Det er ikke mange år siden, at folk kiggede mærkeligt på mig, når jeg nævnte ordet "cirkulær økonomi." De færreste havde hørt om det, og som med mange andre nye ideer var skepsissen stor. Kan det lade sig gøre? Er det ikke dyrt? Hvorfor overhovedet bruge tid på det? I dag er det anderledes. Mange globale virksomheder som Philips, IKEA, Nike, Coca Cola, Carlsberg, Novozymes, Grundfos, Renault og Unilever udformer nu deres forretningsmodeller med fokus på ressourcer. Sådan går bæredygtighed fra at være noget, man varetager på virksomhedens mindste og mørkeste kontor, til at indgå i hjertet af selv multinationale virksomheders kerneforretning. Rådgivervirksomhederne falder over hinanden for at være bedst til at rådgive indenfor området. Og uddannelsesinstitutioner indtænker det i deres indsats.

McKinsey har beregnet det økonomiske potentiale for Europa ved en fuld omstilling til cirkulær økonomi. Det beløber sig til svimlende 1,8 billion euro om året eller en værditilvækst svarende til 7 procentpoint i den europæiske økonomi. Dertil kommer ressourcebesparelser, nye opfindelser og masser af nye job. Den grundige rapport viser, at den cirkulære økonomi er mindst lige så vigtig for økonomien som for miljøet, og at vækst og miljø ikke behøver at være hinandens modsætninger, men snarere kan være hinandens forudsætninger. For en mangeårig miljøforkæmper er det gode nyheder. Antivækst-tankerne er 40 år gamle, men har ikke bragt nye løsninger eller forandringer med sig. Det er en blindgyde, der alt for længe har hængt som en klods om benet på miljøbevægelsen. Den cirkulære økonomi derimod kan forene udvikling og intelligent vækst med et mindre forureningstryk, svar på ressource- og vandmangel og på sigt også seriøse løsninger af klimaproblemerne.

[wpv-post-body view_template="citat-kronik"]

Denne indsigt breder sig ikke kun i Danmark, men også i det øvrige Europa, hvor alle i øjeblikket afventer en "mere ambitiøs" pakke for cirkulær økonomi end den, der blev lagt frem af den tidligere kommission.

Hvis du hører til dem, der endnu ikke har hørt om cirkulær økonomi eller gerne vil have de vigtigste pointer repeteret, så kommer forklaringen her:

Et kredsløb

Den cirkulære økonomi er en intelligent økonomi, hvor vi udnytter vores ressourcer optimalt. Hvor vi sørger for, at de ikke går tabt efter førstegangsbrug, men håndterer dem på en måde, så de kan bruges igen og igen. En økonomi, hvor alle materialer forbliver i kredsløb i stedet for at blive brændt eller ende deres liv på en losseplads. Det er et omfattende projekt, der kræver, at vi gentænker den måde, vi producerer og forbruger på. Det indebærer et redesign både af vores produkter, vores varer, vores forbrugsmønstre og vores forretningsmodeller. Derfor er den cirkulære økonomi både interessant for den store virksomhed på verdensmarkedet og for den enkelte forbruger i supermarkedet. En mobiltelefon rummer for eksempel både værdifulde metaller og sjældne jordarter, men de fleste mobiltelefoner er designet sådan, at det er meget vanskeligt at få fat på de værdifulde ting efter endt brug. Havde man designet efter cirkulære principper, havde man allerede ved produktets tilblivelse tænkt over, hvad materialer som kobber, metal og plastik skulle kunne bruges til, efter mobilen er udtjent.

Når ressourcerne sættes i centrum, ændres synet på både forbrug og produktion. For eksempel sker der i øjeblikket et markant skift fra, at virksomheder sælger produkter, over til, at de i stedet sælger services. Et sådan skift har kopimaskinproducenten Xerox foretaget for en del år siden. De holdt stort set op med at sælge deres maskiner og sælger nu i stedet kopiservice. Du leaser deres maskine og betaler for den tid, du har den, eller det antal kopier, du tager. For kunderne er det en lettelse ikke at skulle hive 25.000 kroner op af lommen. For Xerox betyder det, at de i stedet for at producere maskiner, der kun holder en kortere årrække, så de kan sælge nogle flere, nu har en interesse i at producere maskiner, der holder længe, kan opgraderes, repareres og genanvendes, når de er udtjente. Xerox genanvender i dag op mod 98 procent af materialerne i deres maskiner. Det samme skift kommer vi formentlig til at se med mobiltelefoner, biler og elektronik de kommende år.

