Billede
Programmer udviklet til ordblinde kan vise sig at være en hjælp til andre bogligt svage, lyder en af erfaringerne fra Albertslund. Foto: Hans Bjurling / Polfoto

I Albertslund er skoledagen digital

Albertslund Kommune valgte tidligt, at skolerne skulle gå forrest i den digitale dannelse. Det har krævet fokus og fleksibilitet undervejs at gennemføre strategien, siger udvalgsformand.

læring

Af Susanne Sayers | [email protected]

Teknologien er ikke nok i sig selv. Man kan ikke bare udstyre skolebørn med en ChromeBook eller en iPad og klasseværelset med et smartboard, og så bliver de digitale eksperter.

Det er et af budskaberne fra Albertslund Kommune, som i en årrække har arbejdet for at gøre kommunens skoler digitale. At skolerne er digitale, betyder ikke, at blyanter, kladdehæfter og bøger er helt forsvundet, men de digitale teknologier er en integreret del af undervisningen, og alle børn får udstyr udleveret.

Men den digitale dannelse, som kommunen ønsker, kommer ikke med teknologien. Den kræver undervisning og konstant fokus fra både lærere og børn, siger Jens Mikkelsen (S), der er formand for Børne- og Skoleudvalget i Albertslund Kommune.

– Vi besluttede allerede i 2011, altså før skolereformen, at vores skoler skulle være digitale, og at det skulle være en skoleoopgave at lære børnene at forholde sig medskabende, kritisk og reflekteret til de digitale muligheder, og det har vi arbejdet med siden, siger Jens Mikkelsen.

”I det hele taget skal man være klar til at ændre planerne undervejs, for der kan opstå problemer eller muligheder, man ikke havde forudset.”

– Nogle tror måske, at det er gjort med bare at vedtage strategien og sørge for udstyret, men det er krævende at gennemføre den, fordi det ikke bare handler om at skifte skolebøger ud med skærme. Vores mål er, at børnene skal kunne bruge den nye teknologi på en aktiv måde, og at de kan forholde sig kritisk til den og digitale medier også. De skal styre teknologien, ikke omvendt.

Det kræver ifølge Jens Mikkelsen, at lærerne får de rigtige redskaber og inspiration og viden, og forældrene skal også inddrages, for skolen ændrer sig fra det, de selv kender fra deres barndom.

– Det er samtidig vigtigt, at der er opmærksomhed på de sårbare børn. Det ændrer sig ikke med teknologien, men de kan få nogle andre muligheder. For eksempel kan nogle af de programmer, som er udviklet til ordblinde, være en hjælp til andre bogligt svage, og en elev, som måske har været lidt udenfor, kan få en ny status, når det viser sig, at Ibrahim er på hjemmebane og kan hjælpe de andre.

Men det handler også om, at eleverne taler om, hvordan man er på de sociale medier, hvordan man forholder sig til mobning, til de historier man bliver præsenteret for og i det hele taget kan være kritisk, tilføjer Jens Mikkelsen.

Undervejs har kommunen været nødt til at ændre beslutninger. Blandt andet var tanken i begyndelsen, at børnene skulle kunne komme med deres egne skærme og programmer.

– Det har vi været nødt til at gå væk fra, så i dag får alle udstyr fra kommunen og en programpakke, så børnene er på samme niveau. I det hele taget skal man være klar til at ændre planerne undervejs, for der kan opstå problemer eller muligheder, man ikke havde forudset, siger Jens Mikkelsen.

Digitaliseringen af skolerne har også vist sig at gribe ind i større beslutninger, for eksempel valget af trådløst internet og andre digitale infrastrukturer i kommunen.

– Det skal være integreret, så hvad der egentlig var en udfordring for skolen, får en langt større rækkevidde. Det skal man også være klar over.

Jens Mikkelsen mener, at den digitale strategi generelt er blevet godt modtaget.

– Det er klart, at det ikke er alt, vi har fået ros for. Men der er stor åbenhed og vilje, synes jeg.

Børn & unge

It

Tilmeld dig nyhedsbrevet