De store spørgsmål på Rådhuset handler i disse dage om, hvem der skal lege med hvem. Og der er flere ”legeaftaler”, der er i centrum. Offentliggørelsen af valgforbundet mellem De Radikale og Socialdemokraterne har sat gang i debatten om, hvilken konstitueringsform Anna Mee Allerslev & Co. vælger efter valget. Ved sidste valg skabte det voldsom debat, at De Radikale i sidste time gik sammen med de borgerlige, hvor særlig alliancen med Dansk Folkeparti, som partiet ellers havde brugt meget energi på at bekæmpe i valgkampen, udløste en sand mediestorm.

Denne gang virker det, som om Anna Mee Allerslev prøver at være på forkant i debatten. Til Politiken siger hun:

- Ligesom valgforbundet, så er konstitueringen ren teknik. Den har ingen politisk binding.

Og hun prøver samtidig at sende aben over til overborgmesteren:

- Da det er op til ham, om han vil have os med.

Anna Mee forsøger – udover at flytte ansvaret over på Frank Jensen – også at gøre spørgsmålet om blok-valget til teknik. En strategi, der på papiret virker o.k., da konstitueringsaspektet mest handler om forhandlingsspillet på valgnatten. Og selvom der selvfølgelig bliver fordelt masser af politisk magt i det spil, behøver konstitueringen ikke at få den store betydning for det politiske arbejde i næste valgperiode. De Radikale er det klareste bevis på det, da de jo siden sidste valg primært har arbejdet sammen med de røde partier.

En tvivlsom mission

Men spørgsmålet er, om Anna Mees strategi virker overfor offentligheden. For en del vælgere flytter nok Christianborg-logikkerne over på lokal politik, og her ser det noget underligt ud, hvis man ikke arbejder loyalt sammen med den blok, man tilhører. Samtidig vil Anna Mee også kunne blive presset på, hvem hun peger på som overborgmester. I øjeblikket er hendes svar, at hun går efter at få mest indflydelse! Men om hun peger på Frank Jensen, Pia Allerslev eller for eksempel sig selv, vil hun ikke komme ind på. Interne målinger skulle efter sigende vise, at de radikale vælgere helst ser Anna Mee arbejde sammen med rød blok, så hendes strategi med at vente med at melde ud, kan i det perspektiv godt blive farlig. 

De røde partier har da også lavet en underhåndsaftale om at køre hårdt på Anna Mee, så de kan udstille hende som en, man ikke ved er blå eller rød. Om denne mission lykkes, er nok mere tvivlsomt. For det første er det en proces-snak, som nok ikke når ud til mange vælgere. For det andet virker det bizarre i, at R står på samme side som DF, noget mindre end for fire år siden, hvor de to partier udkæmpede nogle voldsomme værdikampe, og hvor DF ikke fremstod lige så stuerene, som de gør i dag. For det tredje vil angrebet virke meget stærkere, hvis det så ud til, at R kunne afgøre, hvem der bliver overborgmester – det gør det ikke i øjeblikket, hvor Frank Jensen virker meget sikker i stolen. Men de rødes angreb vil give Anna Mee en del opmærksomhed, da hun pludselig står i en nøglerolle. Om denne rolle bliver en fordel eller ulempe for Anna Mee, afhænger meget af, hvordan de forskellige parter spiller kortene.

Frank angrebet af røde venner

En anden 'legeaftale', som også begynder at fylde på Rådhuset, er, at Enhedslisten og SF går med planer om at sætte spot på Frank Jensens zigzagkurs i valgperioden. De to partier vil blandt andet teste overborgmesteren på, om han er ægte rød eller blot spiller rød i anledningen af valget. De to venstrefløjspartier mener, at Frank Jensen har flirtet lidt for meget – for eksempel på trafikområdet - med de borgerlige i denne valgperiode. 

Umiddelbart bliver det nok ikke et angreb, som Frank Jensen for alvor kommer til at mærke konsekvenserne af på valgdagen. Det er nok de færreste vælgere, der betragter Frank Jensen som specielt blå, og oven i købet har han bygget sin valgkamp op om forholdsvis røde temaer med en solid kant til de borgerlige. Men måske kan angrebet rode op i nogle ting, som kan sætte lidt mere fut i løjerne, for indtil videre har Frank Jensen udelukkende kunnet koncentrere sig om at føre valgkamp mod de borgerlige. Nu skal han også kæmpe mod de røde venner - og kan EL og SF for eksempel tvinge overborgmesteren ud i, at der skal indgås en slags regeringsgrundlag efter valget, vil det kunne skabe noget ramasjang. 

En brandvarm rygtebørs

Det forestående valg har gjort Rådhusets rygtebørs brandvarm. ”Københavneri i Kommunen” bringer her et uddrag af de varmeste. Fra flere sider går der rygter om, at Ayfer Baykal kunne finde på at vippe Ninna Thomsen af den borgmesterpost, som det ser ud til SF får. Ayfer kunne meget vel igen gå hen og få et godt personligt valg, og får SF og Thomsen samtidig et dårligt valg, er det da også nærliggende at få den tanke. To ting taler dog for, at det bare er løse rygter. Det er en beslutning, taget af SF-København, at Thomsen skal være SF’s borgmester efter valget - så juridisk er det svært at se, hvordan det overhovedet skulle lade sig gøre. Det skal både igennem bestyrelse og årsmøde - dog har man før set, at fantasien er stor i politik, når det handler om at få magt. Derudover er Ninna Thomsen internt i SF populær og vellidt i store kredse, så det vil ikke være nogen let øvelse at starte et oprør mod hende.     

Der skulle efter sigende også være udbrudt rigtig dårlig stemning mellem Anna Mee Allerslev og Frank Jensen. De har ellers i en lang periode haft et godt forhold, men på det seneste økonomiudvalgsmøde gik det helt galt. Anna Mee var i gang med at spørge Frank Jensen ud om en længerevarende problematik om sociale klausuler, da overborgmesteren faderligt/arrogant afbrød hende midt i en sætning og forsøgte at gå videre til næste punkt. Det fik efter sigende Anna Mee helt op i det røde felt, så hun med dirrende stemme og raseri i blikket startede en hed debat med hr. Jensen. Og ifølge øjenvidner skulle Anne Mees temperament ikke være blevet bedre af, at Ninna Thomsen sad og fnisede sødt til Frank.

På rygtebørsen kan man også høre, at der er embedsmænd i socialforvaltningen, der skulle gå og forberede sig på, at Mikkel Warming laver en 'omvendt Nexus'. I Nexus-sagen forsvarede Warming forvaltningen hårdt, men nu er der embedsmænd, der er bange for, at borgmesteren vil give forvaltningen skylden, hvis der i valgkampen kommer fokus på de mange dårlige sager, der har været på området. Blandt andet skulle der for nylig være afholdt et møde på handicapområdet, hvor bølgerne var gået højt, og hvor aktører på området var kommet med beskyldninger om, at det sejlede. Så skulle Warming i forsøget på at få et godt eftermæle, når han stopper som borgmester, forsøge at flytte aben over på embedsmændene, skulle de have et beredskab klar. Det kan blive en spændende kamp at følge, som der vil blive holdt øje med på denne plads.