De store spørgsmål på Rådhuset handler i disse dage om, hvem der skal lege med hvem. Og der er flere ”legeaftaler”, der er i centrum. Offentliggørelsen af valgforbundet mellem De Radikale og Socialdemokraterne har sat gang i debatten om, hvilken konstitueringsform Anna Mee Allerslev & Co. vælger efter valget. Ved sidste valg skabte det voldsom debat, at De Radikale i sidste time gik sammen med de borgerlige, hvor særlig alliancen med Dansk Folkeparti, som partiet ellers havde brugt meget energi på at bekæmpe i valgkampen, udløste en sand mediestorm.