Kandidater vil kendes på plakater

De virker.

Altså måske.

Ok, ingen kan sige det med sikkerhed, men ifølge en dansk undersøgelse fra 2009 kunne kandidater dengang ved kommunalvalg hapse seks-syv pct. af de andre partiers og 12-13 pct. af partifællernes stemmer ved hjælp af valgplakater alene.

I dag er eksperterne noget mere lunkne overfor skilteskoven. 

“Selvfølgelig har valgplakater stadig en vis effekt, men enhver marketingkampagne skal vurderes i forhold til alternativerne,” skrev Børsen-blogger Steffen Hedebrandt som optakt til kommunalvalget i 2017.

Han mindede ved samme lejlighed om, at valgplakaters effekt udvandes, når der er (for) mange af dem i bybilledet.

Og eftersom stort set samtlige kandidater til kommunalvalg får massefremstillet plakater bestående af brystbillede, kandidatnavn og partilogo til omkring 20 kr. stykket, må valgplakater nok formodes at være en ret tvivlsom investering.

Men fortvivl ej.

Kommunen.dk’s redaktion har stået på hovedet i arkiverne for at finde inspiration til KV21-kandidater, der ønsker at skille sig ud.

Vi fandt fire virkemidler, der bare holder og holder. 

Og iøvrigt også fint kan bruges virtuelt:

1. Attraktiv hud. (Med forbehold for metoo 2.0.)
2. Sej selvudlevering. Med værdigheden i behold.
3. Tag lidt pis på modstanderne.
4. Genkendelse vinder vælgernes gunst.
Værsgo og selv tak!

Kilder: Børsen og videnskab.dk

Alle siger jo, at sex sælger

MEATLOVER-EFFEKTEN: Man kan hurtigt komme galt afsted i dag, men i 2017 var Venstre i Aalborg hverken bange for at skrive “sex” eller spille på kønsstereotyper i deres kampagner. Her et eksempel fra Aalborg med to jurastuderende, der dog ikke blev valgt ind. Det kvindelige blikfang i front, Sólbjørg Jakobsen, har siden skiftet parti og er dag spidskandidat for Liberal Alliance i Aalborg. 

Et andet eksempel er den håbefulde sherif John Erik Wagner, der gjorde sig internationalt bemærket ved at optræde næsten afklædt på sine plakater ved forrige Folketingsvalg. I årevis har han troligt stillet op til både folketings-, kommunal- og regionsrådsvalg for partier som Velfærdslisten, Kærlighedspartiet, Regnbuefolket og Befri Christiania, men valgt er han aldrig blevet. Han gør ellers alt det, markedsførings-eksperterne anbefaler, hvis man vil huskes og holdes af: Får folk til at smile, sætter sig selv på spil og skiller sig ud fra mængden. 

Foto: Henning Bagger, Ritzau Scanpix og Jens Dresling, Politiken, Ritzau Scanpix

Et lille twist udstiller alle de uopfindsomme

RASMUSMODSAT-EFFEKTEN: Tidligere formand for DF i Helsingør og medlem af  hovedbestyrelsen Freja Södergren skilte sig ved seneste kommunalvalg ud ved at vende sit portræt på hovedet. Enkelt, men iøjnefaldende i en tæt skov af retvendte valgplakater. Hun blev ikke valgt til byrådet, hvor hun ellers havde afløst en partifælle et lille års tid. Til gengæld blev hun valgt til regionsrådet i hovedstaden. 

Om så simple kneb virker i valgkampen skal være usagt, men flere har brugt det. Og vel blev konservative Lars Carstensen ikke borgmester i Furesø, men viceborgmester blev han da.

Foto: Jens Dresling, Politiken, Ritzau Scanpix

Sarkasme og (selv-)udlevering

KOMMENTATOR-EFFEKTEN: Små “gøgeungeplakater”, der kiler sig ind i skilteskoven som et forfriskende og gerne lidt satirisk pust, er blevet et hit. Mest kendt er nok alternativets lille grønne reminder, "Der er også Alternativet", men Venstres Caroline Stage gjorde det også godt som den allestedsnærværende "blå kost" i bybilledet. Det selvironiske øgenavn brugte hun både i 2013 og 2017. Hun blev valgt begge gange og nåede at sidde i Københavns Borgerrepræsentation seks år, før hun forlod politik.

Også Enhedslisten har spillet på “Gøgeunge-effekten”, som Berlingskes Torben Weirup har døbt fænomenet. Med en trekantet plakat gav de ved seneste kommunalvalg kandidaterne tag over hovedet som kommentar til boligmanglen i København.

Foto: Jacob Ehrbahn, Ritzau Scanpix og Nils Meilvang, Ritzau Scanpix

Historiefortælling fænger (også i politik)

FANTASY-EFFEKTEN: Valgplakaterne havde deres gyldne periode mellem 1925 og  1960. Det var gerne flotte grafiske plakater med et budskab, fortæller professor ved KU Peter Nedergaard i sin bog, ”Valget er dit! – den danske valgplakat i 100 år”. I dag begrænser de fleste sig til et venligt portræt, kandidatnavn, partilogo og, hvis bølgerne går højt, et kort slogan. Der er langt mellem de sjove, gennemarbejdede, historiefortællende plakater, men ved seneste kommunalvalg havde københavnske Neil Bloem fra SF fået fremstillet sig selv som muskelsvulmende superhelt i kampen imod onde kapitalister og uretfærdighed. Han blev dog ikke valgt.

Det gjorde til gengæld den radikale museumsinspektør fra Varde, Holger Grumme Nielsen med sin “Find Holger”-udklædning, som han ellers selv anså for lidt et sats. Plakaten blev endda af onlinemediet Format kåret som en af de 14 mest kreative ved KV17.

Foto: Nils Meilvang, Ritzau Scanpix og Peter Ravn Lund