”You don’t know what you’ve got ‘till it’s gone”. Sådan synger musikeren Joni Mitchell i sit store 70’er-hit Big Yellow Taxi.

Hun har næppe tænkt på lokalpressen i Danmark, da hun skrev sangen. Alligevel indfanger den centrale linje i omkvædet ret præcist den følelse, som tidligere borgmester i Norddjurs Kommune, Torben Jensen, giver udtryk for, når han i en artikel i journalisternes fagblad Journalisten taler om lokalpressen i kommunen.

”Som gammel politiker kan jeg huske, at vi kunne være trætte af journalisterne. Der var så mange lokaljournalister, som dykkede ned i alverdens ting og var med til alle møderne. Nu er jeg i den anden grøft: Jeg savner dem!”

Selvfølgelig kan journalisternes kritiske dækning være irriterende og føles urimelig. Den kan sågar besværliggøre tiltag, man som kommunalpolitiker eller embedsmand både finder rigtige og væsentlige. Men som den tidligere borgmester også påpeger i artiklen, er alternativet bare værre. Demokratiet har fået sværere ved at nå ud til den enkelte borger, konstaterer han.

Lav troværdighed på SoMe

”Meget af den information, som kom ud gennem medierne, er flyttet til sociale medier. Men der er jo ingen kritiske journalister inde over. Så politikerne kan slippe afsted med at sige hvad som helst. De bliver ikke udfordret af en journalist, som vi gjorde i gamle dage. Det har de virkelig ikke tid til, de få journalister som er tilbage.”

Forskning viser, at der er flere grunde til at værne om den lokale presse. Gennem den lokale dækning bliver borgerne mere velinformerede og mere tilbøjelige til at engagere sig i deres lokalsamfund. Og den kritiske dæking, der gransker og udfordrer magthaverne, inviterer alle til at være mere omhyggelige i debatten og i de beslutninger, der bliver taget.

Set i det lys er det bekymrende, at en nylig undersøgelse blandt 278 lokaljournalister viser, at 41 pct. inden for de seneste fem år har oplevet, at lokale magthavere ud over rimelighedens grænser har forsøgt at lægge pres på dem og forsøgt at intimidere dem, så de afstår fra den kritiske dækning.

Et stort pres fra centrale kilder er ekstra bekymrende af to årsager.

For det første har mange lokale og regionale medier gennem de senere år oplevet en række nedskæringer, som blandt andet betyder, at en del lokalredaktioner er blevet lukket. Journalisterne skal løbe stærkere. Det gør det ikke alene sværere at bedrive tidskrævende kritisk journalistik. Det gør også journalisterne og de lokale medier mere sårbare overfor det pres, kilder lægger på dem via trusler om f.eks. at holde op med at annoncere.

For det andet er lokale journalister meget afhængige af lokalområdets centrale kilder. Derfor lægger det et væsentligt pres, hvis kilder, der udgør fundamentet for den daglige dækning, truer med boykot af en journalist eller et medie.  

Rimelig modstand er en del af pakken

Hvis de kilder får magt, som de har agt, vil der være mindre kritisk lokaljournalistik, og den lokale dækning vil blive mindre relevant for borgerne. Resultatet kan blive, at de lokale medier må gennemføre yderligere nedskæringer, og at flere kommuner ender med en så begrænset lokal dækning, at der opstår såkaldte nyhedsørkener.

Betyder det så, at kilder bare skal klappe hælene sammen og finde sig i hvad som helst, de udsættes for i den lokale dækning? Nej, det gør det selvfølgelig ikke. Det er helt naturligt, at journalisterne udsættes for et vist modtryk, når de bedriver kritisk journalistik, hvor der i sagens natur ofte er forskellige udlægninger og forskellige holdninger, der brydes. De fleste journalister er fuldstændig med på, at der kommer modspil fra de kilder, som sættes under kritisk lup. Derfor fremstår det også som et højt tal, når 41 procent svarer, at de har oplevet at blive udsat for pres ud over det rimelige.

Man kan håbe, at undersøgelsen vækker til eftertanke hos begge parter. Fra journalisternes side må man undlade at blæse kritiske historier ud af proportion og samtidig behandle kilderne fair. Fra magthavernes side må man ind imellem løfte blikket fra de enkelte kritiske historier, som kan være nok så irriterende for en selv i øjeblikket, og huske på, at journalisterne også udfordrer modstanderens argumenter og tiltag. 

Journalistik er også et bullshit-filter

En kritisk presse reducerer risikoen for, at påstande kan spredes frit uden at blive efterprøvet, og den er med til at sikre en lokal dækning, der engagerer borgerne i det lokale samfund.

I en situation, hvor mange lokale medier har måttet gennemføre markante nedskæringer, kan forsøget på at presse lokaljournalister til at skrue ned for den kritiske dækning give bagslag. Hvis flere kommuner mister den lokale presse og dermed den kritiske dækning produceret efter journalistiske kriterier som uafhængighed og tilstræbt objektivitet, så risikerer vi, at mange flere beslutningstagere og borgere stemmer i med Joni Mitchells pointe om, at man først for alvor ved, hvad man har, når man har mistet det.