Udviklingen går kun én vej. Tal publiceret af ejendomstorvet.dk underbygger en gennemgående tendens over hele landet, hvor ledige butikslokaler på gågaderne vokser i antal. 

Kort før butikkerne tog hul på julehandlen, var 3,2 pct. af butiksarealet i Danmark udbudt til leje eller til salg – det højeste niveau i fire år trods tårnhøj beskæftigelse og en bomstærk dansk økonomi.

Det sidste illustrerer, at problemet er strukturelt og ikke handler om konjunkturer. Ændrede forbrugsvaner med øget nethandel har ændret og vil forvandle både store og små bysamfund over de kommende år. 

Det store og gode spørgsmål er til hvad? Og om det fortsat bliver muligt at fastholde traditionelle bymidter som samlingspunkt for lokale og besøgsmål for gæster, hvis det ikke længere er mangfoldighed i handel og butikker, som skal trække det store læs?

- Det kan ingen svare på endnu, men alvoren er for længst gået op for kommunerne, som arbejder seriøst med udfordringerne. Der findes ikke én løsning, ingen one-size-fits-all, til gengæld er der mange kreative ideer i spil, som gør, at man godt kan være optimist, siger detailhandelsekspert hos Cowi Louise Tarp.

Som en af landets førende eksperter i byudvikling har hun i mange år samarbejdet med kommuner og kommercielle aktører om livet i større og mindre byer. Hendes arbejde omfatter blandt andet detailhandelsplanlægning, konsekvensanalyser og etableringsstrategier for langt hovedparten af de danske kommuner og både danske og udenlandske ejendomsudviklere og investorer.

- Kommuner, politikere og administration kan ikke løse problemerne alene. Kommunen er en af mange aktører, som skal samarbejde for at skabe gode løsninger. Kommunerne har overblikket til at skabe en struktur, men det kræver hjælp fra mange andre, siger Louise Tarp.

Hun pointerer, at detailhandlen allerede rykker sammen i nye, konstruktive samarbejder. Men det er vigtigt, at de bliver endnu bedre til det. Ligesom det også er afgørende, at detailhandlen selv – butik for butik – er omstillingsparat og konstruktiv og gør en indsats for at udvikle sine koncepter. Ingen af delene er reelt kommunens opgave.

Bymidter i forandring

De lavthængende frugter høster man allerede i mange byer, hvor caféer med udeservering er vokset i antal. De er fundamentale som samlingspunkter, men langtfra hele løsningen. 

Louise Tarp ser den offentlige opgave som en mangefacetteret udfordring, hvor kommunen får rollen som både facilitator og styringsenhed ift. lokalplaner m.m.  

- Overordnet set skal kommunen sætte rammer for logistikken, så bycentre bliver tilgængelige for både privat og offentlig transport med parkeringsfaciliteter og så videre, men også så de bliver attraktive at bevæge sig i til fods med grønne oaser, som også er vigtige for borgere, siger hun.

Hertil kommer strategisk placering af servicefunktioner som borgerservice, lægehuse og biblioteker og  liberale erhverv som frisører, fysioterapeuter, tandlæge, kiropraktorer m.fl. 

Fitnesscentre og forenings- og fritidslivet har også en vigtig funktion i fremtidens bycentre, som kan tænkes ind i arrangementskalendere, og hvor klub- og foreningslokaler måske ikke behøver placeres i yderkanten, når de kan give liv i bymidten, hvor der måske er blevet bedre og billigere plads.

Her er samarbejdet med ejerne af de traditionelt attraktive forretningsejendomme i bycentrene et afgørende parameter. Og så handler det ikke mindst om at gøre bycentre attraktive for de forretninger, som stadig har mod på at satse på fysiske butikker, og som kan trække kunder til.

- Her oplever vi, at kommunerne har større fokus på at stå fast på, at visse butikstyper, fx dagligvarehandel, skal placeres i bymidten, siger Louise Tarp.

Hun er ikke i tvivl om den overordnede bundlinje, som arbejdet i alle kommuner tager udgangspunkt i.

- Butikkerne kommer ikke tilbage, siger Louise Tarp.

Der vil dog altid være plads og rum til dygtige købmænd af Mads Skjern-typen, som forstår at tilpasse deres forretning til de nye forbrugsvaner og integrere nethandel og måske lave hybridbutikker med flere funktioner, forklarer hun, og de vil være med til at forme de nye typer af butikker.

-  Nogle vil kræve mere og andre mindre plads. Nogle vil blive udstillingslokaler, andre vil være steder, man henter varer bestilt på nettet. Men det ændrer ikke på, at butikkerne samlet vil fylde mindre i antal, siger Louise Tarp med henvisning til Cowis egen analyse, som forudser, at en stor bid af de fysiske butikker vil forsvinde i løbet af de kommende ti år, mens nethandlens andel af den samlede omsætning vil vokse til 30 pct.

