Kampen om det rene drikkevand strammer til
Kampen om det rene drikkevand strammer til
Det danske drikkevand skranter. Mere end hver anden drikkevandsboring i Danmark er forurenet med rester af pesticider og andre giftstoffer. I mere end hver tiende drikkevandsboring er forureningen over grænseværdien. Det er slået fast af Geus - De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.
Det er baggrunden for et nyt drikkevandsudspil, som Danske Regioner har sendt til miljøminister Magnus Heunicke (S).
- Forureningen er nu så omfattende, at den udgør et ressourceproblem. Flere og flere vandværker er tvunget til at rense grundvandet for at kunne opretholde forsyningen. Og nogle drikkevandsboringer må helt lukke, siger Danske Regioners næstformand, Mads Duedahl.
Ifølge Danske Regioner bliver problemet med det forurenede drikkevand ikke mindre af, at der mange steder bliver brugt mere vand, end der kan nå at blive skabt nyt grundvand.
Grundvandsressourcen bliver i en femtedel af Danmark overudnyttet, lyder det.
Industriproduktion og klimaforandringer
Ifølge Mads Duedahl skyldes det både, at der bruges meget vand til industriproduktion, og at klimaforandringer har givet længere perioder med tørke, hvilket giver behov for at vande markerne.
- Sammen med forureningen er det med til at presse vores grundvand yderligere, siger Mads Duedahl.
Danske Regioner mener, at der mangler både et overblik over grundvandet og en større indsats for at vende udviklingen.
Den opgave mener Danske Regioner, at de skal stå i spidsen for i et samarbejde med kommunerne og vandforsyningerne.
- Vi er nået til et punkt, hvor der skal gøres noget lige nu, hvis der også skal være rent grundvand og drikkevand til de næste generationer - og til os selv, siger Mads Duedahl.
Miljøminister Magnus Heunicke mener, det er positivt, at regionerne vil påtage sig mere ansvar.
Det kræver en øget koordination mellem kommuner, regioner og vandforsyningerne, og den indsats "vil indgå i det videre arbejde med drikkevandsbeskyttelsen", siger ministeren i et skriftligt svar.
Penge afsat på finansloven
Heunicke fremhæver, at der på finansloven for 2024 er afsat yderligere 23,5 mio. kr. til at sikre kvaliteten af drikkevand.
I Dansk Vand- og Spildevandsforening (Danva) ser man frem til, at der i det hele taget rykkes på drikkevandet.
Et vigtigt skridt er et lovforslag om boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), som rammer folketinget om ganske få dage.
- Politikerne har taget konsekvensen af, at de hidtidige frivillige aftaler med landbruget ikke kan stå alene, for så går det helt i stå, som vi har set så mange gange før, siger seniorkonsulent Claus Vangsgård.
- Det kræver, at man enten skal være utroligt tålmodig eller ender med at betale en væsentlig overpris for jorden for at speede aftalen op.
Med den kommende lov slås det fast, at hvis parterne ikke bliver enige frivilligt, så pålægges kommunerne at skride ind og forbyde brug af sprøjtemidler nær drikkevandsboringer.
Målet med den frivillige ordning var, at omkring 3000 boringer skulle beskyttes og et areal i omegnen af 10.000 hektar. Men frivilligheden har kun ført til 20 procent af arealet.
BNBO er et vigtigt skridt. Men ifølge Danva dog fortsat kun en mindre del af sikringen af drikkevandet.
- Fremover snakker vi om grundvandparker, og Danva har anbefalet at sikre et areal på 250.000 hektar med skov eller anden natur eller økologi og energiparker i en national vandressourceplan, der påpeger, hvor man skal sætte ind, siger Claus Vangsgård.
Undersøgelser har vist, at Danmarks reneste grundvand ligger under skovene på grund af begrænset brug af sprøjtemidler gennem mange år.
Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)
- I 2019 indgik et bredt politisk aftal aftale om, at vandværkerne med hjælp fra kommunerne skulle lave frivillige aftaler med landmænd om stoppe for at bruge sprøjtemidler i områder tæt på drikkevandsboringer inden udgangen af 2022.
- En evaluering fra 2022 viste, at det kun er lykkedes at beskytte fem procent af de boringsnære beskyttelsesområder mod sprøjtemidler fra landbruget gennem frivillige aftaler.
- Nyere tal viser, at ni procent af de boringsnære beskyttelsesområder med behov for beskyttelse er beskyttet.
- For at speede processen op skal et nyt lovkrav pålægge kommunerne at skride ind og forbyde brug af sprøjtemidler ved drikkevandsboringerne, hvis der er risiko for forurening, og der kan opnås en frivillig aftale med lodsejer.
- I alt skal 2.982 drikkevandsboringer beskyttes - det svarer til et areal på ca. 6.800 hektar.
- Lovforslaget forventes at træde i kraft i midten af 2024. Indtil da skal indsatsen med at indgå frivillige aftaler fortsætte. For at sætte den indsats op i gear, vil Miljøstyrelsen etablere en digital platform på styrelsens hjemmeside, hvor der løbende føres en status over beskyttelsen af boringsnære beskyttelsesområder i alle landets kommuner.
Kilde: Miljøstyrelsen
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
