Flere organisationer har ønsket obligatoriske beskyttelseszoner i stedet for at lave en kortlægning af de boringsnæreområder og evaluere kommunernes planlægning, som Natur- og Landbrugskommissionen har anbefalet. Men FVD mener, at kommissionen har fat i den lange ende.

- Kortlægning giver netop mulighed for handling. Vi skal sikre vores drikkevand ekstra godt i  to områder. Der hvor vi henter det – altså ved boringen, og der hvor det ude i arealerne er allermest sårbart. Men beskyttelseszoner er ikke noget værd, hvis vi ikke kender de risici, der er i områderne. Derfor er det nødvendigt med konkret kortlægning, så vi er glade for kommissionens forslag, siger Ole Wiil, landsformand, FVD.

En god ide
Derfor støtter FVD også det rejsehold, som Naturstyrelsen oprettede sidste år. Rejseholdet rådgiver kommunen i deres arbejde med at fastsætte zoner omkring drikkevandsboringer. 

- Det er et godt samarbejde, der er etableret mellem staten og kommunerne. Vi har fået styrket indsatsen, og zonerne bliver fastsat på et ensartet fagligt grundlag. Det er langt bedre end zoner, der alene er baseret på en generel regulering, der på sigt bliver dyrere for forbrugerne, slutter Ole Wiil med henvisning til, at det er vandforbrugerne, der skal betale kompensationen til landmændene.

tsp