Politik fra rødderne

Foto: Adrian Joachim / Polfoto
Foto: Adrian Joachim / Polfoto

Jelved: Lad skolereform komme idrætten til gode

Kulturminister Marianne Jelved (R) har sammen med idrætsorganisationerne DGI og DIF opstillet en klar vision om, at flere danskere skal dyrke idræt i 2025. Ansvaret for at nå i mål ligger i høj grad hos kommunerne, som ifølge ministeren skal have så frit spil som muligt.

 interview

Af Morten Munkholm | [email protected]

Underholdningsorkestergrav og nej til Ai Weiwei. Kulturminister Marianne Jelved (R) er den type minister, der har været i faget i tilpas mange år til, at hun står fast på sine principper. Også selvom flertallet er imod hende.

I denne uge gæster hun konferencen ’Idrættens Største Udfordringer’ i Vejen for blandt andet at fortælle mere om de mål for idrætten, der er blevet sat fra politisk hold – og hvordan hun forestiller sig de kan nås.

Helt konkret lyder visionen for 2025, at andelen af idrætsaktive danskere skal løftes fra 68 til 75 procent og andelen af danskere, der er medlem af en idrætsforening, fra 41 til 50 procent. På det seneste er ministeren dog blevet mødt med stor skepsis og kritik, da folkeskolereformens længere skoledage ser ud til at medføre store medlemstab i de lokale sportsforeninger.

- Det er virkelig morsomt, siger Marianne Jelved, da Kommunen spørger hende, om de længere skoledage ikke skygger for idrætsvisionen.

- Med mine mange års erfaring omkring folkeskolen og de ulidelige nedskæringer i timetallet, der har været snakket om, så er det altså morsomt og interessant, at når vi nu giver nogle flere timer, så er det pludselig også et problem, uddyber hun.

Skolelærerens kateder

Marianne Jelved ser snarere folkeskolereformen som et middel til at nå sin idrætsvision end som en forhindring – også selvom tallene skulle vise det modsatte.

- Jeg har hæftet mig ved, at idrætsorganisationerne er meget optagne af den mulighed, der ligger i, at skolen nu bliver kaldt den åbne skole – at skolerne skal gå ud og lave partnerskabsaftaler med kulturlivet og foreningslivet i lokalsamfundet. Det forventer idrætsorganisationerne sig rigtig meget af, fordi de ser en chance for, at børnene nu får mulighed for at afprøve forskellige sportsgrene i skolesammenhæng. En chance, som ellers ikke ville komme i en idrætsklub normalt, forklarer hun og maner til ro omkring det faldende medlemstal.

- Man skal lade tingene udvikle sig og lade skolereformen blive implementeret. Der er kun gået tre måneder, og der er rigtig mange steder, hvor man fortsat ikke har fået systematiseret og planlagt de krav, der ligger i reformen. Det gælder for eksempel partnerskabsaftalerne, siger Marianne Jelved.

”Med mine mange års erfaring omkring folkeskolen og de ulidelige nedskæringer i timetallet, der har været snakket om, så er det altså morsomt og interessant, at når vi nu giver nogle flere timer, så er det pludselig også et problem.”

Men bliver de her partnerskaber ikke også meget baseret på, hvilke foreninger der er i stand til at lave aftalerne på de enkelte skoler, fremfor børnenes eget frie valg?

- Det synes jeg vi skal lade komme an på en prøve. Nu er der givet rigtig mange muligheder. Det er et helt åbent land, om man så må sige, og det bygger på et partnerskab, som skal indgås mellem den enkelte skole og det lokale foreningsliv, fortæller kulturministeren, der med partnerskabsaftalerne ligesom med mange andre af sine kulturtiltag sætter stor lid til kommunernes kunnen. Også når det gælder de eliteprofilskoler, som reformen har givet mulighed for at oprette.

Til næste år vil hun dog sammen med undervisningsminister Christine Antorini følge op på netop folkeskolereformen og dens betydning for kulturlivet med to konferencer om emnet.

- Det kan gøres på mange forskellige måder, men det skal vi ikke blande os i fra Christiansborgs side. Vi afventer og ser de erfaringer, kommunerne gør sig. Så må vi se i 2015, om der er steder, hvor vi kan gøre noget for at få ting til at ske, siger hun.

Store bredde-events

I foråret lavede kulturministeren en aftale med samtlige partier i Folketinget om de økonomiske rammer for støtten til dansk idræt. Den betød en stor beskæring af hestesporten, ligesom DIF, DGI og Dansk Firmaidræt skal aflevere 12 millioner kroner om året de næste fire år. I stedet styrkes eliteidrætten med Team Danmarks talentudvikling og Sport Event Denmark, som skal stå for at få flere store sportsbegivenheder til landet.

- Vi skal have store begivenheder til Danmark, men ikke kun på eliteniveau, svarer Marianne Jelved på spørgsmålet om, hvorfor bredden må afgive penge til eliten i den politiske aftale.

