Politisk engagement og indsigt er som udgangspunkt en god ting. Men stærke holdninger i konkrete sager kan også blive et problem.

Som i sagen fra Haderslev, hvor et byrådsmedlem, Mogens Rerup (EL), der også er medlem af socialudvalget og beskæftigelses- og integrationsudvalget, på sin åbne Facebookprofil er gået verbalt til angreb på en navngivet sagsbehandler.

'Alle, der er i kløerne på (sagsbehandlerens navn), bedes kontakte mig og tage mig med til samtale. (Sagsbehandlerens navn) skal fjernes fra sin stilling. Det er pinligt for Haderslev Kommune at have sådan en gående løs,' har Mogens Rerup blandt andet skrevet.

Jobcentrets direktør har han kaldt 'inkompetent' og 'en nullitet' på det sociale medie, hvor Mogens Rerup i årevis har haft en form for brevkasse, hvor han besvarer spørgsmål fra socialt udsatte og andre borgere, der føler sig klemt af systemet.

Forskel på politiske og private holdninger
- At han åbenlyst har personlige holdninger til enkeltpersoner og enkeltsager, gør ham jo inhabil. Det er ikke i sig selv et problem, at politikere er inhabile, hvis blot de husker at handle på det. For eksempel hvis en kontroversiel fyringssag går videre til udvalget eller byrådet, siger professor og dr. jur ved Aarhus Universitet Jørgen Albæk Jensen, der blandt andet forsker i forvaltningsret, menneskerettigheder og demokrati.

Faktabaseret systemkritik regnes derimod som politiske holdninger, der som udgangspunkt ikke gør en politiker inhabil, understreger professoren. Og det er op til politikeren selv at vurdere, hvilke holdninger der er politiske, og hvilke der hører privatlivet til.

Ved siden af sit politiske arbejde er Mogens Rerup partsrepræsentant for op imod 50 syge borgere ad gangen, og han skriver jævnligt om de ulovligheder, der ifølge ham finder sted i jobcentret. Heller ikke det behøver ifølge Jørgen Albæk Jensen være et problem.

- Han kan fint sidde i socialudvalget og behandle sager om Jobcentret, selv om han har den politiske holdning, at jobcentret er underlagt en urimelig lovgivning. Men er han for eksempel kritisk overfor jobcentrets konkrete opgaveløsninger og ledelse, kan det jo gøre ham inhabil i sager, der vedrører jobcentret, siger professoren.

Den angrebne part skal kunne forsvare sig
Mogens Rerups personangreb på Facebook er imidlertid blevet kommunens ledelse for meget. Med borgmester og kommunaldirektør i spidsen har Haderslev Kommune nu tilbudt at betale sagens omkostninger for de ansatte, der ønsker at anlægge sag imod Mogens Rerup for ærekrænkende opslag.

Selv mener Mogens Rerup ikke, der er noget at komme efter. Han blev valgt til byrådet i 2017 og har udtalt sig kritisk om jobcentret og jobcentrets ledelse siden 2013. Han peger blandt andet på, at han som politiker har udvidet ytringsfrihed, og at det er strafbart at lukke munden på en folkevalgt.

Om politikeres udvidede ytringsfrihed forklarer Jørgen Albæk Jensen, at folkevalgte ganske rigtig har en særlig ret til at kalde hinanden ting, man ellers ikke accepterer. Den ret er dog ikke en fribillet til at ytre hvadsomhelst om hvemsomhelst, understreger han.

- Formålet med politikeres udvidede ytringsfrihed er at sikre en fri og levende samfundsdebat. Derfor har de lidt videre rammer til at sige, hvad de mener, og kritisere politiske modstandere. En sagsbehandler med tavshedspligt må man derimod ikke hænge ud offentligt, for den angrebne part skal kunne forsvare sig kvalificeret. Og offentligheden får jo aldrig mulighed for at høre sagsbehandlerens version af, hvad der er foregået, siger professoren.

Politikere må tale hårdt om hinanden
Som eksempler på forskellen mellem at gå hårdt til politikere versus at gå hårdt til borgere nævner Jørgen Albæk Jensen to kendte domme.

Det første er Højesterets frifindelse af Karen Sunds (Folkebevægelsen mod EU). I 2003 blev hun frifundet for at have krænket DF-formand Pia Kjærsgaards ære, da hun frabad sig at blive identificeret med Pia Kjærsgaards ‘racistiske synspunkter’.

- Den udtalelse er jo netop et eksempel på politkeres særlige ret til at gå lidt hårdere til hinanden. Normalt må man ikke kalde folk racister, men i en politisk debat, hvor begge parter kan svare for sig, skal synspunkterne frem i lyset, forklarer Jørgen Albæk Jensen.

Et eksempel på, at politikere ikke har fribillet til at krænke menige borgere verbalt, er Fremskridtspartiets stifter Mogens Glistrup, der flere gange er dømt for racistiske udtalelser om muslimer.

- Sagerne mod Glistrup viser til gengæld, at politikere kan blive dømt for at tale nedsættende om personer eller grupper af personer, som ikke har mulighed for at forsvare sig, siger Jørgen Albæk Jensen.

En usædvanlig sag
Som politiker forventes man altså at give udtryk for samfunds- og systemkritik. Det er også ok at gå hårdt til politiske modstandere. Men menige borgere skal fredes. De nyder fuld beskyttelse af privatlivets fred og injurielovgivningen.

Det gælder ikke mindst sagsbehandlere og andre, der på grund af tavshedspligt ikke kan forsvare eller forklare sig, siger Jørgen Albæk Jensen, der ikke kan komme i tanke om fortilfælde, hvor en byrådspolitiker offentligt har nævnt en sagsbehandler ved navn og kritiseret vedkommende.

- Politikerne har jo et overordnet ansvar for kommunens ansatte, og de bliver til dels målt på de resultater, medarbejderne skaber. Så den sag er meget usædvanlig, siger han. 

Personoplysninger er private
I øvrigt skal man som udgangspunkt have samtykke eller et andet lovligt grundlag for at kunne offentliggøre navne eller andre person-oplysninger på nettet, påpeger jurist og souschef Kia Hee Gade fra Datatilsynets databeskyttelsesenhed.

Hendes bedste råd til alle, der føler sig hængt ud på nettet, er at bede afsenderen, ‘den dataansvarlige’, om at fjerne indlægget med henvisning til, at det hverken er lovligt at offentliggøre eller dele personoplysninger uden for eksempel samtykke.

- Hjælper det ikke, kan man klage til Datatilsynet eller gå til politiet. i Datatilsynets vurdering indgår blandt andet, om opslaget kan ses af alle, eller om oplysningerne er lagt i en lukket gruppe, siger Kia Hee Gade.

Og Straffeoven gælder for alle. Også politikere. Om de debatterer i byrådssalen, på tv eller på sociale medier, kan politikere straffes for deres udtalelser, understreger Jørgen Albæk Jensen.

Kun fra Folketingets talerstol er alle udtalelser i princippet lovlige, for her har Folketingets formand ansvaret for at holde balancen mellem en fri og levende debat og en ordentlig tone.