I november 2017 blev eksiliraneren Ahmad Mola Nissi skudt ned udenfor sin gadedør i Haag i Holland. Han var medstifter af den løsrivelsesgruppe, som også en gruppe eksiliranere i Ringsted er med i, og som er årsag til at tre af dem er blevet sat under personbeskyttelse af PET. De risikerer også at blive skudt ned, men det har dansk politi indtil videre forhindret.

Helt så godt gik det ikke i Holland sidste år, dog blev den dræbtes familie sat under beskyttelse efterfølgende. Drabet er ikke opklaret, men hænger muligvis sammen med et andet drab begået to år tidligere mod en anden iraner i Holland, dengang ikke i Haag men ved Amsterdam. Det er uvist om der mellem det ene eller begge drab er en sammenhæng med Hollands udvisning her i sommer af to iranske diplomater, men da der ikke blev givet nogen begrundelse, kan enhver jo tænke sit.

Hvis man kan huske så langt tilbage, kan man så passende tænke på tre kurdiske iranere, der blev skudt i Berlin i 1992. Hvem der stod bag det, behøver man ikke gætte på. En tysk domstol slog fast, at drabene var bestilt af det iranske styre.

Herhjemme har vi ikke set noget af den slags. Ikke fordi ingen har prøvet eller i hvert fald forsøgt at planlægge det, men fordi de er blevet forhindret af dygtigt efterretningsarbejde og dygtigt politiarbejde. I den sammenhæng bør en lille skæver ikke spille nogen afgørende rolle, selv om den i første omgang tog hele opmærksomheden, da forbindelserne mellem landsdelene blev lukket ned en fredag i slutningen af september.

Når vi overhovedet har hørt om foranstaltningerne for at forhindre en likvideringsaktion i Ringsted, må man tro at trangen til at forklare den trafikale forstoppelse har spillet ind, selvom der naturligvis også, som statsminister Lars Løkke Rasmussen siger, er en signaleffekt overfor Iran ved at buse ud med det hele. Alligevel er det langtfra sikkert, at man havde prioriteret signaleffekten over hensynet til hemmeligholdelse af PET’s arbejdsmetoder, hvis ikke der også havde været en meget stor og meget synlig aktion at begrunde.

Her bagefter er vi alle klogere, og endda var de fleste allerede på tidspunktet for trafiknedlukningen klogere end det mindretal fra folkedybet, som dengang gjorde sig bemærket med input som ‘PET lukker landet ned på en fornemmelse der viser sig at være pis&papir’ og ‘Dansk politi har fået et nyt værktøj, de kalder ‘manhunt’. Skal vi gætte på, at det kriblede lidt meget i fingrene for at bruge det?’ Man må tro at nogle af dem i dag ville ønske, at de lige havde havde taget luft ind, før de udspyede deres frustration. Det burde de i hvert fald.

Forklaringen fra PET på - den unødvendige, viste det sig - interesse for den bekendte sorte Volvo er uangribelig. Volvoen bevægede sig på en søgende måde på et sted, der diskret er pakket med politi, fordi man netop frygter noget voldsomt. I situationen skal man vælge mellem at reagere på faresignalerne eller at slå dem hen.

I december 2010 stod politi og efterretningstjeneste i samme situation. Tre mænd kom i bil over Øresundsbroen til København og indlogerede sig i Herlev, hvor man så valgte at slå til og anholde dem. Havde man ikke gjort det, ville deres næste destination have været Politikens Hus på Rådhuspladsen i København, hvor de ville have halshugget så mange af Jyllands-Postens medarbejdere som de kunne være kommet af sted med og smidt hovederne ud af vinduet til almindelig afskrækkelse.

Det skete imidlertid ikke. Der blev reageret på faresignalerne, de blev ikke slået hen.

Det kunne man have gjort. Resultatet kunne i så fald have været blodigt. Da den sorte Volvo bevægede sig søgende rundt i Ringsted, kunne man også have slået det hen, og i så fald ville der ikke være sket noget ved det.

Man kan bare ikke vide på forhånd, om det er det ene eller det andet. I den situation tæller menneskeliv en del mere end et par forspildte timer i en bilkø, selv om en forsinket bilist i B.T. mente, at det så i det mindste skulle være på grund af ‘terror hvor der er mange menneskeliv i fare’ eller ‘en trussel mod dronningen eller statsministeren’. Mindre kunne ikke gøre det, for ‘der er jo kriminelle og mord hele tiden. Det kan du ikke lukke et samfund ned for’.

Han sad i kø i seks timer, deraf surheden. Men han kom levende hjem.