Efter 11 år i KL skifter du nu til Danmarks Idræts-Forbund. Hvorfor?

Den korte version er, at jeg har nået de mål, jeg opstillede for mig selv, da jeg blev chef for kommunikationsområdet i KL. Jeg har sammen med mine medarbejdere opbygget en velfungerende enhed, der leverer resultater. Og hvor der er fokus på stærk faglighed. Begge dele oplever jeg har givet respekt – i og uden for KL.

Det er ikke to helt tilfældige medlems- og interesseorganisationer, jeg skifter mellem. For både KL og DIF gælder, at det er store, brede medlemsorganisationer – begge med grundlæggende missioner, der tiltaler mig meget personligt. Det har betydning, når man lægger så mange timer i sit arbejde, som jeg i perioder gør.

Hvad er det, der tiltrækker dig ved kommunikationsstillinger i medlems- og interesseorganisationer?

Den politiske dimension er et vigtigt brændstof for mig. Koblingen mellem politik og kommunikation har været en klar rød tråd i mit arbejdsliv hidtil. I en medlems- og interesseorganisation er du afhængig af at få tænkt politik og kommunikation rigtigt sammen. Politikken er det centrale. Men hvis du ikke kan få dine politiske budskaber ud over rampen, kan du have den bedste politik på et område, uden at det rykker ret meget, fordi dine interessenter ikke opdager det.

For mig er det en udfordring – og en spændende én af slagsen – at finde det rigtige snit, så man kan agere på vegne af en medlemskreds, som indimellem godt kan have forskellige interesser og forventninger. Altså at finde frem til det, der samler.

Hvad bliver den første udfordring, du vil tage op i DIF?

Min første handling vil være at slå alle antenner ud. Jeg har ikke meget respekt for ledere, der vil ændre fundamentalt på alt inden for den første måned. Ud fra en plan, de i øvrigt kun har diskuteret med sig selv. Når jeg har dannet mig et indtryk, vil jeg sammen med mine nye kolleger lægge en strategi for videreudviklingen af DIF’s kommunikation.

Hvor ser du dig selv om ti år?

I en chefstilling i en medlems- og interesseorganisation.