På én afdeling har ansatte "frygtet for egen sikkerhed" på grund af voldsepisoder. På en anden afdeling har ansatte været så pressede, at de var nervøse hver gang der blev ringet fra arbejdet, fordi de frygtede at have begået en alvorlig fejl i behandlingen. 

Siden august har Nordsjællands Hospital i Hillerød fået en stribe påbud og et strakspåbud fra Arbejdstilsynet. 

Kommunen.dk har fået aktindsigt i flere tilsynsrapporter, der blotlægger problemerne med arbejdsmiljøet på hospitalet. Problemerne på to af hospitalets afdelinger peger ind i et landsdækkende problem med mangel på tid og dårlige arbejdsforhold på landets hospitaler, mener Dansk Sygeplejeråd. 

I rapporterne fremgår det, at det dårlige arbejdsmiljø forårsager forglemmelser og forsinkelser i behandlingen. På Akutafdelingen på hospitalet har man fået et påbud om det psykiske arbejdsmiljø og et påbud om vold på afdelingen. 

DSR: Presset er et landsdækkende problem

Kristina Frederiksen, næstformand for Dansk Sygeplejeråd i kredsen København, påpeger, at man vil kunne finde lignende problemer med et dårligt arbejdsmiljø og stort arbejdspres næsten alle steder i landet. 

- Når man ser de her rapporter, er det et opråb om, at man ikke kan følge med længere. Sådanne forhold er grunden til, at vi ser sygeplejersker sige op, og at man har svært ved at rekruttere personale. 

- Hillerød er her trukket frem, og det er alvorlige problemer. Men det er min opfattelse, at hospitaler landet over lider under samme forhold, siger hun.

Fra 2009-2018 er antallet af patienter på landets hospitaler steget med 31 pct. Samtidig er antallet af ansatte på hospitalerne blot steget med to pct. i samme periode. Det mismatch afføder problemer som i Hillerød i resten af landet, forklarer Kristina Frederiksen. 

Det mismatch afføder problemer som i Hillerød i resten af landet, forklarer Kristina Frederiksen.

På Hillerød Hospital har ansatte på de to afdelinger rapporteret til ledelsen om deres problemer med stress. De to seneste apv’er vidner om, at henholdsvis 71 pct og 76 pct af de ansatte, der har svaret i apv’erne, har oplevet stress inden for det seneste halve år.

- Sygeplejerskerne løber hurtigere for at sikre, at det ikke går galt. Der ikke altid tid til at yde ordentlig pleje, før at tilstanden allerede har udviklet sig negativt.

- De får moralsk stress. De går hjem med flakkende blikke og høj puls og risikerer altså at blive alvorligt syge af stress af deres arbejde, siger hun.

- Sygeplejerskerne løber hurtigere for at sikre, at det ikke går galt. Der er ikke altid tid til at yde ordentlig pleje, før tilstanden allerede har udviklet sig negativt. 

Det er ikke rimeligt, at både de ansatte og patienter skal være udsat for sådanne forhold, mener Kristina Frederiksen. 

- Det er en tendens, vi ser i hele Region Hovedstaden, og det er ikke kun i Hillerød, der er et problem, siger hun. 

Det er blot endnu et eksempel på, hvordan de strukturelle problemer i sundhedssektoren ser ud lokalt. 

- Det er et politisk funderet problem. Der er brug for, at politikerne sikrer ordentlige arbejdsforhold for sygeplejerskerne. Man skal være bedre til at fastholde og tiltrække kvaliceret arbejdskraft. 

- Ellers fortsætter problemerne som på Hillerød Hospital, hvor kravene og kræfterne til at løse dem ikke går op. Den onde cirkel vil fortsætte, siger Kristina Frederiksen. 

Har iværksat flere tiltag 

Thomas Duckert, der er afdelingsleder på Akutafdelingen på Hillerød Hospital – Nordsjællands Hospital, forklarer, at man tager påbuddene meget seriøst, og at ledelsen har iværksat flere tiltag for at rette op. 

- Det er vigtigt, at man forholder sig nøgternt til påbuddene. Akutområdet er et velkendt, til tider hårdt og stressende område. Det kommer man ikke udenom. Og samtidig kom Arbejdstilsynet også forbi, dagen før vi søsatte en stor organisatorisk 
ændring. Netop i erkendelse af, at der var behov for at ændre på daværende arbejdsgange. 

