Da Danmark i december sidste år fik en bred regering over midten, var det med fortællingen om, at Danmark står over for mange kriser, som skal håndteres.

En af dem var historien om et "begrænset" økonomisk råderum, men har her udviklingen vist sig langt bedre end frygtet, og for få måneder siden blev det opjusteret.

Tre til fire mia. kr. på vej

Målet viser, hvor meget plads der i 2030 er til nye politiske initiativer eller til at sænke skatterne, og nu får politikerne igen et større beløb at rutte med for de næste år.

- Der vil komme endnu en opjustering af råderummet. Men det vil ikke være i samme størrelsesorden, som vi så sidst, siger finansminister Nicolai Wammen (S) til Børsen.

I maj blev det skruet op med 16 mia. kr. til 64 mia. kr., hvoraf en del dog allerede er øremærket til politiske initiativer.

Wammen uddyber ikke, hvor meget det nu skal skrues op med, men ifølge avisens oplysninger bliver det på omkring tre til fire mia. kr..

Det er dog helt op til ti mia. kr., som råderummet er undervurderet med, viste en analyse for nylig fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

- I og med at det går så godt med beskæftigelsen, så giver det også anledning til at opjustere den strukturelle beskæftigelse (hvor der forsøges at se på den uden den økonomiske situation lige nu, red.).

- Det er den, som er afgørende for råderummet, siger analytiker Gustav Dall.

Rekordhøj beskæftigelse

Han tror dog ikke, at Finansministeriet skruer så meget op for det, da de i ministeriet plejer at være forsigtige i deres skøn, når det kommer til den strukturelle beskæftigelse.

Tidligere var ventet en økonomisk afmatning, men dansk økonomi har klaret sig godt, og beskæftigelsen er rekordhøj. Det er med til at give flere skatteindtægter i statskassen.

- Det går godt i dansk økonomi, hvor vi aldrig har haft så mange i beskæftigelse før. Det går langt bedre, end det tydede på for snart et år siden, da regeringen kom til, siger analytikeren.

En anden ting taler også for, at der skal komme flere penge i statskassen end hidtil troet. For nylig skruede Danmarks Statistik nemlig op for, hvor mange danskere i den arbejdsdygtige alder, der ventes at være frem mod 2030.

Flere ældre og børn kræver investeringer

Wammen forklarer blandt andet den kommende opjustering med en universitetsreform, der står til at forkorte visse kandidatuddannelser.

- Og derudover ser vi også, at den strukturelle beskæftigelse stiger. Det skyldes i høj grad, at der er en større tilgang af udenlandsk arbejdskraft, end man havde forudset, siger ministeren til Børsen.

Da han i maj præsenterede den seneste opjustering af råderummet, blev han forholdt den krisefortælling, som regeringen havde præsenteret.

Her henviste han til, at der skal bruges flere penge, fordi der bliver flere ældre og børn, og at både klimakrisen og krigen i Ukraine koster:

- Det betyder, at vi står med nogle meget, meget store udfordringer i de kommende år, i forhold til hvad vi skal bruge pengene på, lød det.

Det fremgår ikke hos Børsen, hvornår opjusteringen af råderummet præsenteres. Torsdag kommer regeringens finanslovsforslag.