Regeringens nye infrastrukturplan er modtaget med begejstring blandt politikere og i erhvervslivet i det meste af landet. Mange lokale ønsker til vejforbedringer og anlæg er imødekommet i planen, som både er den mest omfattende og udgiftstunge af sin art.

Men på det overordnede niveau adskiller den sig kun marginalt fra sine mange forgængere. 

Planen rummer asfalt, togskinner m.m. for 105,8 mia. kr. fordelt over de næste 15 år, men er først og fremmest en stor buket af enkeltstående forbedringer af vejnet eller togforbindelser.

En overordnet strategi for fremtidens logistik med en sammenhængende plan for hele samfundets tilgang til transport, leder man forgæves efter.

Store projekter, som potentielt vil ændre logistikmønstrene i landet som timemodellen for togdriften mellem de største byer og en kattegatforbindelse, som vil reducere transportafstanden mellem Aarhus og København til godt en time, er kun perifert nævnt i planen. Og nok så vigtigt, ikke sat i relation til de projekter, planen vil sætte i gang.

Det kommer ikke bag på forskere, som har fulgt verserende trafikplaner over tid. Skiftende politisk flertal har lanceret gennemgribende planer for fremtidens prioriteringer, men de har været præget af mere eller mindre ukoordinerede, lokale vælgerhensyn rundt om i landet, snarere end en sammenhængende struktur.

- Det gælder også for regeringens nye plan. Den består af en masse delprojekter, snarere end samlet vurdering af de udfordringer, vi står over for og en langsigtet plan for, hvor vi vil hen, siger ingeniørforeningen IDA’sformand, Thomas Damkjær Petersen.

Han er først og fremmest skuffet over, at infrastrukturplanen prioriterer veje frem for togskinner og kollektiv trafik, men han leder også forgæves efter en samlet vurdering af den teknologiske udviklings indflydelse på logistikken og vores transport-præferencer.

Hvad med teknologien?

Over de kommende år vil eksempelvis selvkørende biler blive et aktivt fænomen i transporten, og vil påvirke trængselskurverne og behovet for nye vejbaner på de eksisterende veje.

Og på de 15 år, infrastrukturplanen rækker frem, kan der ske store forandringer i takt med at fuldautomatiske Teslaer i spidsen for - efter planen - en million el-biler kører på vejene i 2030.

- Vi ved ikke, hvornår selvkørende personbiler eller lastbiler for den sags skyld slippes løs på vejene, det bliver et politisk spørgsmål snarere end teknologisk. Men vi ved, at bilerne bliver bedre og bedre til undgå sammenstød, og at de i fremtiden vil kunne køre med langt mindre afstand, end vi er vant til i dag. Selvkørende biler vil kunne reducere ulykkesstatistikken med 90 pct., og det får selvfølgelig også betydning for, hvor meget kø der bliver på vejene og behovet for asfalt, siger Thomas Damkjær Petersen.

Han efterlyser også en diskussion af corona-effekten på fremtidens arbejdsvaner. For hvis vi fremover arbejder to-tre dage hjemme - og i øvrigt afvikler en stor del af møderne digitalt - får det også betydning for kravene til vejkapaciteten. Og det er kun perifert inddraget i infrastrukturplanen.

 Og så ikke flere planer foreløbig, tak

Professor på Københavns Universitet og forsker i trafikøkonomi Mogens Fosgerau har tilsvarende betænkeligheder ved den regeringens plan.

- Der er meget lidt om den overordnede linje for, hvad man vil med trafikken og bliver på den måde en liste af projekter, som ikke umiddelbart hænger sammen. Det er helt i tråd med tidligere trafikplaner, som altid har været præget af større eller mindre sognerådstankegang, siger han og tilføjer:

- Regeringen lægger op til en rullende planlægning, hvor man kan justere undervejs. Derfor er det også svært at lave en samlet vurdering af, hvor godt den kommer til at virke.

Thomas Damkjær Petersen understreger, at planen også har gode elementer, eksempelvis milliarderne til nye cykelstier og andre projekter, som skal fremme transporten på to hjul i både større og mindre byer.

- Det allervigtigste for planen er, at den samler et bredt politisk flertal. For det er næsten ikke til at holde ud, at der kommer en ny trafikplan, hver gang regeringen skifter farve, og man så skal starte forfra igen, siger han.