Billede

Kamp mod bølgen af diabetes kan betale sig

241.000 danskere med diabetes koster 32 mia. kr. årligt. Men en tidlig indsats skal både give dem et bedre liv og betale sig økonomisk.

diabetes

Af Ritzau | [email protected]

Når de mange danskere i farezonen for diabetes-2 ændrer livsstil, skærer ned på sukker og bevæger sig mere, så får de det selv bedre.

Men som bonusgevinst kan samfundet oveni spare nogle af de 32 milliarder kroner, som den hastigt stigende folkesygdom lige nu koster hvert år.

Det er tanken bag et nyt samarbejde om sociale investeringer, som skal forebygge type 2-diabetes og svær overvægt.

Bag projektet står Den Sociale Investeringsfond sammen med Steno Diabetes Center og kommuner som Aarhus, Næstved og København. Målet er at finde langsigtede løsninger, som andre kommuner også kan bruge.

For hvert år får 15.000 nye danskere landet rundt diagnosen type 2-diabetes. Tallet stiger på grund af usund livsstil og fysisk inaktivitet.

Omkring en kvart million danskere er i dag ramt. Det har store konsekvenser for den enkeltes liv og koster årligt samfundet mange milliarder.

En af de, der hænger lige på vippen, er 61-årige Vahid Adam Baluch, der er it-systemudvikler på Aarhus Universitet.

Vil ikke være afhængig af andre

Fodbold og løbeture blev, da han rundede 50, lagt på hylden. Samtidig blev kiks og kager en hyppigere belønning om aftenen efter en travl dag.

- Jeg ser ikke mig selv som diabetiker. Men for et år siden var mit blodsukker blevet for højt. Så bragte jeg det ned på tre måneder ved at spise sundere og droppe noget sukker, siger han.

Han vil ikke nå dertil, at han skal have medicin eller ikke kan tage vare på sig selv som sin mor.

- Når jeg bliver gammel, vil jeg hade at være afhængig af andre og ikke selv kunne gå på toilettet og blive en grøntsag - som min mor. Hun led, og det var uværdigt. Det vil være en katastrofe for mig at ende der, siger han.

Det betaler sig for kommunerne

Det nye projekt skal gøre det attraktivt også økonomisk for kommunerne at gøre en indsats mod diabetes.

- Vi står med et meget stort folkesundhedsproblem, hvor rigtig mange lider af type 2-diabetes, siger Mette McPhail, der er sekretariatsleder i Den Sociale Investeringsfond.

- Så hvordan kan vi investere bedst muligt tidligt, så de får et bedre liv, og vi samtidig også opnår en fordel for samfundsøkonomien?

Fonden blev nedsat af Folketinget i 2018 for at støtte langsigtede investeringer i velfærd herunder livsstilssygdomme. De skal angribes forebyggende frem for at afvente de efterfølgende milliardregninger til behandling.

- Vi håber, at vi kan lave nogle værktøjer til forebyggelse, som rykker folk i en bedre retning, og som samtidig kan betale sig, siger hun.

Markant dårligere helbred

Statens Institut for Folkesundhed (SIF) offentliggjorde onsdag en ny diabetesundersøgelse.

Den viser, at diabetikere ud over et markant dårligere fysisk helbred også er mere stressede, nedtrykte og ulykkelige end gennemsnittet.

Forskningsgruppeleder Maja Jørgensen fra SIF mener, at der er meget at hente ved tidlig forebyggende indsats mod folkesygdommen diabetes.

- Forebyggelse betaler sig i høj grad for den her gruppe. Det er da bekymrende, at så mange ud over det fysiske også er ramt socialt og psykisk.

- Tallene er fra 2017, så man må nok forvente, at det er blevet endnu værre efter coronaen, siger hun.

Diabetespatienter koster kassen

  • Diabetespatienter koster samfundet næsten 32 milliarder kroner årligt.
  • Det skyldes produktionstab, plejeudgifter, sundhedsudgifter, medicinudgifter samt yderligere omkostninger.
  • Dyrest er produktionstabet på 13,2 mia. kr. Diabetespatienter har højere arbejdsløshed, mere sygefravær, forlader arbejdsmarkedet før tid og dør før mange andre.
  • Følgesygdomme som blindhed, hjerteproblemer, nyresygdom og amputationer er en af hovedårsagerne til de høje udgifter.
  • Den fjerdedel af diabetespatienterne, som har flest komplikationer, står for næsten 60 procent af udgifterne.
  • Antallet af diabetikere er ifølge Statens Institut for Folkesundhed på knap 241.500 (type 2) og knap 26.000 (type 1).
  • Antallet ventes at stige markant frem mod 2030. 15.000 nye tilfælde diagnosticeres årligt.


Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, Diabetesforeningen og Den Sociale Investeringsfond.

Ritzau 

 

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet