal aktiveres

Derfor er det også svært for den enkelte borger eller kommune at motivere sig selv til at engagere sig, når ansvarsfordelingen er så uklar på de større problemer, påpeger Jørgen Steen Nielsen. Kommunerne er dog for alvor stemplet ind i klimakampen i de senere år med et grønt kommunalvalg og initiativer som DK2020 og “Vild med Vilje”. 

- Rigtig mange kommuner er langt fremme og er i virkeligheden bannerførere. Der er mindst lige så mange opløftende tegn at se på indsatserne ude i kommunerne, som der er i Folketingets indsats, siger Jørgen Steen Nielsen. 

Det hænger sammen med den virkelighed, som kommunerne forvalter som samtidig også indkapsler de udfordringer, som kommunerne står med. 

- Når folketinget siger, at nu skal der sættes mere vedvarende energi op land, så bliver det en udfordring i mange kommuner, fordi det vil koste på nogle nære interesser, siger Jørgen Steen Nielsen. 

Diskussionen om risikoen for nimbyisme er velkendt og understreger behovet for lokal forståelse, men Jørgen Steen Nielsen mener, at det er forkert at sige, at enten staten eller kommunerne er bedst klædt på til at føre klimaindsatsen ud i livet. 

- Jeg bliver altid bekymret, når det bliver stillet op som et enten-eller. Nej, det er både-og og samtidigt. Kommunerne har en enormt vigtig plads, men det har også mindre fællesskaber i kommunerne omkring lokale boligkvarterer eller fødevareproduktion, ligesom nationale og overnationale initiativer er vigtige, siger Jørgen Steen Nielsen og tilføjer: 

- En kommune og dets kommunalbestyrelse skal spille sammen med dets borgere. Dels skal borgerne presse politikerne til at træffe ambitiøse beslutninger, men kommunalbestyrelsen skal også inspirere og hjælpe sine borgere i meget nære indsatser og projekter. 

Borgerne er afgørende

En af vejene frem er, at hver enkelt kommune får etableret et borgerråd i stil med det, som blev nedsat på statsligt niveau. Sådan et klima- eller borgerting er dog endnu vigtigere på lokalt niveau, da det kan sikre, at politikerne hele tiden lader sig presse på og inspirere af lokale borgere for, hvordan omstillingen kan ske i samspil mellem politikere og borgerne. 

- Kommunerne er det niveau, hvor borgerne føler sig mest hjemme, og hvor magten ikke er længere væk, end at man kan gå op banke på borgmesterens kontor og få en samtale, siger Jørgen Steen Nielsen. 

- Når først borgere på enten den ene eller den anden måde bliver pålagt eller selv påtager sig ansvar, så går meget op, at tingene bliver gennemført. Det er først, når vi selv får ejerskab til det at redde klimaet eller lokalmiljøet, at borgerne både gør noget selv eller holder øje med at politikerne lever op til deres valgløfter. 

Det kan derfor handle om bare et “lillebitte grønt projekt” for at borgerne føler ejerskab til den fælles klimakamp. Og det er også en opgave for lokalpolitikerne at være med til at engagere borgerne, så de kan være med løfte opgaven og presse de selvsamme politikere. 

Visioner driver verdenen

Samlet set er budskabet fra Jørgen Steen Nielsen og hans bog, at det nytter at kæmpe. Der er nok af succeshistorier at tage fat på, som igen og igen viser, at indsatserne også rummer store muligheder for kommunerne. 

- Igen og igen oplever vi, at der er nye udviklingsmuligheder, nye typer arbejdspladser og nye sammenhængskraft i lokalsamfundet, når man satser på en omstilling til en grønnere økonomi. 

Det handler ikke bare om fx vindmølleindustrien, som bidrager stort til den danske statskasse og bestemte kommunekasser. 

- Der er masser af muligheder, hvis man er vaks ved havelågen med nye løsninger. Du kan bare spørge i Sønderborg, hvor meget de har fået ud af at rejse verden rundt og rådgive andre omkring deres Project Zero, eller du kan tage til Samsø og besøge energiakademiet, siger Jørgen Steen Nielsen. 

- Det er båret af visioner og håb for fremtiden, snarere end kriser. Det peger fremad og opad. Det kræver, at man er tålmodig, da det typisk kræver længere tid, end vi forestiller os, når vi kaster os ud i det. Det gælder både de unge, men også lokalpolitikerne skal huske, at det er et langt sejt træk.