Som produktionsvirksomhed er der store fordele ved at genanvende materialer og undgå ressourcespild. En undersøgelse fra Erhvervsstyrelsen viser, at udgifter til materialer udgør 45 procent af produktionsvirksomhedernes omkostninger. Ved at have fokus på ressourcer og sørge for, at de bruges mest effektivt, kan man ifølge samme undersøgelse spare 9-19 kroner per arbejdstime i den danske industri. Det er en konkurrenceforbedring, der vil kunne mærkes. Men cirkulær økonomi kan også gavne den lille håndværksvirksomhed, der bliver specialist i at reparere ting. Eller kemikalieproducenten, der specialiserer sig i grønne kemikalier, der ikke forurener de materialer, de bruges sammen med. Når man først begynder at tænke cirkulært, er der ingen grænser for opfindsomheden.

Udviklingen skyldes især voldsomt stigende råvarepriser på globalt plan. På bare 14 år er priserne på råvarer steget mere, end de faldt de foregående 100 år. Det er en fuldstændig omvending af tingene, der bør få os alle til at vågne op. Forholdet mellem ressourcer og lønninger er markant forandret: De sidste ti år er ressourcepriserne steget dobbelt så hurtigt som lønningerne. Derfor har store virksomheder med højt ressourceforbrug fået øjnene op for at gøre noget ved deres ressourceafhængighed. BMW besluttede i 2010 at genanvende stål og plastik i deres biler. Det bragte prisen per produceret bil ned med 10 procent og øgede deres konkurrenceevne med 5 procent.

Danmark forrest

Selvom ressourcepriserne det seneste år generelt er fladet ud eller faldet en smule, regner alle med, at det er et spørgsmål om tid, før de igen begynder at stige markant. Med 3 milliarder mennesker på vej ind i den globale middelklasse med ønske om bil, køleskab, rejser og hvad der ellers hører til en moderne livsstil, vil efterspørgslen efter verdens ressourcer stige markant og potentielt føre til mangelsituationer og meget volatile priser.

Hvad kan Danmark gøre for at være forrest i den cirkulære økonomi? For det første kan vi sikre, at vores virksomheder kender til tankerne og mulighederne i at tænke cirkulært. For det andet kan vi indarbejde tænkningen i både tekniske uddannelser, designuddannelser og håndværksfaglige uddannelser. For det tredje kan vi via offentlige innovations- og støtteprogrammer sikre, at der er fokus på genanvendelse af ressourcer og vand. Staten bør have fokus på at fjerne barrierer for at kunne genanvende materialer samt sætte sig høje mål for genanvendelse af både erhvervs- og husholdningsaffald. Kommuner bør have fokus på genanvendelse og gå sammen i større partnerskaber for at få bygget sorteringsanlæg, der kan sikre, at for eksempel plastik, metal og andre værdifulde materialer bliver frasorteret og genanvendt. Man kan lade sig inspirere af Rethink Business i Region Midtjylland, der har skabt spændende offentlig-private partnerskaber omkring cirkulær økonomi. Kommunale samarbejder som Gate21 kan sætte cirkulær økonomi på dagsordenen. Kommuner, der overvejer at blive CO2-neutrale, grønne eller økologiske, kan med fordel kigge på disse tanker i forhold til deres strategi og indkøbspolitik.

Hos De Radikale ser vi gerne, at Danmark udvikler sig til et spændende levende demonstrationsprojekt for grønne teknologier. Hvor for eksempel en by arbejder med at udnytte vejarealer og bygninger til samkørsel og fleksibel brug. En anden bliver teststed for intelligent energiforbrug. Mens en tredje går forrest ved at sikre, at næringsstoffer fra for eksempel spildevand kommer tilbage i jorden, og at fosfor og kvælstof udnyttes endnu mere målrettet uden spild. Der er mange muligheder i den cirkulære økonomi – både for land- og bykommuner.