Statshjælp til de mindre byer

Affolkede centre i de mindre byer har udgjort et synligt problem i efterhånden en del år, og det har fået Folketinget til at reagere. Lige nu kan kommuner med byer mellem 4.000 og 20.000 indbyggere søge fra første pulje på 115 mio. kr. af i alt 140 mio. kr., som Udvalget for bæredygtig byudvikling har stillet til rådighed for at hjælpe med at tiltrække flere besøgende til landets mindre byer. 

15 mio. kr. skal finansiere bystrategier og bysamarbejder til at understøtte den strategiske udvikling af bymidter. 100 mio. kr. er møntet på omstilling til levende og bæredygtige bymidter, der skal løfte de lokale erhverv bl.a. gennem fysisk omstilling og mere bæredygtige forretningsmodeller.

- Det må aldrig være ens postnummer, der dikterer, om man kan få succes som erhvervsdrivende. Men i dag ser vi desværre en trist tendens, hvor mødet med landdistrikternes lokale butiksejere og den nære kontakt er skiftet ud med kontaktløs shopping fra sofapuderne. Det er afgørende, at vi holder liv i alle kanter af Danmark, så vi ikke knækker over, sagde erhvervsminister Morten Bødskov (S) ved lancering af puljen.

Det er ikke kun landdistrikterne, som kæmper. Også landets største byer slås med tilsvarende problematikker. Co-wis detailhandelanalyse for København sidste år gav et ildevarslende signalement af udviklingen i hovedstaden.

“Shopping er i mindre grad hovedårsagen til besøget, og City er i højere grad blevet en oplevelsesdestination, hvor de besøgende tiltrækkes af bylivet, det stigende antal spisesteder og kulturtilbuddene”. 

Detailhandelen fylder mindre i gadebilledet, og siden 2014 havde København fået 127 færre butikker, men 83 flere spisesteder. I bymidten har de mange butikslukninger sat sit præg, og på Strøget og Købmagergade er hver tiende butik lukket siden 2014.  

“Mere end 100 lokaler i City står tomme, hvilket påvirker oplevelsen af det samlede bymiljø”, konkluderer analysen, som forudser, at butikkerne bliver færre frem til 2035, mens servicefunktionerne vil vokse.

Flere kommuner arbejder målrettet

Cowi-rapporten giver også et bud på mulighederne i den nye virkelighed:

“Fremadrettet vil bymidten i endnu højere grad blive et mødested, hvor den besøgende kan finde alle former for servicefunktioner. Shopping bliver i stigende grad en udflugt og en oplevelse.” 

Fremtidens butikker vil derfor også have større fokus på oplevelser, hvilket i nogle tilfælde vil kræve større arealer. Andre koncepter vil kunne klare sig med et mindre areal og i højere grad fungere som showrooms. 

“I takt med at kunderne i højere grad søger mod oplevelser, opstår der også nye butikstyper; fx hybridbutikker, der dækker over flere brancher og kombinerer detailhandel og serviceerhverv - en tendens, der ses allerede ses i dag.”

Og analysen rammer givetvis virkeligheden for mange andre byer end København. Med kritiske briller kan man give kommunerne en del af skylden for egne problemer med fokus på overdækkede indkøbscentre udenfor bymidterne og en indbyrdes konkurrence om at skabe aflastningscentre med store udvalgsvarebutikker, som har hentet kunder fra et større opland, men også haft konsekvenser for bycentre i egen by eller byer.

Louise Tarp vil dog ikke bebrejde kommunernes hidtidige strategier, for planloven begrænser fortsat de største butikker i centrum, og den del af den fysiske handel har man på forhånd ikke haft en chance for at gøre til en del af løsningen.

Forandringerne, som er undervejs, kalder til gengæld på helt eksistentielle overvejelser hos beslutningstagere:

- Hvad vil vi med bylivet? Det må man tage stilling til i de enkelte kommuner, og svaret er ikke det samme alle steder.  Men generelt tør jeg godt være optimist på baggrund af det arbejde, mange kommuner som eksempelvis Svendborg, Tønder og Skanderborg har gang i, siger Louise Tarp.

Svendborg har siden 2015 arbejdet med en byfornyelsesplan med et budget på 22 mio. kr., som skal gøre bymidten mere attraktiv via en naturlig forbindelse til havnen. 

I Tønder arbejder kommunen sammen med Cowi om en samlet plan for kommunens byer, som skal skabe en alsidig byudvikling, der tager særligt hensyn til potentialet i de enkelte bysamfund, mens Skanderborg først på året afsatte 50 mio. kr. til et byfornyelsesprojekt, der skal skabe “gågadestemning” i en af byens centrale gader og gøre et forsømt torv til et naturligt samlingssted. :