- Men de ansatte skal ikke føle sig stressede og have ondt i maven, når de går på arbejde. Vi skal sørge for, at de ansatte bliver skærmet mod både vold og stress. Og det gør vi også, siger han. 

Han understreger, at presset ikke primært handler om, at der mangler hænder på afdelingen, men han anerkender det som en udfordring, der skal have stor opmærksomhed. 

På Akutafdelingen har ledelsen iværksat flere tiltag såsom at samle afdelingerne geografisk og oprette en spotsygeplejerske, der overvåger og tilser patienter i venteværelset. 

- Ændringerne giver forhåbentlig mulighed for at reducere arbejdspresset. For vi sætter selvfølgelig vores ansattes ve og vel over alt. 

Thomas Duckert fortæller, at man vil undersøge tilsynets beskrivelser af, at ansatte har bedt patienter tisse i sengen eller bleen på grund af mangel på tid. 

- Jeg er ikke bekendt med disse eksempler, ej heller at det på nogen måde skulle være almindelig praksis i Akutmodtagelsen. Sådan skal vores patienter ikke behandles, og som ledelse må vi kigge ind i, hvad der udløste, at personalet traf de valg, de angiveligt gjorde. 

Corona har udfordret 

På Neurologisk Afdeling fortæller Lisbet Lind, ledende terapeut, og Kai Jensen, ledende overlæge, at man har været udfordret af både corona og manglen på sygeplejersker. 

- Arbejdspresset er en udfordring på afdelingen. De sidste to år har været stressende af flere årsager. Det skyldes både covid-19 og manglende ansatte. Vi har haft brug for mange vikarer til at dække ind, siger Lisbet Lind.

På afdelingen har man derfor været nødt til at omlægge patientforløbet og bringe andre faggrupper såsom farmakonomer ind, og man planlægger øget tilstedeværelse af fysio- og ergoterapeuter, så sygeplejerskerne får mere tid til at pleje de mest syge patienter. 

- Jeg tror ikke, at vi bare kan rekruttere os ud af problemet. Derfor har vi flyttet opgaver og aflastet sygeplejerskerne. Det har givet gode resultater, og det fortsætter vi med, fortæller Kai Jensen. 

Han nævner blandt andet, at indsatsen har reduceret antallet af indlæggelser betydeligt, hvilket har betydet en reduktion af vakancer på sygeplejeområdet. 

I rapporten fremgår det, at arbejdspresset har medvirket til, at observationer, screeninger og indsprøjtning af antibiotika i flere tilfælde er sket for sent eller blevet glemt. 

Ledende overlæge Kai Jensen er blevet forholdt kritikken fra tilsynet og forsikrer, at arbejdspresset ikke er gået ud over patientsikkerheden. 

Men med de mange vakante stillinger og høje arbejdspres har det betydet, at de ansatte må prioritere at pleje de mest syge patienter først. 

- Man skal prioritere sine opgaver hver dag. Og hvis der er nogen, som har et hjertestop eller ikke kan trække vejret, så prioriterer man det. Der mangler 5.000 sygeplejersker i Danmark, og så bliver man stresset, når man skal følge et ambitionsniveau, der ikke har ændret sig. 

- Der er så store krav, at man også kan glemme at tænke på de vilkår, vi arbejder under, siger han. 

Flere tiltag mod vold 

Lisbet Lind fortæller, at man arbejder meget med at kompetenceudvikle personalet for at forebygge vold på afsnittet gennem fx konflikthåndtering. Det har dog været en udfordring med en stor udskiftning i personalet og svære betingelser under covid, forklarer hun. 

Afdelingen er også i gang med at få installeret overfaldsalarmer til de ansatte, så de kan få hjælp, hvis de har problemer med en udadreagerende patient. 

- Vi skal selvfølgelig ikke havne i endnu en situation som den arbejdsulykke, vi havde. Vi tager konsekvensen og siger, at det, vi har gjort, ikke har været nok, siger Lisbet Lind. 

Hvorfor har der ikke været overfaldsalarmer før? 

- Der har tidligere været en drøftelse om behovet, hvor vi satte en strategi om at udvikle kompetencerne, så vi ikke endte i sådanne situationer. 

- Men med den udskiftning i personale, som vi har haft, har det måske ikke været tilstrækkeligt, siger Lisbet Lind. 

Arbejdstilsynet har givet Hillerød en rød smiley for de fire og flere andre påbud.