Vil vi have en inkluderende skole med en høj grad af undervisningsdifferentiering, og vil vi gerne have børn, der har det godt, mens de er i skole, forudsætter det, at skolens lærere får langt bedre vilkår for at etablere god undervisning, end de har i dag. Vi ved, at inkludering og differentiering kan støttes gennem flerfagligt samarbejde mellem special- og socialpædagoger og lærere, og vi ved, at systematisk teamsamarbejde med fokus på kritiske analyser af undervisningen og systematisk undervisningsudvikling kan gøre en markant forskel. Vi har den viden, der skal til for at løfte folkeskolen!

Det lader sig bare ikke gøre, så længe der ikke er de nødvendige fagligheder og det rette antal voksne i den enkelte klasse. Et frugtbart teamsamarbejde, hvor man kan samarbejde om børnenes velbefindende og læring, kan kun lade sig gøre, hvis der er timer til at planlægge og udvikle undervisningen sammen. Her bliver det muligt for lærere og andre faggrupper at skabe en undervisning, der tager højde for alle klassens børn og alle de mange ting, som spiller ind på, hvordan børn tager del i undervisningen.

Som det ser ud nu, er rigtig mange lærere så pressede i deres undervisning, at de kæntrer, hvis deres opmærksomhed rettes mod ret meget andet end ”undervisning i fag”. Det betyder, at alt for mange lærere oplever, at de ikke har tid til og mulighed for at tage hånd om ”alt det andet”, som også har med klassens børn at gøre. Det betyder for eksempel, at nogle børns stridigheder, problemer og i øvrigt forskellige vilkår overses af læreren. Ikke fordi læreren ikke gerne vil se og ikke gerne vil tage sig af det enkelte barn, men fordi tiden er knap, børnene mange (28 til én lærer) og fokus lægges på undervisning i fag. På den konto ekskluderes en lang række af børn fra undervisningen af undervisningens praksis.

Vi vil gerne rette en skarp kritik mod, at blindheden for børns vilkår for at tage del i skolens undervisning naturliggøres i en fagfokuseret undervisning og en forventning om, at ret forskellige børn ”bare” deltager.  Vi vil gerne adressere denne kritik til den danske skolepolitik. Det er et forhold, som ikke tages alvorligt nok, og vi taber for mange børn på den konto – og nå ja også en lang række dygtige lærere, der opgiver at bevare deres lærerfaglige integritet i nutidens skole.

Skal alle børn kunne deltage i en undervisning, som gør dem dygtige, bliver vi nødt til at have langt større fokus på, at børn deltager forskelligt i den samme undervisning, og at nogle børn, der er til stede i de danske klasseværelser, faktisk har ganske ringe mulighed for at være med. Det skal anerkendes politisk, og man skal have bedre mulighed for at arbejde pædagogisk-didaktisk med problemstillingen helt konkret på den enkelte skole og i den enkelte klasse. Nogle steder betyder det, at der skal være bedre mulighed for flerfagligt samarbejde – andre steder, at der skal være langt større brug af tolærerordninger. Pointen er, at den enkelte lærer skal have mulighed for at tilrettelægge undervisningen, så den rent faktisk lader sig gennemføre på en sådan måde, at den tager højde for det enkelte barn og den enkelte klasse. Sådan etableres god undervisning nu engang bedst, og sådan kan vi værne om en god skole. :