- Jeg ser gerne flere arrangementer ligesom VM i halvmaraton, hvor det blev gjort til et bredde-event i lige så høj grad som et elite-event. Alle motionister kunne løbe med både før og efter løbet. Det blev en folkelig begivenhed i København, uddyber hun.

Hvordan er de kommunale faciliteter tænkt ind i forhold til, om Danmark skal kunne huse for eksempel et fodboldmesterskab?

- Det er sådan noget, Sport Event Denmark skal forholde sig til. De skal ikke komme og spørge os om finansiering til tre nye stadioner for eksempel. Det kan godt ske, de vil gøre det alligevel, men det er ikke det koncept, der er lagt op til, siger Marianne Jelved.

Og den tidligere lærer ser også her folkeskolereformen som en klar styrkelse af bredden.

- Med kravet om 45 minutters bevægelse om dagen for alle elever er skolereformen med til at få bredden med. Det tilgodeser alle de skolepligtige børn, så det er i den grad en bredde-tilkendegivelse. Samtidig går vi ud fra, at den ekstra bevægelse også vil fremme læringen, forklarer hun.

Frit fodboldspil

I efteråret har både Idrættens Analyseinstitut og Kommunen sat fokus på de aftaler, der bliver indgået mellem kommuner og elitefodboldklubber. Samtidig er sagen om Viborgs tidligere borgmester Søren Pape Poulsen (K) eskaleret og begrebet ‘Brixtofte-skandale’ igen dukket op – men Marianne Jelved har ikke lyst til at se nærmere på området.

- Det er godt, vi har den lokale presse, så det bliver opdaget. Men vi kan jo ikke, fordi nogle opfører sig tumpet, forbyde andre alt muligt for, at de ikke skal komme til at opføre sig tumpet. Vi må have det frem i lyset, når nogen gør noget forkert, så det står til skræk og advarsel, siger hun.

Idrættens Analyseinstitut, som ligger under dit ministerium, har peget på, at mange af de her fodboldaftaler er svært gennemskuelige. Er det ikke et sted, I bør sætte ind?

- Oprigtig talt nej. Vi skal ikke skride ind, fordi Søren Pape har lavet en aftale, som nogen trækker på skuldrene af og siger ikke var så god. Menneskenes børn prøver grænser af uafladeligt, og vi skal ikke slå bomme ned, før vi konkret ser, at de grænser bliver krænket. Vi må stole på, at man kan holde sin sti ren og tænke sig om. Det kan langt de fleste. Så derfor vil vi ikke lave mere unødigt bureaukrati, fordi der er nogle underlige snegle, som indimellem gør noget forkert, svarer hun.

”Man skal lade tingene udvikle sig og lade skolereformen blive implementeret. Der er kun gået tre måneder, og der er rigtig mange steder, hvor man fortsat ikke har fået systematiseret og planlagt de krav, der ligger i reformen. Det gælder for eksempel partnerskabsaftalerne.”

Flere kommuner planlægger nye store stadionprojekter samtidig med at en anden rapport fra Idrættens Analyseinstitut peger på, at de danske superligastadioner kun er tæt på halvt fyldte i gennemsnit. Hvad tænker du om det?

- Det lyder rigtig godt, at der stadig er noget kommunalt selvstyre. Jeg hører ofte, at der ikke er mere tilbage af det. Men det må der jo alligevel være, siden de kan prioritere på den måde. Det er op til kommunerne selv, hvordan de vil strukturere deres fritidsaktiviteter.

Nu siger du fritidsaktiviteter. Men det er jo en kommerciel sportsverden i Superligaen, og DBU stiller krav om plads til 10.000 tilskuere.

- Grundlæggende er idræt en fritidsaktivitet. Der er ikke nogen, der absolut skal gå til fodboldkampe. Derfor må det være op til den enkelte kommune, om de skal have et idrætsanlæg eller ej, og hvor stort det skal være. Hvis de er interesserede i at få ét, må det være, fordi de mener, det gavner kommunen og dens borgere, fastslår Marianne Jelved.

Den brede idrætsaftale

  • Alle Folketingets partier bakkede i foråret op om en stemmeaftale om idrættens økonomi. Det betyder, at hestesporten beskæres med 15 millioner stigende til 30 millioner over de næste fire år.
  • Danmarks Idrætsforbund (DIF), DGI, Dansk Firmaidræt og andre organisationer, der modtager udlodningsmidler, skal årligt aflevere tilsammen 12 millioner kroner.
  • Sport Event Danmark gøres permanent og får i alt 24 millioner kroner årlig i 2015 og 2016. Team Danmark får en fornyet pulje til talentudvikling på syv millioner om året i 2015 og 2016.
  • Anti Doping Danmark skal styrke indsatsen mod doping blandt motionister. Det får en øget bevilling på fire millioner i 2015, seks millioner i 2016, ni millioner i 2017 og 12 millioner i 2018.
  • En lang række idrætsorganisationer får slanket antallet af bestyrelsesmedlemmer, så de ligger på linje med reglerne for ’good governance’.

Demokrati

Social & sundhed


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57